Rød plan: Du betaler. Vi bestemmer!
Hent som PDF » Hent som billede »
Har du fået talkrig nok? I to stive uger er tal fløjet gennem luften.
Alle påstår, at de andre snyder, og at deres egen plan er bedst. Men
skærer man ind til benet, hvad vil S-SF og VK så egentlig?
S-SF: Den røde krystalkugle:
Den røde plan plan handler om omfordeling. Du skal betale mest muligt
i skatter og afgifter ... og så bestemmer de, hvordan pengene skal
bruges. Hvis du er slem, skal du betale ekstra for smøger, sprut, sukker,
fedt og alt mulig andet. De vil også bestemme, hvem du må gifte
dig med, hvem der skal på barsel mv. De har styr på alting. Krisen har
de også en løsning på. Skatterne skal i vejret, og så skal den offentlige
sektor bruge flere penge. Det skaber jo nye job, ikke sandt!
VK: Den blå væltepeter:
Den blå plan handler mest om kontrol. Også her er skatterne tårnhøje
–– og de er ikke blege for at skære i din pension eller lade dig betale
ekstra for firmamobilen. Men det de allerbedst kan li’ er at
kontrollere alting. Siden de kom til magten, har alting skullet
måles, vejes, kontrolleres og rapporteres ned til
mindste detalje. Deres bedste bud på krisen er
at lade som ingenting og håbe, den forsvinder.
Hvis det ikke virker, vil de nedsætte en kommission,
der kan kigge på selskabsskatten.
Der findes et alternativ
Liberal Alliance peger på Lars Løkke. Men han
kommer til at give indrømmelser: Skatten skal
ned. Den offentlige sektor skal slankes. Der
skal fokus på vækst. Og så skal vi have langt
mere personlig frihed.
En stemme på Liberal Alliance er en stemme,
der arbejder målrettet på at sikre, at du får lov
at beholde mest muligt af det, du tjener.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen

Liberal Alliance tør sige, hvad det mener uden at pakke det ind! Maksimum 40 procent i skat, så Danmark igen bliver konkurrencedygtigt over for udlandet, og reformer af det offentlige. Lige hvad der skal til.
Johnny Nielsen