Annonce

Vågn op! Mindre skat skaber nye job og øger levestandarden

Hent som PDF »      Hent som billede »

Danmark står over for enorme udfordringer. Hvad med at vågne op og gøre noget
ved det? Vi spilder tiden på småting og overser det væsentlige. Det er dumt!

Tænk, om vi kunne skabe 200.000 nye job og få vendt den negative spiral til ny fremgang
og vækst. Det ville være godt for alle – og opskriften er faktisk ganske enkel: Sænk skatten
og sørg for, at erhvervslivet igen kan konkurrere med lande som Sverige og Tyskland.
Det er ikke ‘rocket science’ – det er sund fornuft at beholde jobbene i Danmark.

Sænk skatten. Giv borgerne flere penge mellem hænderne.

Vækst og nye job flytter folk ud af forsørgelse og giver dem mulighed for at tage ansvaret
for deres eget liv. Lavere skatter øger vores levestandard – og det skaber frihed, når
man selv bestemmer, hvordan de penge, man tjener, skal bruges.

Vi har ikke råd til at lade være!

Hvis vi sænker skatten på arbejde til maks 40% og halverer firmaskatten, opnår vi en
massiv kickstart af Danmarks økonomi. Omlægningen kan finansieres uden store sociale
konsekvenser (se vores 2020-plan på www.liberalalliance.dk) – og i takt med
at vi får skabt nye job, kommer der ekstra skatteindtægter i statskassen.

Den offentlige sektor må lære det ...

Vi spilder milliarder af skattekroner på det ene tåbelige projekt efter
det andet. Vi spilder endnu flere milliarder på et gigantisk og
særdeles ineffektivt bureaukrati. Til gengæld lader vi vigtige
ting som veje, kloakker, broer og jernbaner forfalde fordi vi
‘ikke har råd’. Det bør vi få ryddet op i hurtigst muligt.

Kom ind i kampen. Giv snorkedyrene tørt på!

Er det ikke på tide at komme ind i kampen? Hvor længe vil
du finde dig i at se dine skattekroner blive futtet af på det
ene idiotiske projekt efter det andet?
Vi trænger til forandring – giv din utilfredshed til kende, så
politikerne forstår, at du ikke vil finde dig i mere!

Med venlig hilsen
 

Anders Samuelsen
 

PS. Og helt ærligt: Det er altså træls at blive udnævnt til asocial,
bare fordi vi gerne vil give dig lov til at beholde lidt flere
af de penge, du tjener.

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Jeg støtter Liberal Alliance, fordi det er på tide, at den enkelte borger får mulighed for at tage ansvar for sit eget liv, blive belønnet for det samt få mulighed for at gøre en forskel og yde en ekstra indsats uden at blive straffet økonomisk. Et gennemskueligt samfund uden bånd.
 

Søren Christian Hartvig