LA News
Kommunerne har kun overholdt budgettet én gang siden 1993
Landets kommuner har kun overholdt deres samlede budget én gang siden 1993.
Det viser et svar fra finansminister Bjarne Corydon (S) afgivet til Folketinget.
Af svaret fremgår en oversigt, der sammenligner kommunernes budgetterede udgifter med deres realiserede udgifter i perioden 1993-2010. Oversigten viser, at 1995 var det eneste år, hvor kommunernes udgifter blev holdt indenfor deres budget. I hvert eneste af de resterende år er budgetterne dermed blevet overskredet. Den største budgetoverskridelse fandt sted i 2009, hvor kommunerne brugte 8,1 mia. kr. mere end de budgetterede udgifter.
Oversigten viser også, at kommunernes udgifter har været konsekvent stigende siden 1993, med det resultat at kommunernes realiserede udgifter i 2010 udgjorde 17,5 procent af BNP.
Kommunernes endelige udgifter i 2011 bliver først gjort op senere i år.
Læs hele svaret fra finanministeren: http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/fiu/spm/134/svar/871569/1100623/index.htm
Lønudviklingen øger overførselsindkomster med milliarder
Det vil indbringe staten mange milliarder kr., hvis de satsregulerede overførsler blot følger med udviklingen i forbrugerprisinflationen og ikke med lønudviklingen.
Det fremgår af et svar, som finansminister Bjarne Corydon (S) har afgivet til Folketinget.
I svaret skønner finansministeren, at staten i 2020 kan opnå en mindreregulering af overførselsindkomsterne på ca. 8 procent, såfremt reguleringenkun følger udviklingen i forbrugerprisinflationen. Det svarer til en besparelse på ca. 7½ mia. kr. Fortsættes reguleringen af overførselsindkomsterne med kun at følge forbrugerprisinflationenhelt frem til 2030, så vil overførselsindkomsterne ifølge finansministeren blive mindrereguleret med 18½ procent svarende til omkring 17,5 mia. kr.
I et tidligere svar til Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen, har finansministeren skønnet, at en mindreregulering på 8 procent i 2020 vil øge arbejdsudbuddet med 9000 personer, mens en mindreregulering på 18½ procent i 2030 vil øge arbejdsudbuddet med hele 21.200 personer.
I begge tilfælde vil en mindreregulering således kunne opfylde regeringens egen ambition om at øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer.
Læs hele svaret fra finansministeren: http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/fiu/spm/123/svar/871575/1100633/index.htm
Vores konkurrenter sænker selskabsskatten
Mens SSFR-regeringen afviser at sænke selskabsskatten i Danmark, så har flere af Danmarks konkurrerende lande planer om af sænke selskabsskatten. Det skriver erhvervsorganisationen DI på deres hjemmeside.
DI fremhæver blandt andet, at den engelske regering for nylig har fremsat et lovforslag om at sænke selskabsskatten fra 26 til 24 procent, alt imens den har en ambition om at bringe selskabsskatten ned på 22 procent i 2014. Udover England har også Sverige og Tyskland ambitioner om at sænke selskabsskatten, mens Finland ved årsskiftet reducerede selskabsskatten til under det danske niveau på 25 procent.
På DIs hjemmeside påpeger Bo Sandemann Rasmussen, professor fra Aarhus Universitet og tidligere medlem af skattekommissionen, at det lægger pres på Danmarks evne til at fastholde virksomheder i landet, når lande, der ligner Danmark, sænker selskabsskatten.
Liberal Alliance ønsker at halvere den danske selskabsskat.
http://di.dk/Opinion/Skat/Pages/Kaploebomselskabsskattagerfart.aspx
Som det eneste politiske parti fokuserer Liberal alliance på værdiskabelse snarere end fordeling af stadig mindre velfærd mellem stadig flere forsørgede danskere. Kun LA har et seriøst svar på, hvordan vi får dygtige og jobskabende personer til at blive i Danmark; nemlig ved at nedsætte skatten på arbejde og entreprenørskab samt sikre en fuld personlig frihed under ansvar.
Bent Petersen, PhD, Professor of International Business