Har du også lagt mærke til luksusholdningerne?

Kigger man mod naturen, finder man en forklaring på mange af de tossede idéer, der i disse dages stortrives på venstrefløjen.

I 1767 proklamerede Kong Christian VI, at alle Danmarks regimenter skulle normeres med et musikkorps, så de danske tropper i fremtiden kunne drage i krig flankeret af musikere med alt fra trompeter, trækbasuner og trommer.
Ved første øjekast kan det måske fremstå en kende unødvendigt. For hvorfor i alverden skulle militæret dog afsætte ressourcer til musikere, når disse penge alternativt kunne være blevet brugt på flere soldater eller bedre våben?

Men kigger man mod naturen, er der en mening med galskaben.
At påtage sig en unødvendig ulempe for at vise sin evne til at bære omkostninger, er nemlig et ganske velkendt fænomen i biologien, som går på tværs af mange forskellige dyrearter.
Idéen er, at hvis man kan sende et signal til omverdenen om, at man er ressourcestærk nok til at overkomme visse former for ulemper, så betragtes man også som mere overlegen.

Denne overlegenhed skræmmer ikke blot potentielle fjender væk, men forøger også sandsynligheden for, at visse dyr kan finde en mage – og af den årsag er der mange dyrearter, der selv vælger at påtage sig ulemper for at signalere overlegenhed.
Når et rovdyr nærmer sig en flok gazeller, vil mange af disse eksempelvis ofte tage unødigt store spring på stedet for at signalere deres overlegne atletiske evner i håbet om, at rovdyret udser sig et andet bytte.

Mange fisk- og fuglearter har en adfærd, hvor de bruger en stor del af deres ressourcer på at bygge en unødvendigt stor rede for at signalere overlegenhed, så de kan tiltrække mager.
Og hos vi mennesker er det nok ikke gået nogens næse forbi, at det for mange er ganske almindeligt at signalere sin status ved at bruge ressourcer på luksusvarer såsom dyre biler, ekstravagante smykker eller kostbart tøj fra de rigtige mærkevarer.

Luksusholdninger

Men har du nogensinde tænkt over, at også holdninger fungerer som statussymboler?
Rob Henderson, der er Ph.d. i psykologi, har kaldt dette fænomen for luksusholdninger, da han mener, at visse holdninger i dag har erstattet luksusvarernes rolle som statusindikatorer.
Mens overklassen i gamle dage signalerede sin overlegenhed gennem materielle goder, gør de det nemlig også via holdninger i dag.

Vi ser det eksempelvis, når socialminister Astrid Krag hårdnakket blokerer for, at private udbydere kan levere velfærdsydelser, selvom danskerne så ender med at få dårligere velfærd.
For Krag er det nemlig vigtigere at vise sin opbakning til den socialdemokratiske velfærdsstat, end at borgerne får en så god service som muligt, og på grund af denne luksusholdning, må danskerne således tage til takke med statsmonopolets gumpetunge one-size-fits-all-løsninger.

Vi ser det også, når dele af den velstillede, amerikanske venstrefløj vil signalere sin sympati for ’Black Lives Matter ’-bevægelsen ved at støtte op om ”defund the police”-paroler.
For selvom mindre politi fører til mere kriminalitet (hvilket især rammer de fattigste kvarterer, hvor der også er en overrepræsentation af afroamerikanere), er det vigtigere for den frelste venstrefløj at signalere de rigtige holdninger end reelt at forbedre forholdene for de dårligst stillede.

Problemets kerne

Og her er kernen i problemet.
For ifølge Rob Henderson er luksusholdninger som disse kendetegnet ved at være idéer eller meninger, der tilfører status til de øvre klasser, samtidig med at de ofte medfører omkostninger for de lavere klasser.
Hendersons begreb passer som fod i hose til forklare, hvorfor det moderne samfund desværre er plaget af en masse tossede elite-holdninger, som potentielt kan medføre ret store konsekvenser for almindelige mennesker.

Danmark er nemlig et meget rigt land med relativt lidt ulighed.
Det betyder også, at eliten i Danmark ikke primært er en økonomisk overklasse, men derimod en elite, hvis indflydelse udøves kulturelt.
Slår man et smut forbi et velstående kvarter på eksempelvis Østerbro, vil du derfor ikke nødvendigvis kunne se på indbyggernes påklædning eller materielle ejendele, at de tilhører de øvre sociale lag.
Men sandsynligheden for, at overklassen på Østerbro til gengæld kaster et kritisk blik på din indkøbskurv, hvis den indeholder oksekød eller ikke-økologiske fødevarer, er til gengæld langt højere end ude i provinsen, hvor elitens luksusholdninger ikke stortrives i samme grad.

Luksusholdningernes fællesnævner er, at de – præcis ligesom det førnævnte biologiske fænomen i naturen – beror på det samme ræsonnement:
”Jeg har højere status og flere ressourcer end jer andre. Derfor kan jeg klare mig med et dårligere samfund, end vi behøver at have, fordi jeg er så overlegen, at jeg stadig vil klare skærene”.

Fænomenet er selvfølgelig ikke kun noget, vi udelukkende ser på venstrefløjen. Men mange af de tossede luksusholdninger, som netop nu synes at husere i Danmark, udspringer af venstrefløjen.

Et ræs mod bunden

Vi ser det, når visse partier vil melde Danmark ud af NATO.
Vi ser det, når venstrefløjen slår på tromme for at nedprioritere økonomisk vækst, selvom store dele af verdens befolkning stadig lever i massiv fattigdom og armod.

Og når du i klimaets hellige navn troligt bliver påtvunget at skulle spilde tid på at sortere dit affald – selvom alt affaldet alligevel i sidste ende kommer til at blive brændt sammen efter sortering – er der ligeledes tale om et skoleeksempel på en luksusholdning.

Så næste gang du støder på nogen, der vil signalere dydig adfærd ved at støtte op om noget, der tydeligvis er en luksusholdninger, bør du enten råbe vagt i gevær eller i hvert fald lukke ørerne.
Hvis luksusholdningerne får lov til at slå rødder i den danske kultur, bliver det nemlig et ræs mod bunden. For et samfund, hvor adgangsbilletten til høj status baseres på at gøre samfundet dårligere, er selvfølgelig et samfund, der med tiden vil kollapse som et korthus.