Da et frit skolevalg reddede en landsby

Etableringen af Kundby Friskole hjalp ikke kun børnene og deres forældre med at redde skolegangen i lokalmiljøet. Det holdt hånden under en hel landsby, som ellers var i risikozonen for kun at blive brugt til gennemkørsel. LA vil sikre, at friskoler stadig er et valg for forældre.

Tekst Christian Weber · Foto Carsten Bundgaard

Det er en af den slags landsbyer, hvor man får et indtryk af, at folk løfter i flok, når problemerne trænger sig på. Det viste sig da også, da den lokale kommunale skole i Kundby måtte lukke på grund af sin størrelse, og det i stedet lykkedes at etablere Kundby Friskole med åbning 1. august 2015. Det har praktisk talt reddet hele Kundby, der ligger nær Holbæk og har 600-700 indbyggere.

“Gennem årene har Kundby Skole som kommuneskole været lukningstruet flere gange. Når man hørte Holbæk Kommune sige noget om, hvor stor en skole skulle være, før den var levedygtig, kunne vi godt se, når vi undersøgte, hvor store skolerne ellers var i kommunen, at vores skole var en af de mindste,” fortæller forældrerepræsentant og bestyrelsesformand for Kundby Friskole Pernille Straarup.

Hele byen støttede
Som kommunalskole var Kundby Skole den ene af tre enheder, der udgjorde Katrinedalskolen. Gennem de sidste år op til etableringen af friskolen var der bl.a. en vellidt skoleleder, som blev forflyttet, og det var ifølge Pernille Straarup et af tegnene på, at skolen ikke havde førsteprioritet.    

“Så startede vi en initiativgruppe. Grundtanken var den, at vi ville have den bedst mulige skole. Vi spurgte kommunen, om vi kunne købe bygningerne, hvis kommunalskolen lukkede. Det arbejde kørte, mens skolen stadig var åben, og vi havde heldigvis en rigtig god dialog med Holbæk Kommune. Vi ville ikke gå videre med en barakløsning, som man har set andre steder. De ting var afklaret på forhånd, inden vi etablerede friskolen,” forklarer Pernille Straarup. 

Efterhånden blev det ikke kun initiativgruppen, der viste interesse for projektet. “Hele byen støttede op omkring etableringen af skolen, også pensionister og folk, der havde børn, som ikke længere gik i skole. Byen var godt klar over, at hvis skolen lukkede, ville hele foreningslivet, der holder til på skolen, blive ramt, og er der ingen skole, er der ingen steder at huse gymnastikforeningen eller spille badminton,” forklarer skoleleder Mette Jacobsen.

Et aktivt valg
Kundby har flere folkeskoler tæt på, men en lokal skole var hjerteblod for landsbyens borgere. “Vi ville kæmpe for at have en skole her i byen. Man handler dér, hvor man alligevel er for at hente ungerne. Folk, der skulle flytte på landet, ville højst sandsynligt fravælge vores lokalsamfund, hvis der hverken var en skole eller et sted, hvor man kunne købe ind. Vi har brug for, at folk flytter hertil,” siger Pernille Straarup. 

Omkring 40 % af de 160 børn kommer her fra byen, resten kommer udefra.“Nogle forældre vælger skolen, fordi den ligger tættest på, fordi det er det naturlige valg, geografisk set. Men mange af vores forældre har taget et aktivt valg om at køre lidt længere for at få en bedre skole.” På Kundby Friskole ønsker man nemlig at sætte nærvær og fællesskab højt og skabe et miljø, hvor det enkelte barn bliver hørt. “Vi ønsker at tage udgangspunkt i individet. Det afhænger selvfølgelig også af rammerne for lærerne. Det gælder ikke for alle steder, at der er rammer, hvor man kan understøtte det enkelte barns behov. Vi har et loft på klassestørrelse på 20-22. Vi har i udgangspunktet kun én lærer per klasse, men vi har til gengæld kortere skoledage og oplever, at der er ro i klasserne. Vi går meget op i at sikre kvalitet frem for kvantitet,” siger Mette Jacobsen. Hun afviser, at friskolen skulle være et sted for de særligt privilegerede.“Det er ikke, fordi der er tale om en særligt udvalgt skare af børn og forældre, der er omkring skolen. Vi ønsker en mangfoldig skole, og vi har altså også børn her, der har brug for ekstra støtte fagligt og socialt.”

Stort fokus på udgifterne

Ifølge Pernille Straarup arbejdes der indgående med at holde skolens økonomiske udgifter nede, hvor de fleste kan være med. “På en folkeskole er skolegangen gratis, men går man i fritidshjemmet, som normalt gælder for børn fra 0. til 3. klasse, skal man betale for det. Da vi startede friskolen, fastlagde vi forældrebetalingen, så skolegang plus fritidshjem ikke oversteg prisen for at gå i fritidshjem på en folkeskole i Holbæk Kommune, og vi arbejder fortsat på at holde forældrebetalingen nede. Måske er der nogle, der er nødt til at vælge os fra på grund af økonomien, men vi fokuserer meget på, at det skal være de færreste, der fravælger os på den baggrund,” forklarer hun.

En del af forældrebetalingen bliver bl.a. lagt i lejrskoler hvert år og flere aftenarrangementer, fortæller skolelederen: “Meget af det er desværre skåret væk andre steder, hvor der kan være dårligere rammer for lærerne i de kommunale skoler. Dengang vindene blæste bedre over folkeskolen, var der jo stadig friskoler, og hvorfor skulle man ikke kunne vælge efter hjertet og de præferencer, man har som forælder? Vi klarer os i øvrigt også for mindre tilskud, end mange af folkeskolerne gør.”