”Jeg bliver mere magtesløs end bange”

Danske Anja Ringgren Lovén har etableret Nigerias største børnecenter, der redder ”heksebørn” fra tortur og død – med fare for hendes eget liv. Hun har altid villet hjælpe Afrikas børn, og hendes mor har lært hende, at man kan alt, hvad man vil.

”Husk nu de sultne børn i Afrika” er en sætning, mange børn har hørt fra deres mor, når de ikke ville spise op. Men hvor de fleste måske trækker på skuldrene, tog den lille frederikshavnerpige Anja sin mors ord bogstaveligt. Som barn i 1980’erne blev hun dybt grebet af billederne af små sorte børn, der boede i landsbyer og havde tykke maver af sult.

”Jeg klippede fotos ud af blade og lavede kollager om Afrikas børn. Det var min drøm at gøre noget for dem gennem hele min skoletid,” husker Anja Ringgren Lovén.

Inden hun kunne nå at realisere drømmen, døde hendes mor imidlertid af kræft.

”Min mor var den stærke løvinde, der havde opdraget min tvillingesøster og mig alene og sørget for, at min barndom var tryg, selv om min far var alkoholiker. Vi manglede aldrig noget, selv om hun var hjemmehjælper, og hun lærte os empati, når vi madede og underholdt de gamle, som hun passede. Hun sagde altid, at man kan alt, hvad man vil.”

Gør det – tal ikke bare om det
Det tog Anja Ringgren Lovén syv år at komme sig så meget over sorgen, at hun kunne rykke på sin gamle drøm. I mellemtiden flyttede hun til Århus, fik arbejde i en tøjbutik og blev chef. Men Afrika lå stadig i baghovedet, og da hun var 30, solgte hun alt og sagde sin lejlighed op.

”Jeg gjorde mig selv hjemløs, og det kan man sige er modigt, men jeg ved også, at jeg altid har en sofa at sove på, fordi jeg har min familie, som betyder alt for mig. Og som dansker ved jeg også, at jeg aldrig falder helt igennem.”

Efter at have samlet erfaringer i Malawi og Tanzania som frivillig for Folkekirkens Nødhjælp tog Anja Ringgren Lovén i 2013 til Nigeria og startede nødhjælpsorganisationen DINNødhjælp, først og fremmest for at hjælpe de ”heksebørn”, som på grund af overtro hvert år bliver tortureret og slået ihjel.

”Jeg er typen, der vil nå de mål, jeg sætter mig; om det så er at tabe 10 kilo eller løbe et maraton, så snakker jeg ikke om det, jeg gør det – som min mor lærte mig. Og jeg ville hjælpe de her børn, som hverken ledere eller organisationer talte om.”

Altid i fare, aldrig bange
I dag er Anjas børnecenter Land of Hope kendt i hele verden, og det har reddet 67 børn. Anja Ringgren Lovén selv har været med på mange redningsmissioner, og Tibets åndelige leder, Dalai Lama, har kaldt hende sin heltinde. Faktisk er hun så kendt nu, at faren for kidnapning af hende eller hendes fireårige søn, som hun har med sin nigerianske kæreste David, er reel. Blandt andet derfor pendler hun mellem Afrika og Europa med David Jr. Og når han engang skal i skole, er sikkerheden vigtigere end sukkerpolitikken. Men bange er hun ikke.

”Jeg bliver mere magtesløs end bange, når der er et barn, jeg ikke kan redde, eller når jeg igen og igen skal forklare, at der ikke findes overtro, for Pinsebevægelsen og præsterne har taget overtroen til et helt nyt niveau dernede. Men sådan var det jo også i Danmark engang – vi brændte også hekse – og det handler om uvidenhed, så svaret er oplysning.”

Arbejdet er hårdt, både i Nigeria, og når hun er ude at holde foredrag. Perioderne i Danmark bruges derfor også til at lade op. Glæden kommer til gengæld, når et barn, der er blevet mishandlet, udviser empati eller gennemfører en uddannelse. ”Heksebarnet”, drengen Hope, som fik hele verdens øjne op for Anja Ringgren Lovéns arbejde og har lagt navn til centeret, går for eksempel på en fin skole nu. Indsatsen nytter. Anjas mor havde ret.