Liberal Alliance har en klar plan for, hvordan vi får skabt den vækst og velstand, som alle partier i Folketinget taler om. Vi stoler på, at vores løsninger vil gøre Danmark til et rigere land, og derfor har vi bedt den socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon, om at regne vores plan igennem (klik her for at læse hele svaret). Konklusionen er klar: Liberal Alliances politik vil skabe mere vækst end noget andet parti i Danmark kan levere.

Vores plan vil give velstanden et kæmpe løft, hvilket alle borgere vil have gavn af. Alle gevinsterne fra vores samlede plan kommer ud over de effekter, som regeringens politik lægger op til. Konkret vil det med Corydons egne ord betyde følgende i 2025:

– BNP vil stige med 108 mia. kr., hvilket svarer til en niveaustigning på 5,25 pct. I gennemsnit vil den årlige vækst i BNP dermed være 0,5 pct. større med Liberal Alliances politik, og på bare ti år skaber vi fem gange så meget velstand, som Thornings produktivitetsmålsætning stiller danskerne i udsigt.

– Samlet set vil beskæftigelsen stige med 124.000 fuldtidspersoner. Alene den private beskæftigelse vil øges med 247.000 fuldtidspersoner, mens den offentlige beskæftigelse reduceres med 124.000 fuldtidspersoner. I realiteten vil reduktionen i det offentlige dog være på 92.000 fuldtidspersoner, fordi der er medregnet 32.000 fuldtidspersoner, som endnu ikke er ansat. Det betyder, at Danmark vil gå fra at have den 2. største til den 3. største offentlige sektor målt på antallet af offentligt ansatte.

– Planen er fuldt finansieret og giver et plus på 2,5 mia. kr.

– De 10 pct. med de højeste indkomster vil have 61.000 kr. mere til sig selv efter skat, mens de 10 pct. med de laveste indkomster vil få 7.000 kr. mere.

– Det offentlige forbrug vil gå fra at udgøre 26,9 pct. af BNP til at udgøre 22,9 pct. Det svarer til, at Danmark går fra at have den største offentlige sektor til at have den 7. største, når det offentlige forbrug måles i forhold til BNP. Det er lidt mindre end i Frankrig.

– Det danske skattetryk vil falde fra 48,6 pct. af BNP til 42,9 pct. Det betyder, at Danmark går fra at have det højeste skattetryk i OECD til at have det 4. Højeste. Dermed får vi et skattetryk som er nogenlunde som i Sverige.