Pressemeddelelse

Samuelsen støtter Løkke: Rød regering vil køre Danmark i sænk

Statsminister Lars Løkke Rasmussen advarer i dag i Politiken mod konsekvenserne af S og SF’s politik. Ifølge Løkke vil gælden seksdobles til 320 milliarder kroner i 2020, hvis Helle Thorning-Schmidt kommer til magten. Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen er glad for, at statsministeren nu går ud og advarer vælgerne:

”Lars Løkke har ret. Det vil blive ufattelig dyrt for os alle sammen, hvis Helle Thorning og Villy Søvndal vinder næste valg. En rød regering vil simpelthen køre Danmark i sænk. VK-regeringens politik har derimod de rigtige toner, men der bliver slet ikke slået hårdt nok i tangenterne. Der skal meget mere til. Liberal Alliance har netop fremlagt en reformplan, som vil rette op på Danmarks økonomi. Hvis vælgerne giver os de afgørende mandater, vil vi bruge alle vores kræfter på at få Lars Løkke til at gennemføre så meget som muligt fra vores plan,” siger Anders Samuelsen.

Liberal Alliance har netop holdt sommergruppemøde, hvor partiet præsenterede reformplanen ”Danmark i vækst – slut med lappeløsninger”, som er beregnet ved hjælp af den såkaldte DREAM-model. Liberal Alliance vil blandt andet fjerne efterlønnen helt, hæve pensionsalderen til 68 år, sænke indkomstskatten til max. 40%, halvere selskabsskatten og mindske bureaukratiet i den offentlige sektor. Reformplanen er overfinansieret med 21,3 milliarder kroner. DREAM er et uafhængigt økonomisk beregningsværktøj, som blandt andre de økonomiske vismænd og andre eksperter bruger.

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Det er ikke det offentliges opgave at bestemme over danskerne, heller ikke hvem de må bo sammen med. Kodeordene er frisind, frihed og medmenneskelighed. Det synes jeg, Liberal Alliance står for. 

Ulla Jensen, Supervisor