Samfundets mest udsatte skal have mulighed for at skabe værdi for nogen og for sig selv – når de kan magte et småjob. Det kan de med det sociale frikort, som Liberal Alliance har været med til at få gennemført.

Tekst Benjamin Holst · Foto Shutterstock og Sigrid Nygaard/Scanpix

Hjemløse skal ikke længere straffes med nedsat kontanthjælp eller revurdering af førtidspensionen, hvis de bruger to timer på at rydde borde, feje fortov eller på anden vis gå til hånde for at supplere deres sociale ydelse med et par hundrede kroner. Prostituerede skal ikke længere frygte, at Skat kommer og banker på, så snart den sidste kunde er gået hjem. Og børn, samfundets mest sårbare medlemmer, skal vide, at de nære omgivelser – skoleledelsen, kommunen, socialforvaltningen – griber ind, hvis mor og far ikke længere kan sikre trygge rammer for deres unge liv.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille er ikke i tvivl om, at Liberal Alliances hjerte banker for samfundets allermest udsatte: “Vi har kæmpet rigtig mange kampe for de socialt udsatte. F.eks. var vi jo nogle af dem, der var længst fremme i kampen for fixerum til narkomaner. For at de skulle kunne være et sted, hvor der var rene sprøjter, og så de kunne undgå at blive smittet med alle mulige sygdomme. Og vi har været nogle af dem, der har gjort allermest for at sikre, at der er blevet sat penge af til at hjælpe de mest udsatte grupper som hjemløse, prostituerede og stofmisbrugere,” siger økonomi- og indenrigsministeren.

Hjælp til syge og arbejdsløse
Desværre får debatten om lighed versus ulighed, og hvorvidt øget ulighed skaber dynamik eller problemer, ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille alt for ofte lov til at overskygge den sociale empati, der er en af partiets værdi. For Liberal Alliance er et parti for alle danskere:

“Vi vil jo give frihed og muligheder for alle. Vi synes, at vi skal have et samfund, hvor det skal kunne betale sig at være flittig. Men man skal også hjælpes, hvis man bliver syg eller arbejdsløs,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Liberal Alliance foreslår en ny socialpolitik, der koncentrerer sig om kerneydelserne og skruer ned på bureaukratiet. Samtidig skal en øget indsats i kommunerne sikre, at udsatte børn hurtigere får hjælp. Ikke mindst ønsker man at skabe en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet for de mest udsatte, så de har bedre mulighed for at tage springet væk fra passiv forsørgelse.

Krølles gode idé
En af de store inspirationer til de nye socialpolitiske tiltag har Liberal Alliance fundet hos Gadejuristen, der netop holder tæt kontakt med samfundets mest udsatte, som de hjælper med retshjælp og anden støtte. F.eks. var det her, Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Joachim B. Olsen mødte ”Krølle”, en hjemløs misbruger, der havde en rigtig god idé. “Flere af os mødte Krølle, som desværre er død nu. Det var ham, der foreslog, at man skulle lave et frikort, så de mest udsatte kan få lov til at tjene nogle penge uden at skulle betale skat, og uden at det hele skal være så kompliceret,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Liberal Alliance fik først De Radikale med på Krølles idé. Derefter fulgte de øvrige partier med. Siden årsskiftet har hjemløse haft mulighed for at tjene op til 20.000 kr. om året uden at blive trukket i kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. “Vi tror jo på, at de fleste mennesker faktisk har lyst til at bidrage til deres egen tilværelse og i virkeligheden også til noget større. Med det sociale frikort får de udsatte et incitament til at gøre noget, og de oplever samtidig glæden ved at kunne gøre en forskel for sig selv og for andre. Jeg er overbevist om, at den oplevelse får det enkelte menneske til at vokse,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

“Det handler om at flytte folk”
Et tiltag som det sociale frikort er helt i tråd med grundtanken i Liberal Alliances socialpolitik: Der skal skabes incitamenter, som gør, at mennesker selv tager initiativ til at bevæge sig fra sociale ydelser og over på arbejdsmarkedet.

“Når man taler socialpolitik, så kommer det ofte til at handle om ydelsernes størrelse. Hvis folk er syge, skal de selvfølgelig have en ordentlig behandling, men når vi taler om socialt udsatte, så handler det jo også om at kunne flytte folk,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille og fortsætter: “Derfor mener vi, at en arbejdsmarkedspolitik og en skattepolitik, der gør, at du kan flytte dig fra arbejdsløshed til delvis eller fuld beskæftigelse, betyder rigtig meget. Vi ved jo, at børn, der vokser op med forældre, som er arbejdsløse, får dårligere muligheder i livet end børn, der vokser op med forældre i beskæftigelse,” siger ministeren.

Af samme årsag vil Liberal Alliance tilgodese alle danskere og særligt de ledige, der er helt eller delvist arbejdsparate, men som har brug for et ekstra incitament til at bevæge sig over i fuld beskæftigelse: Forslaget er, at ingen skal betale skat af de først tjente 7.000 kr. om måneden og i alt 84.000 kr. om året. “Det vil gøre det lettere at rykke fra passiv forsørgelse over i arbejde, hvor man kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet og derved hjælpe til med, at trække sig selv ud af den socialt belastede situation,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Spild i det offentlige
Det er naturligvis hjerteblod for Liberal Alliance, at skatten holdes på et rimeligt niveau. Derfor er det også på partiets dagsorden, at man ud over at gøre de først tjente 84.000 kr. skattefri også fjerner topskatten og sænker selskabsskatten væsentligt. Det skaber drivkraft i samfundet og kan ifølge Liberal Alliances beregninger godt lade sig gøre uden de store konsekvenser for velfærden. Samtidig er der også rig mulighed for at høste lavthængende frugter, bl.a. i den offentlige sektor, der ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille er blevet alt for dyr og ineffektiv:

“Vi begrænser vores forbrug og vores velfærd, fordi den offentlige sektor æder så meget af vores indtægter. Og vi får ikke det tilsvarende tilbage, fordi der desværre foregår så stort et spild,” siger han. “Jeg tror, vi er kommet i den situation, hvor folk automatisk tænker, at det er godt at betale noget skat, og så kommer der sikkert noget fint ud af det. Problemet med det er, at vi har et af de højeste skattetryk i verden. Samtidig koster den danske stat langt flere penge at drive, end den burde, fordi det ikke bliver gjort effektivt nok,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Undersøg førtidspensioner
Der er vel ingen, der har tænkt, at nu skal vi lave noget mere bureaukrati og ineffektivitet på bekostning af kerneydelser. Hvad er det, Liberal Alliance vil gøre anderledes end det, der bliver gjort i dag? “Vi mener, man bør koncentrere sig om at hjælpe dem, der har det største behov. Derfor har vi også fokuseret på nogle af de allermest udsatte grupper, som jeg desværre må konstatere tit bliver glemt i den konkrete prioritering til fordel for de stærkere grupper i forbindelse med socialpolitiske tiltag,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

“Vi synes også, at man skal se på det, som folk kan. Hvordan kan vi sørge for, at hvis du bliver delvist uarbejdsdygtig, så kan du stadig være tilknyttet arbejdsmarkedet og stadig være en del af arbejdsfællesskabet,” siger han. Man kunne f.eks. se nærmere på førtidspensioner, mener Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der henviser til undersøgelser i Holland og Sverige, som har afsløret, at forholdsvis mange var på passiv forsørgelse, selv om de i årenes løb var blevet raske nok til at arbejde igen.

Jeg synes, det er synd, at man siger til mennesker, som sagtens kunne være en del af arbejdsmarkedet, at ‘dig kan vi faktisk ikke bruge til noget. Nu betaler vi dig en ydelse for at holde din kæft og lade være med at genere os andre’.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Økonomi- og indenrigsminister, Liberal Alliance

Debatten om arbejdsprøvning blomstrer jo op regelmæssigt i forbindelse med sager, hvor mennesker bliver sendt ud på arbejdspladser, selv om de knap kan tage to skridt?

“Der er helt sikkert kommuner, hvor man har tolket lovgivningen lige skrapt nok. Man har set eksempler på folk, der er sengeliggende, og som nærmest skal bæres hen på arbejdspladsen. Det er selvfølgelig helt væk. Jeg synes, det er et godt eksempel på, at man selvfølgelig skal give til dem, der virkelig har behov, og de, der så ikke har behov længere, dem skal man hjælpe tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Nyttesløs aktivering
Et andet eksempel er aktiveringssystemet, der ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille placerer alt for mange i meningsløse job, bombarderer ledige med unødvendigt bureaukrati og forstærker apatien, hvor man i stedet burde motivere. I dag bygger aktiveringen på “ubehageligheder” – dem burde man erstatte med økonomiske incitamenter, der får de ledige til selv at tage springet ud på arbejdsmarkedet.

“Din kontanthjælp bliver ikke så høj som i dag, men til gengæld skal du betale noget mindre i skat, hvis du får et job. Derved øger vi forskellen markant på at være på overførselsindkomst og på at være i arbejde. Vi tror, det vil motivere folk til at gøre noget andet, i stedet for bare at give dem en ydelse og genere dem til at tage et mere eller mindre nyttesløst arbejde,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Ud med formynderiet
Individets frihed og ret til selv at træffe valg er naturligvis dybt indlejret i Liberal Alliances DNA, og socialpolitik er ingen undtagelse. Den enkeltes ret til selvbestemmelse er hellig. Uanset om man er i fuld beskæftigelse, ledig eller sidder på et plejehjem. Derfor slår partiet også i dag på tromme for et opgør med umyndiggørelse og formynderi: ”Jeg får helt ondt i knoglerne, når jeg hører om, at nogle vil blande sig i, om ældre på plejehjem drikker rødvin, saftevand, eller om de ryger. Lad dog folk få lov til at nyde også den sidste del af livet, uden at de skal generes af denne misforståede omsorg fra sikkert velmenende mennesker,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Uanset om det drejer sig om de hjemløse på gaden eller de ældre på plejehjemmene, så er det ikke formynderi, de har brug for, mener Simon Emil Ammitzbøll-Bille. De har brug for frihed til selv at bestemme, til at kunne vokse – og måske en håndsrækning, så de kan komme ovenpå igen og føle sig som en del af fællesskabet. Det er liberal socialpolitik.

LA’s socialpolitik

- Et socialt frikort skal skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet for de mest udsatte.
- Kommuner skal straffes på økonomien, hvis ikke de reagerer på indberetninger om børn, der mistrives.
- Misbrugere skal have bedre og hurtigere adgang til behandling.
- Bureaukrati og formynderi skal bekæmpes.
- Ved at lette skatten i bunden kan flere få adgang til arbejdsmarkedet.

Krølle fik sit frikort

“Jamen det er jo helt fantastisk. Det er helt genialt.”
Nanna Gotfredsen fra Gadejuristen, der yder retshjælp og anden støtte til stofmisbrugere, prostituerede og hjemløse, kan næsten ikke få armene ned, når man spørger ind til det sociale frikort. “Vi taler jo om en gruppe, som overhovedet ikke har en fod indenfor på arbejdsmarkedet, og som i den grad savner noget meningsfuldt at tage sig til,” siger hun.

Det sociale frikort har siden 1. januar gjort det muligt for hjemløse og andre udsatte, at tjene op til 20.000 kr. uden at skulle betale skat eller bliver trukket i kontanthjælp. “Vi har allerede sendt de første afsted med ansøgninger om at få det bevilget, og så sent som i går var jeg til møde på en større behandlingsinstitution, som også har herberg: De var vildt begejstrede og allerede i fuld sving med at finde arbejdspladser og forbindelser til potentielle arbejdsgivere,” fortæller Nanna Gotfredsen. Hun var selv til stede, da Krølle, en af Gadejuristens hjemløse ”kunder”, formulerede idéen om det sociale frikort og gav den videre til Liberal Alliances Joachim B. Olsen: “Krølle nåede lige at høre, inden han døde, at hans forslag var blevet en del af regeringens plan. Det var han simpelthen så pavestolt over.”