Massiv vælgerangst på Christiansborg sætter Danmarks velfærd over styr. Det vil ske hurtigt, og det vil ramme hårdt!
Hent som PDF » Hent som billede »
Den danske velfærdsmodel, der sikrer os alle lige adgang til uddannelse, sundheds- væsen, socialt sikkerhedsnet og pension, er truet på livet.
Hvis vi ikke handler nu, vil vi om få år være tvunget til at skære meget dybt i de of- fentlige ydelser. Samfundets svageste og mest udsatte vil blive ramt hårdest.
Det værste ved det hele er, at den aller- største trussel mod vores velfærdsmodel ikke kommer udefra, men alene skyldes manglende mod på Christiansborg.
Partierne følger med strømmen
Gennem de sidste 40 år har de politiske partier gentagne gange redefineret deres position. I halvfjerdserne handlede det mest om man var rød eller blå. I firserne handlede det om globalisering. Nogle ønskede en global agenda, andre fore- trak en mere indadvendt nationalisme.
Den store velfærdsillusion
Nu blæser der nye vinde: Henover de sid- ste 15 år er gruppen af “forandringsangs- te stilstandsvælgere” blevet så stor, at man nu ikke kan danne regering uden deres stemmer. Resultatet er en flok poli- tikere, der af angst for at miste taburet- ten kæmper for at overbyde hinanden på velfærdsydelser.
Stilstandsvælgerne ønsker (og har fået) et samfund, der helt og holdent tager ansvar for deres liv –– og en flok politikere, der er villige til at love dem, at de gode tider aldrig stopper.
Flere og flere ydelser. Flere og flere penge. Den offentlige sektor og bureaukratiet vok- ser og vokser. Aldrig har den været så stor, aldrig har det været så dyrt. Det er (skatte) skruen uden ende og det har stået på i 15 år!
Nu kommer regningen. Og den er stor!
Opbygningen af hele denne gigantiske socialstat har været baseret på håbet om, at Danmarks økonomi kunne fortsætte og fortsætte med at vokse. For så længe den vokser, er der penge til velfærd –– så kan stilstandsgruppen få, hvad de ønsker, og så kan politikerne blive siddende på tabu- retten, og så er alle glade (næsten).
Men i 2008 ramte finanskrisen –– og den ramte hårdt. Danmarks konkurrence- evne var i forvejen skrøbelig –– men nu brød den helt sammen: Op mod 200.000 job forsvandt på rekordtid. Konkurser sæt- ter ny rekord. Firmaer kæmper for at over- leve. Væksten går helt i stå, og katastro- fen står for døren. Først da begynder de barske realiteter at gå op for politikerne på Christiansborg: “Der er ikke længere penge til at betale for al den velfærd, vi lovede vores stilstandsvælgere!”
Uansvarlighed er nemmest
Hvad gør man i en sådan situation? Hvis man var fornuftig og ansvarlig, ville man naturligvis gennemføre de nødvendige reformer: Man ville beskytte de svag- este og reservere pengene til dér, hvor der virkelig er brug for dem. Og så ville man sørge for, at der kom gang i hjulene –– skabe vækst og nye job, så man atter får økonomien på fode. Men nej! Det er ikke en model, Christiansborgs politikere bryder sig om. For hvis man skal gøre det ansvarlige, skal man jo afskaffe ord- ninger som efterløn. Og man skal sænke skatten, så vi genvinder konkurrenceevne og kan skabe vækst og nye job. Men det ønsker stilstandsvælgerne ikke. De vil hel- lere blive ved med at have deres efter- løn, deres tilskud, deres støtteordnin- ger etc. i en lind strøm, der aldrig slutter.
Og da ingen tør sige dem imod, vælger vores komplet uansvarlige poltikere i ste- det at lade som ingenting og ofre landets økonomi i håbet om, at stilstandsvælgerne vil lade dem blive siddende på taburetten.
Alle er asociale socialdemokrater
Og hermed er vi fremme ved grunden til, at man ikke længere kan kende forskel på de politiske partier. De er nemlig stort set ens: De kappes alle om stilstands- vælgernes gunst –– og de er villige til at pantsætte landets fremtid for at holde sig ved magten. Derfor vil hverken VKO eller SF-S fremkomme med en egentlig vækst- plan. Derfor sker der ingen reformer. Der- for er det hele fastlåst, indspist og gråt.
Det er den hårde kolde sandhed om dansk politik anno 2011. Og det er dybt asocialt, at man lader stilstandsgruppen fortsætte velfærdsfesten, når man ved at prisen uværgeligt vil skulle betales af samfundets allersvageste.
Kun Liberal Alliance adskiller sig
Hvis du som os ønsker at gennemføre de nødvendige reformer –– at tage et opgør med stilstandsvælgerne til fordel for et progressivt samfund med vækst, person- lig frihed og råd til også i fremtiden at be- skytte sine svage –– så skulle du tage og stemme på Liberal Alliance.
For et bedre Danmark.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen
PS: Kære skeptiker på venstrefløjen –– gør mig en tjeneste: I stedet for den sædvanlige pav- lovske refleks når du ser en annonce fra Liberal Alliance –– så prøv i 10 sekunder at overveje om ikke jeg har ret! Vi kan jo ikke bevare velfærden uden at skabe vækst. Og vi får ikke vækst uden reformer, der skaber grobund for væksten. Så enkelt er det.
Liberal Alliance er i dag det eneste reelle borgerlige parti i Danmark. Man har dels turde tænke langt frem, dels angivet konkrete og uafhængigt understøttede forslag til fremtidssikret vækst og velfærd. Det er befriende og fornyende i en tid, hvor næsten alle andre navigerer efter strømninger og leflen for midtervælgere i en tilsyneladende blind magtrus.
Carsten Aagesen