Forsk fremtiden frem

Den frie forskning i Danmark skal sættes endnu mere fri. 800 millioner kr. ekstra årligt på området vil øge friheden for forskerne og give et rygstød til universiteterne såvel som samfundets udvikling og vækst generelt.

Tekst Christian Weber · Foto Cathrine Ertmann

Hvordan kan man kan forbedre arbejdsmiljøet og samarbejdet på arbejdspladser og i institutioner? Det forsker Lene Tanggaard Pedersen, professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, i. For tiden arbejder hun med et ph.d.-projekt om innovation på en industrivirksomhed. Frie forskningsmidler er vigtige for Lene Tangaard Pedersen, der desuden er viceinstitutleder på sit institut, fordi det sikrer hendes uafhængighed i forhold til de interesser, der kan være i virksomhederne for at opnå et bestemt resultat. Søgning af midlerne kræver et konstant fokus. “Man skal hele tiden tænke fremad,” understreger professoren.

Står det til Liberal Alliance, skal forskere som Lene Tanggaard Pedersen fremover have flere penge. LA foreslår, at der bevilliges 800 millioner kr. ekstra pr. år til fri forskning. Det er afgørende for samfundets udvikling og vækst, og det kan være med til at skabe og holde fast i flere arbejdspladser herhjemme.  “Vi vil dyrke den frie tanke. Det er en grundlæggende liberal værdi, at der er et fravær af politisk styring, bedrevidenhed og formynderi, hvilket ligger vores hjerte nært. Det handler om at have respekt for fagfolk og forskere, hvor vi siger, at det ikke er os, der er eksperterne, og at de selv er i stand til at forvalte deres område på bedst mulige vis. Sætter man tanken og forskningen fri for økonomisk og politisk binding, ved man aldrig, hvad der kan ske,” siger Christina Egelund, politisk ordfører i Liberal Alliance.

Ro til at forske
Ifølge Lene Tanggaard Pedersen vil flere forskningsmidler sikre fundamentet under hendes og forskningsmiljøets forskning på længere sigt og skabe ro. “Bevillingerne har rigtig stor betydning. For at det skal lykkes at bygge et forskningsmiljø op, har jeg brug for bevillinger udefra. Noget af min forskning kan jeg godt lave uden, og nogle af mine bøger skriver jeg i min fritid i kontakt med forlagene, men for at kunne etablere et forskningsmiljø handler det i min type forskning om at sikre de nødvendige rammer for løn til nye ph.d.er og forskere. Nogle af mine kolleger har så desuden laboratorier, som de bruger til deres forskning,” fortæller Lene Tanggaard Pedersen

Hos LA mener Christina Egelund, at der findes masser af god forskning, som er sponsoreret eller støttet af specifikke aktører; det ene udelukker heldigvis ikke det andet. Men fri forskning er overordnet at foretrække.

“Vi har den holdning, at vi skal blande os så lidt som muligt. Vi skal ikke diktere fra politisk side, hvordan forskningen skal foregå. Jeg tror grundlæggende også på, at grundforskning skal være så fri som muligt, mere end at være drevet af specifikke forskningsmidler. Forskning skal helst ikke hægtes på nogle betingelser. Vi skal vise forskerne og institutterne tillid med en fri pose penge, uden at vi sætter mærkat på, hvad de skal opnå med det. Man kan kalde det en udstrakt udgave af armslængdeprincippet,” forklarer Christina Egelund.

Frihed til at innovere
Lene Tanggaard Pedersen ønsker heller ikke at sætte et modsætningsforhold op mellem sponsoreret forskning og fri forskning. Men flere frie forskningsmidler sikrer et spillerum, hvor man kan være sikker på at få lov til at eksperimentere, og hvor der ikke bliver stillet krav til bestemte resultater eller analyser.

“Det kommer an på, hvordan samarbejdet bliver håndteret. Forskning er som regel enten forud eller bagud for sin tid, og det afgørende er, at forskeren, hvis forskningen virkelig skal være innovativ og banebrydende, får friheden til at forske – at den ikke er bestemt af stramme forestillinger om et ønsket resultat eller lignende,” forklarer Lene Tanggaard Pedersen:

“Der må jo gerne være interesse og dialog. Men fri forskning sikrer, at der ikke er nogen betingelser for slutproduktet. Fri forskning er desuden rigtig vigtigt, da der bliver skabt nogle miljøer til f.eks. ph.d.er og postdocs, hvor man kan tale mere uformelt sammen. Det er ofte dér, vi får idéer, når vi har plads til at tale sammen, rejse sammen til konferencer osv. Det sikrer forskningsområdet et rum til at opsøge legen og eksperimenterne,” konkluderer Lene Tanggaard Pedersen.

Prioriteret og finansieret
Christina Egelund oplever ikke samme fokus på fri forskning hos alle kollegerne på Christiansborg, og der er heller ikke de samme afstemte finansielle bud på, hvad man ønsker at gøre på området for fri forskning.

“Der er den klare forskel, at vi er det eneste parti, som har en gennemregnet økonomisk plan, hvor vi har prioriteret, at der skal være tale om fri forskning. Det er vi mig bekendt de eneste, der har gjort,” siger Christina Egelund og fortsætter: “Flere partier ønsker at øremærke bestemt forskning, og mange vil gerne dirigere forskningsmidlerne. Flere vil gerne have forskning i eksempelvis bestemte energikilder, hvor det handler om at udnævne en vinder. Men det er ikke en vej, vi ønsker at gå. Vi kan ikke vide på forhånd, hvad der fungerer, og vi vil gerne vise respekt for, at der er mange, der ved det bedre end os.”