Pressemeddelelse

Liberal Alliance siger klart nej til ACTA

Liberal Alliance siger klart fra over for den nye handelsaftale ACTA, der risikerer at indskrænke friheden på internettet og øge overvågningen af borgerne.

Det siger Liberal Alliances retsordfører Simon Emil Ammitzbøll:

”Aftalen er formuleret så ukonkret, at den skaber en regulær ladeport for en regulering af internettet, der vil være skadelig for borgernes frihed og privatliv og hele nettets åbne struktur,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Handelsaftalen sigter egentlig på at beskytte ophavsrettigheder, men Simon Emil Ammitzbøll frygter, at den vil blive misbrugt ud over hensigten. Han opponerer desuden imod, at forløbet frem mod aftalen har været så tillukket og hemmelighedsfuld:

”Processen omkring tilblivelsen har været så suspekt, at EU-parlamentets observatør trak sig i protest. Vi er kraftigt imod, at internettets og borgernes fremtid skal afklares bag lukkede døre,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Liberal Alliance er det eneste parti, der hudløst ærligt opridser Danmarks største udfordringer samt giver konstruktive gennemberegnede løsningsforslag herpå. Det kan man kun tage hatten af for.

JENS BLOCH, INDKØBSCHEF