Et Danmark
med overskud

Her er vores samlede 2030-plan for Danmark. Den er baseret på beregninger fra Finansministeriet.

Scroll for mere

I Liberal Alliance tror vi på fremtiden. Vi tør tro på, at i morgen bliver bedre end i dag. At vi kan efterlade et Danmark til vores børn, der er bedre end det, vi overtog.

Det går heldigvis godt i Danmark. De fleste danskere oplever en god hverdag, hvor de går på arbejde, tager en god uddannelse og generelt lever i et trygt samfund, som de kan have tillid til. Det skyldes modet til at gennemføre de nødvendige reformer, og modet til at turde gennemføre reformer er afgørende for, at vi også fremover kan gøre Danmark til en vindernation.

Vi fremlægger her en samlet økonomisk plan for Danmark frem til 2030, som lægger vægt på, at danskerne får mere frihed til at indrette livet, som de ønsker det. Både økonomisk frihed og personlig frihed. Planen er baseret på beregninger fra Finansministeriet, og den kommer med vores bud på, hvordan vi sikrer, at der også fremover er råd til fremtidens velfærd.

Det betyder planen
for dig

Almindelig lønmodtager

Man skal kunne forsørge sig selv, før man forsørger staten, og derfor skal langt flere af de penge, du tjener, blive i dine lommer. Med vores 2030-plan beholder en almindelig LO-lønmodtager 19.500 kr. mere årligt end i dag.

Almindelig familie

For en familie med to voksne i arbejde, betyder vores plan, at husstanden betaler 38.800 kr. mindre i skat om året. Det giver mulighed for at indrette livet, som det giver mening for den enkelte familie. Og nårh ja, så bliver det også markant billigere at købe en ny bil, for vi afskaffer registreringsafgiften i vores plan. Tallet er baseret på et almindeligt LO-par.

Studerende

Som studerende ved du bedst selv, hvordan dit liv skal indrettes. Derfor vil vi fjerne uddannelsesloftet, rulle fremdriftsreformen tilbage, afskaffe loftet over, hvor meget du må tjene ved siden af din SU, og så får du mulighed for at tjene 7.000 kroner skattefrit hver måned.

Fokus på en grøn fremtid

Vi afsætter 3,7 mia. kr. om året frem mod 2030 til en grøn forskningsfond, el- og elvarmeafgiften lettes, så det bliver billigere at foretage den grønne omstilling, vi sætter penge af til energirenovering, de grønne biler bliver billigere,
og så skal der laves en ny klimalov.

Et rigere samfund

Rundt regnet 100.000 flere i beskæftigelse
Den samlede beskæftigelse vil rundt regnet stige med 100.000 personer. Det er altså effekten efter, at der er taget højde for en mindre offentlig sektor og regeringens egne beskæftigelseseffekter. Vi kan ganske enkelt skabe en meget bedre tilværelse for rigtig mange mennesker.

108 mia. kr. stærkere økonomi
Når flere danskere kommer i arbejde, går det bedre for Danmark. Finansministeriet har beregnet, at LA’s 2030-plan styrker vores bruttonationalprodukt med 108 mia. kr. Vi skaber altså et rigere samfund, hvor danskerne får mere frihed til at indrette livet, som de ønsker det.

Den offentlige sektor bliver mindre
Det betyder, at man med vores plan bruger 99,8 kr., for hver gang man ellers ville bruge 100 kr. på den offentlige sektor.

Et Danmark med overskud

Læs hele vores 2030-plan

Bliv klogere på alle planens tiltag, og se de samlede effekter.

Kan man stole på planen?

Liberal Alliance tror på fremtiden. Vi tror på, at i morgen bliver bedre end i dag. Og at vi ved at træffe nogle modige beslutninger, kan skabe et bedre Danmark med mere mod, mere optimisme og mere frihed. Selv de bedste planer og beregninger kan ikke tage højde for alting. Man havde eksempelvis ingen regnemodeller, der kunne forudse, at en global finanskrise ville opstå for ti år siden. Liberal Alliances 2030-plan er vores bud på en sammenhængende og gennemregnet plan, der gør dansk økonomi stærkere, sikrer flere arbejdspladser og mere frihed til danskerne. Planen er baseret på beregninger fra Finansministeriet.

Modtag seneste nyt fra LA

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Modtag seneste nyt fra LA

Subscribe to our mailing list

* indicates required