Send ikke flere penge. Folkeskolen har mere brug for visioner
Socialdemokraterne og SF gik til valg på et løfte om, at alle skoleelever i de små klasser skal have to lærere på i dansk og matematik, men den 1,2 milliarder kroner dyre årlige ordning bliver kun til noget, hvis De Radikale får gjort de obligatoriske nationale test, som blev indført af VKO-regeringen tilbage i 2007, frivillige.
En fælles rød folkeskolepolitik baseret på tolærerordning og mere frivillighed i forbindelse med test viser, at rød bloks folkeskolepolitik er renset for visioner og baseret på princippet om, at så længe der bruges flere penge, bliver alting godt! Sådan hænger virkeligheden dog ikke sammen. Danmark har en af de dyreste folkeskoler i verden, men vi har næppe den bedste.
" Send flere penge"-metoden er et kendetegn for rød blok, men hvor er visionerne? Hvordan skal folkeskolen se ud i 2020, og hvordan skal folkeskolerne drives? Diskussionen om nationale test, antal børn i klassen og tolærerordning kan ikke stå alene, for det bringer ikke folkeskolen videre. Der er ganske enkelt behov for større visioner for folkeskolen, som for længe har lidt under politikernes forandringsiver og overfokusering på de nationale test, der har betydet, at de grundlæggende færdigheder som at læse, skrive og regne har fået forrang for de næste trin på kundskabstrappen: kompetencer og kreativitet.
Færdigheder er vigtige, men de skal gå hånd i hånd med kompetencer og kreativitet, for når eleverne efter endt skolegang bliver mødt af virkeligheden, stilles der ikke kun krav om at kunne læse og skrive og gøre, hvad der bliver bedt om. Eleverne skal også kunne arbejde selvstændigt, tage initiativer og være kreative. I Liberal Alliance efterlyser vi visioner for alle tre niveauer, så folkeskolen sender unge mennesker ud, der har lysten og evnerne til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det kræver nytænkning af folkeskolen, og det er derfor, at vi i Liberal Alliance foreslår, at folkeskolen får mere selvforvaltning. I dag bliver folkeskolen, ligesom mange andre offentlige institutioner, detailstyret af Christiansborg.
Det tager tid fra undervisningen, forhindrer lærerne i at gøre det, de er uddannet til, og indskrænker den enkelte skoles frihed og handlemuligheder.
Hvis vi skal have hele elever ud, der har fået fyldt rygsækken op med kunnen fra alle tre niveauer, er det altafgørende, at lærerne får mere tid til at undervise. I dag bruger lærerne kun 39 procent af deres arbejdstid på konkret undervisning på grund af tidsrøvende møder, obligatoriske elevplaner, kvalitetsrapporter og tilfredshedsundersøgelser.
Desuden skal skolerne have friere rammer til at tilrettelægge undervisningen, og de skal hverken have tvunget Lars Løkkes idéer om heldagsskoler eller Villy Søvndals tolærerordning ned i halsen, for hvad der virker godt for nogle børn, virker mindre godt for andre.
BØRN ER FORSKELLIGE.
Det samme bør skoler være.
Nogle børn lærer uproblematisk gennem digitale netværk, mens andre har brug for at sanse og arbejde sig til ny læring. Der skal være plads til dem alle, så de kan dyrke deres talenter. Det bliver kun muligt, hvis vi lader skolerne skabe deres egen faglige profil, som vi kender det fra friskolerne, der tilbyder eleverne og deres forældre mere forskelligartede tilbud.
Med mere frihed og mindre kontrol følger også et ansvar.
Den enkelte skoleledelse skal i højere grad forpligtes til at levere resultater i stedet for at blive målt på processen. Det er derfor, vi siger, at de enkelte skoler må tilrettelægge undervisningen og indrette skoledagen frit, så længe de lever op til deres ansvar.
Vi vil hellere se skoleledelsen dybt i øjnene og spørge dem, hvor mange af deres elever der eksempelvis er blevet optaget på og har gennemført en ungdomsuddannelse end at besvære skoleledelse og lærere med regulering, kontrol og processtyring.
Det er trods alt folkeskolens vigtigste opgave at sikre, at eleverne er rustet til at uddanne sig efter folkeskolen.
Indlægget har været bragt i Kristeligt Dagblad d. 4. oktober 2011.
Bliver Danmark rigere af at diskutere burkaer? Nej. Bliver Danmark rigere af at uddele point til udlændinge? Nej. Bliver Danmark rigere af at indføre millionærskat? Nej. Har Danmark råd til efterløn? Nej. Dette er bare nogle af de emner, som har betydet noget for mig, da jeg stod ansigt til ansigt med Liberal Alliance. Danmark bliver rigere på vækst, konkurrencedygtige virksomheder og troen på individet.
Søren Juliussen