For dig

Vi er til for dig. Dig, der går på arbejde. Dig, der forsørger sig selv. Dig, der tager ansvar.

Scroll for mere

Liberal Alliance arbejder for dig, der gerne vil tage ansvar – både for dig selv og dine omgivelser. For når Danmark er et af verdens bedste lande, er det i høj grad takket være folk som dig.

For Danmark er et resultat af en masse hårdtarbejdende, ansvarsfulde og initiativrige mennesker, som er gået sammen i foreninger, friskoler og om at starte virksomheder op. Som har insisteret på, at vi kunne gøre tingene lidt bedre.

Meld dig ind i Liberal Alliance i dag

Interesseret i at blive medlem af Liberal Alliance? Det koster 400 kroner om året, og du bliver en del af at stort fællesskab af liberale ildsjæle, der alle kæmper for et friere Danmark med plads til det personlige initiativ.

I Liberal Alliance står vi ubetinget på de flittige og initiativriges side. Vi er til for dig, som smøger ærmerne op og forsøger en ekstra gang, også når livet er svært. Dig, som ranker ryggen. Vi ved, at du ligesom en masse andre danskere gerne vil tage ansvar for eget liv. Gerne vil forsøge dig selv. Hellere vil være stolte end at klynke. Hellere vil gøre sig umage og være noget for andre end at ligge andre til last.

Liberal Alliance er til for dig. Se mere i videoen her.

Hvad arbejder Liberal Alliance for?

Danmark har brug for at være stedet for dem, der gerne vil afprøve nye idéer, udnytte mulighederne, eksperimentere – og blive belønnet for det. Derfor arbejder vi konkret for, at der skal laves reformer, der kan ruste os bedre til fremtiden. Se herunder, hvad vi arbejder for.

Skat

Danmark er blevet et af verdens mest velstående lande takket være flittige, opfindsomme, initiativrige og ansvarsfulde borgere. De værdier skal vi understøtte ved at lette deres skattebyrde. Det handler ikke om at gøre rige mennesker rigere eller at gøre store virksomheder større – det handler om at belønne dem, der tager ansvar og gør det rigtige.

Derfor vil vi:

  • Gøre de første 7.000 kr. hver måned skattefrie
  • Afskaffe topskatten
  • Sænke selskabsskatten fra 22 pct. til 12,5 pct.
  • Nedsætte aktieindkomstbeskatningen fra 42 pct. til 27 pct.

Beskæftigelse

Det skaber mening i livet at have noget at stå op til om morgenen, men desværre står 700.000 danskere i den arbejdsdygtige alder udenfor arbejdsmarkedet. Det leder til åndelig fattigdom. I Liberal Alliance mener vi, at det er nødvendigt med et opgør med de bureaukratiske jobcentre og den uværdige og formynderiske behandling af kontanthjælpsmodtagere. Vi skal have et moderne beskæftigelsessystem, hvor frihed, ansvar og sammenhæng er de bærende søjler.

Et moderne dagpengesystem – Ansvar og nærhed, mere rimelighed og personligt initiativ

  • Ansvar og nærhed erstatter kontrol og bureaukrati – Jobcentrene nedlægges og A-kasserne overtager opgaverne
  • Mere rimelighed i ydelserne – Dimittendsatsen sættes ned
  • Personligt initiativ belønnes – Fradraget for faglige kontingenter skal også gælde private lønforsikringer

Et medmenneskeligt kontanthjælpssystem – Enklere regler, mindre mistillid og større gevinst ved at arbejde

  • Ens og enklere regler – en statslig enhed skal stå for tilkendelsen af førtidspension og flexjob
  • Mindre mistillid – Sanktions- og aktiveringsdel skal adskilles
  • Større gevinst ved at arbejde – Nyt kontanthjælpsloft

Arveafgift

Som mennesker har vi brug for at forpligte os ud over os selv, gøre en forskel for vores omverden og at kunne give noget videre til næste generation. Derfor skal arveafgiften afskaffes fuldstændigt, for man skal aldrig straffes for at opbygge noget godt og give det videre til dem, man elsker allermest.

Fakta

  • Der er cirka 20.000 familieejede virksomheder, som i de kommende år står foran et generationsskifte
  • De virksomheder har omtrent 300.000 ansatte
  • Den røde regering har hævet arveafgiften til 15 pct. Liberal Alliance ønsker at sænke den til 0 pct.

Støt Liberal Alliance

Vil du støtte Liberal Alliances arbejde i Folketinget? Så kan du sende en donation via MobilePay på 412141. Tak for din støtte.