Annonce

Over spærregrænsen og på vej mod de 8 mandater. Tak for tilliden!

Hent som PDF »      Hent som billede »

I de forløbne 2 måneder har vi kørt en kampagne i dagbladene, der forklarer Liberal Alliances politik. Det har vi fået megen ros for ... og stadig større tilslutning fra vælgerne. Tusind tak for det!
 

Den seneste meningsmåling fra Zapera giver Liberal Alliance 2,3% af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Det svarer til 4 mandater og
viser, at vi er godt på vej mod vores mål om at opnå afgørende indflydelse som støtteparti for en borgerlig regering efter næste valg.

Men det er også klart, at når man lever i en tid, hvor man ikke længere tydeligt kan kende forskel på Venstre og Socialdemokraterne, er der brug for nogen, der fortsat kan og vil stå for en ren borgerlig værdipolitik.

Vores program er enkelt og ligetil: Skatten skal ned på 40%, og den personlige frihed skal tilbage i centrum. Staten skal ikke søge at styre vores adfærd hverken gennem skatter og afgifter eller gennem panik-love som knivloven, lømmelpakken, burkaloven mv.

Vi ønsker at bevare den danske velfærdsmodel med lige adgang til uddannelse, sundhedsvæsen, pension og socialt sikkerhedsnet.
 

Men det kræver, at vi har råd til at betale for den.

Det får vi ved at styrke indsatsen på to vigtige områder. Vi skal
have skabt massiv vækst i dansk erhvervsliv – bl.a. via en halvering af selskabsskatten og en oprydning i den jungle af regler, der i dag hæmmer væksten. Og vi skal sikre en solid effektivisering af det offentlige – så vi er sikre på at få mest mulig ’value for money’ ud
af vores skattekroner.

Det er pragmatisk, enkelt og ligetil. Det er, hvad Danmark har brug for.

Vi er trætte af lappeløsninger og trætte af politik, der bare handler om at blive siddende på taburetten for enhver pris. Det er heldigvis noget, stadig flere danskere er enige med os i!
 

Giv os otte mandater. Så genindfører vi fornuften i dansk politik.

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Liberal Alliance er de unges parti! Partiet vil rette op på Danmarks økonomi, så vi unge ikke står med en milliardregning, dårlige skoler og sygehuse, når vi vokser op og får børn. Derudover er det fantastisk med et parti, der tør give ansvaret tilbage til borgerne og lade dem udvikle sig selvstændigt. Vi er født som originaler, og jeg er glad for, at Liberal Alliance ikke vil have, at vi dør som kopier!

Carl Andersen, Lokalformand Liberal Alliances ungdom Rødding