Annonce

Troels Lund Poulsen synes ikke, du skal betale mindre i skat

Hent som PDF »      Hent som billede »

“I forhold til den enkelte dansker, må vi sige, at vi har gjort det, der
skal gøres,” siger skatteminister Troels Lund Poulsen (V) - og det til
trods for, at Danmark nu har verdens højeste skattetryk og største
offentlige sektor!

Hvis man som borgerlig vælger har været i tvivl, om Venstre og de Konservative
i realiteten er en slags skabs-socialdemokrater, så har man da fået svaret nu!

Når landets skatteminister uden blusel melder ud, at der ingen skattelettelser
kommer hverken på kort eller langt sigt - så er det på tide, at gode borgerlige
vælgere, der ønsker vækst og nye arbejdspladser, overvejer Liberal Alliance.

Liberal Alliance har opskriften på at få gang i væksten!

Det er trist, når en såkaldt borgerlig regering bifalder verdens højeste skattetryk
og største offentlige sektor. Og det er trist, når liberale grundværdier som
‘frihed under ansvar’ sættes over styr til fordel for overformynderi og oprettelsen
af et regel- og kontrolsamfund, hvor borgerne behandles som børn.
 

Men det er i realiteten, hvad der er sket gennem de sidste 9 år.
 

Man har været så ivrig for at bevare magten, at man har sagt ja til at sætte
sine egne værdier over styr. For hvad kan da ellers være forklaringen på, at en
regering, der kalder sig borgerlig, på den ene side nægter at gøre noget ved
efterlønnen, hvor raske og rørige fagforeningsmedlemmer kan gå på pension
om 60-årige ... og så på den anden side indfører hundreder af nye skatter og
afgifter og oven i købet tillader sig at skære i borgernes egenopsparede pensioner
via den såkaldte ‘udligningsskat’.
 

Hvis du er borgerlig og træt af, at Venstre og de Konservative ikke leverer varen,
så kan din stemme gøre en større forskel hos Liberal Alliance. Vi hverken kan
eller vil love dig alverden (sådan som Venstre og de Konservative gør), men vi
kan garantere, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at skabe vækst og nye arbejdspladser
ved at sænke skatten. Og vi vil bruge den indflydelse, vi får, på at
kæmpe for færre regler, større personlig frihed og en mere effektiv offentlig
sektor, hvor skatteyderne får mere for pengene, end det er tilfældet i dag.
 

Giv os (mindst) otte mandater. Så genindfører vi fornuften i dansk politik. 

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Jeg støtter Liberal Alliance, fordi de er det eneste parti, som har forstået konsekvenserne af globaliseringen. De sidder ikke fast i industrisamfundets forældede logik. De har erkendt, at det 21. århundredes udfordringer kræver liberale reformer og et opgør med den dogmatiske systemtækning i dansk politik.

Johnnie Nielsen, Gymnasielærer