Pressemeddelelse

LA: V og K må forklare ny brændeafgift

Venstre og Konservative må forklare danskerne, hvorfor de tilsyneladende er gået med til endnu en ny afgift – denne gang på helt almindeligt brænde til brændeovnene.
 
Det siger Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen, som reaktion på, at regeringen nu varsler den nye afgift i 2013.
 
Afgiften udspringer af forårets energiforlig, som både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti var med i.
 
”Der går nærmest ikke en dag, uden at vi skal høre både Lars Løkke Rasmussen og Lars Barfoed tale om, at skatter og afgifter skal sættes ned. Men det er jo bare snak – for de indgår samtidig den ene aftale efter den anden med regeringen, der gør det dyrere og dyrere at være dansker, og dyrere og dyrere at drive virksomhed,” siger Ole Birk Olesen.
 
Den nye afgift på brænde vil komme til at ramme ikke færre end 750.000 danskere.
 
”Det er en fuldstændig vanvittig afgift, som kun har til formål at trække flere penge fra borgernes lommer over i den glubske statskasse, og som oven i købet efter alt at dømme overhovedet ikke reducerer CO2-udslippet. Hvis Venstre og Konservative virkelig er gået med til det her, har de et alvorligt forklaringsproblem,” siger Ole Birk Olesen.

 

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Som virksomhedsejer er der ikke andre muligheder, hvis jeg vil overleve som dansk firma. Friheden og liberalismen skal tilbage til vores samfund. Venstre er blevet for “socialdemokratiseret” til at de trækker os i en liberal retning. Liberal Alliance eller udlandet? Jeg foretrækker LA og Danmark!!! 

Ole Thiemer