Annonce

Socialpolitik. Vi trækker i den rigtige retning!

Hent som PDF »      Hent som billede »

Det er på tide at ruske op i den vante forestilling om, at jo flere penge
man bruger på noget, desto bedre bliver det. Temmelig ofte handler
det lige så meget om, hvordan man indretter tingene.

Vi bruger for meget tid på at kontrollere, rapportere og ensrette i vores
daginstitutioner, folkeskoler, sundhedspleje og ældrepleje. Det stjæler tid
fra de ansatte –– tid, der var bedre brugt på undervisning, pleje, kontakt
og nærvær.

Det var klogere at vise tillid til at offentligt ansatte er voksne og ansvarlige
mennesker –– så får vi mere for pengene inden for disse områder.

Væk fra klientgørelsen

Også inden for områder som aktivering og jobtilbud kan vi gøre det bedre,
hvis vi bare tør tænke lidt utraditionelt. F.eks. ungdomsarbejdsløshed.
Den forsvinder ikke, bare fordi vi opretter nogle få praktikpladser.
Men hvis vi sænker skatten og får gang i væksten, skaber det
nye job. Også til de unge. Er det ikke lidt mere konstruktivt?

I det hele taget skal vi væk fra den klientgørelsesmentalitet,
vi har fået hyllet hinanden ind i. Man skal selv
blive bedre til at tage ansvar for egen tilværelse
–– og så skal vi som samfund sikre rammer, der
gør det muligt for mange flere at bryde ud af
tilværelsen som arbejdsløs og komme ind
på arbejdsmarkedet.

Det sker ikke gennem tvang og kontrol.
Det sker ved at skabe et dynamisk samfund
i vækst, hvor der er brug for alle de
hænder, der har mulighed for at bidrage.

Med venlig hilsen
 

Mette Bock

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Jeg støtter Liberal Alliance, fordi den personlige frihed virkelig betyder noget for mig. Som jeg ser det, er Liberal Alliance det eneste parti, der reelt har fokus på dette. Jeg ønsker et samfund, hvor initiativ fremmes og værdsættes, hvor forskellighed er en styrke, og hvor vi har overskud til at hjælpe medmennesker, der har behov for det.

 

Inge Christiansen, selvstændig speciallærer