Pressemeddelelse

LA: Hvad er der nu galt med at lease sin bil, Søvndal?

Regeringen har af en eller anden grund set sig sur på folk, der leaser deres bil, og den vil derfor lægge mere skat på leasing. Det vækker dyb undren hos Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen.

SF-formand og udenrigsminister Villy Søvndal udtaler ifølge DR:

"Brugen af privat leasing har nået et omfang, som aldrig var tiltænkt. Det strammer vi op på."

Men hvad er problemet? spørger Ole Birk Olesen.

”At lease sin bil er at leje sin bil. Hvorfor er det nu et problem, som skal bremses med en ny skat? Hvorfor er det bedre, at folk ejer deres bil? Står der et sted i en folkesocialistisk femårsplan, at en bestemt andel af bilisterne skal være bilejere frem for bil-lejere? Og hvis ja, hvorfor?” spørger Ole Birk Olesen.

Han mener, at Villy Søvndals argumentation i virkeligheden er opfundet til lejligheden, blot fordi regeringen gerne vil opkræve mere skat til den kollektive trafik.

”Så er det tilfældigvis bare de danskere, som foretrækker at lease deres bil, det skal gå ud over. De har ikke gjort noget samfundsskadeligt, men nogen skal betale den regning, som regeringen har udskrevet, og denne gang kom flaskehalsen til at pege på folk, der leaser deres bil. Om en måned, når regeringen har brug for nye penge til at gennemføre et andet ufinansieret valgløfte, så bliver det en anden tilfældig gruppe. Med en regering, der er så glad for at opkræve skat, kan ingen vide sig sikre,” siger Ole Birk Olesen. 

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Vi har et dansk samfund i økonomiske vanskeligheder. Denne problemstilling kan ikke løses ved at lefle penge ud til den offentlige sektor. Problemerne skal løses ved flere skattenedsættelser, som ville sætte gang i forbruget og øge væksten. Men danskerne skal også frigøres fra et fængselssamfund, hvor borgernes rettigheder konstant bliver indskrænket med nye love, så ofte som vinden blæser.  

Anders Larsen, HHX-elev