Kontaktoplysninger:

Email: riegelshjorth@hotmail.com
Telefon: +45 22 33 64 12

Twitter
Facebook

Om Christian Riegels Hjorth

Christian Riegels Hjorth kommer oprindeligt fra landet på Sydsjælland. Christian er gift med Ekaterina, der arbejder for Mærsk, og sammen har de Vilhelm på halvandet år. Foruden familielivet holder Christian af klassisk musik og hans store hobby er militærhistorie. Christian stiller op som folketingskandidat i Københavns Storkreds.

Uddannelse og karriere

Christian er uddannet cand.scient.pol fra KU. Straks efter uddannelse påbegyndte Christian en karriere i udlandet, hvor han har startet flere virksomheder op, og bl.a. været landechef for Berendsen i Rusland. Efter hjemkomsten til Danmark har Christian været fabrikschef, og han arbejder i dag som salgschef. Christian er aktiv i flere foreninger og sidder i bestyrelsen i sin VL-gruppe.

Mærkesager

Erhvervslivets vilkår

Det er helt afgørende for vores velstand, at der er gode vilkår for erhvervslivet. Uden velstand har vi ikke penge til at betale for de goder, velfærdsstaten leverer til os. Uden fremtidig vækst har vi ikke nogen velstand.

Reformering af den offentlige sektor

Liberal alliance er et af de få partier i Danmark, der prioriterer vækst, og her er erhvervslivets vilkår altafgørende. Al snak om flere sygeplejersker og SOSU assistenter er omsonst, hvis vi ikke først prioriterer væksten.

Det offentlige system er sandet til. Gode initiativer bliver stoppet af bureaukrati, pseudo-arbejde og projekter bliver ikke standset, dårlig ledelse får ingen konsekvenser, og selvom de røde partier tror det, er løsningen ikke at sende flere penge. For pseudo-arbejde og dårlig ledelse bliver bestemt ikke meningsfuldt af flere penge. Det er essentielt for fremtidens Danmark, at den offentlige sektor bliver reformeret.

Liberal kamp mod totalitære systemer.

Den liberale kamp mod totalitære systemer ligger mit hjerte meget nært – især efter Ruslands invasion af Ukraine. Politisk ønsker Christian at forsvare det liberale Danmark, for at sikre velstanden, friheden og demokratiet i fremtiden.