Kunstneren Kristian von Hornsleth er blevet mere varsom efter have modtaget dødstrusler. Men han er ikke holdt op med at provokere. Senest har han sat nogle af Londons hjemløse til salg og udstillet et billede af paven med referencer til den katolske kirkes pædofilisager.

Føler du, at der er sat grænser for, hvad du tør og kan – at der er sat grænser for din kunstneriske frihed?
”Nej, der er ikke sat grænser for, hvad jeg kan lave. Men jeg har lært, at der er grænser for, hvor meget du kan hive schæferhunden i halen, for den ved ikke, hvad der er kunst. I en jungle er der helt andre spilleregler. Friheden er den samme som før, men spørgsmålet, jeg stiller mig selv som kunstner, er, hvad der er uklogt at gøre. Hvis man afprøver frihedens grænser, kan man ikke altid regne med, at politiet er der. Det har gjort mig mere varsom med at lægge mig ud med folk, som – for at sige det på en pæn måde – ikke kender kommunikationsformerne. Det handler ikke om, hvad der er rigtigt og forkert – det handler om, hvad der er farligt.”

Men går du ikke stadig lige til stregen med dine provokationer, når du for eksempel sælger hjemløse i London, og hvor man kan følge dem via GPS og sin mobiltelefon?
”Det startede med, at jeg, mens jeg boede i London i tre år, selv blev provokeret over at se, at verdens fedeste, rigeste by har så mange hjemløse. Man kan finde ud af at sende en mand til månen, men ikke finde ud af at få en mand væk fra et liv på gaden. Så mit projekt er en provokation, der udspringer af, at jeg ser mig selv som et spejl, der bliver rejst, for at folk på en ironisk måde kan se, hvor latterligt og absurd mange ting er. Jeg prøver at spejle den sjove, fantastiske, vanvittige, interessante, forfærdelige virkelighed, vi lever i – i dette tilfælde ved at udfordre spørgsmålet om, hvorfor vi elsker penge mere, end vi elsker mennesker. Og jeg spørger, om vi skal acceptere umenneskelighed og overgreb som en del af samfundet, så længe flertallet klarer sig igennem.”

Du har sagt, at der er et ”råb om frihed” i dine billeder. Hvad mener du med det?
”Vi lever i et samfund med mange regler og mange ting, man skal tage hensyn til. Generelt oplever jeg, at rummeligheden har trange kår. Hele social media-kulturen har ikke gjort verden mere åben, men har snarere ført til, at folk barrikaderer sig i låste skyttegrave af meningsfællesskaber, som udløser had, frygt og Trumpisme. Frihed handler blandt andet meget om rummelighed og om, at der skal være plads til tosserne, de skæve og de sjove. Og kulturen skal være så rig, at der er råd til at betale for et lag af folk med andre kompetencer.”

Du er ved at lave en bronzeskulptur af DNA-forskeren Eske Willerslev, som skal stå foran Rungsted Gymnasium. Hvad er meningen med det?
”Jeg har personligt haft stor glæde af at stifte bekendtskab med Eske Willerslevs arbejde. Han er en kæmpedynamo, et kvikt hoved og en sær snegl i et samfund, hvor vi ikke dyrker enere. I de unges verden i dag er der meget YouTube, ligegyldigt sukkerfjernsyn og tidsspilde. Så jeg håber, at de unge ved at kigge på skulpturen kan få den fede oplevelse, som det er at opdage noget, der er større end én selv. Forhåbentlig kan lille Peter eller Katrine gå forbi skulpturen og tænke: ’Wauw, måske er det federe at være Eske og være med til at løse nogle af de store gåder i universet, end det er at være Kim Kardashian eller Justin Bieber’.”

Hvad er din mission i dag som kunstner?
”Alt, hvad jeg rører ved, er en reaktion på noget, jeg ser og føler. Senest har jeg arbejdet med at lave portrætter af skæve personligheder som Trump, Erdogan og Kim Jong-un, hvor jeg prøver at finde ud af, hvorfor de bliver dyrket af så mange. Jeg arbejder, fra jeg vågner, til jeg går i seng, og elsker at tolke de aktuelle megatrends på en humoristisk og underholdende måde – og samtidig handler det for mig også om hele æstetikken: Om farver, former og glæde. Hvis jeg kan glæde Berlingo-mennesket i hamsterhjulet med lidt fest, farver og mulighed for refleksion, er det jo fantastisk. Så bliver livet en fest.”

BLÅ BOG

Kristian von Hornsleth

Født 1963.

Gift, far til fire børn.

Uddannet arkitekt, men arbejder som billedkunstner.

Har blandt andet vakt opsigt med at hænge afbrændte Dannebrogsflag op i flagstænger, hænge Lolita-dukker op i Charlottenlunds trækroner, og da 307 mennesker i en ugandisk landsby tog hans efternavn mod at få en gris eller en ged. Har senest også forarget ved at sætte en gruppe hjemløse fra London til salg, hvor man kunne købe sig adgang til at følge den hjemløse døgnet rundt via en app på mobiltelefonen.

Modtog dødstrusler i 2014, da han åbnede sit galleri for en udstilling lavet af den racismedømte svenske billedkunstner Dan Park.