Tusinder af jobs ryger til udlandet. Hvorfor gør regeringen ingenting?
Hent som PDF » Hent som billede »
Danmark har mistet mere end 100.000 job inden for de sidste 6
måneder. Hvorfor gør regeringen ikke noget for at få gang i hjulene?
Jeg var i supermarkedet i går for at købe en steak. Koen var født i Danmark,
men slagtet i Tyskland. Tænk, at det bedre kunne betale sig at køre den hele
vejen til Tyskland og slagte den og så hele vejen tilbage til Danmark og sælge
den!
Det viser noget om, hvor galt det står til med Danmarks konkurrenceevne.
Folk kører til Sverige og får ordnet bilen. Det koster det halve. De kører til
Tyskland og køber øl og dagligvarer. Eller handler i udenlandske netbutikker.
Endnu værre står det til inden for industrien. Her flytter man med rekordfart
arbejdspladser ud af landet og ned til de mere konkurrencedygtige lønninger i
Polen, Tyskland, Sverige, Kina og mange andre steder.
Industrien har nedlagt 170.000 danske arbejdspladser inden for de sidste år
... slagteriarbejdere, syersker, fabriksarbejdere, smede, montører, tømrere og
snedkere går arbejdsløse i tusindvis ... og vidensarbejdspladserne ryger nu
også, da forskning og udvikling efterhånden også er billigere i udlandet end i
Danmark. Det er en farlig kurs, vi er inde på ...
Liberal Alliance har løsningen!
Opskriften er ganske enkel: Sænk skatten på arbejde til 40% og firmaskatten
til 10%. Så kommer der gang i hjulene ... vi vinder nye arbejdspladser i stedet
for at tabe dem til udlandet ... og vi tiltrækker nye udenlandske investeringer.
Det hele ender med flere penge i statskassen, så der er råd til at betale for
mere og bedre velfærd!
Det kræver et blomstrende erhvervsliv med solid konkurrenceevne at skabe
de indtægter, der er betingelsen for, at Danmark kan blive ved med at have
råd til sundhedsvæsen, uddannelse, pension og socialt sikkerhedsnet.
Liberal Alliance er Danmarks eneste liberale parti. Vi driver værdipolitik med
fokus på fire væsentlige dyder: Personlig frihed. Effektiv brug af skattekroner.
Velstand gennem vækst. Og lav skat, så det kan betale sig at gå på arbejde.
Giv os otte mandater. Så genindfører vi fornuften i dansk politik.

Vi skal have initiativet tilbage til den enkelte borger. Dette sker kun ved større personlig frihed, mindre offentligt bureaukrati, mindre skat og bedre rammer for vækst i den private sektor. Kun på den måde får vi alle lov til at "stå på tæer" og blive det allerbedste, vi kan – til gavn for os selv og vores fælles fremtid.
Hanne Berg, Senior HR Director