Liberal Alliance gør en forskel
Hent som PDF » Hent som billede »
På deres sommergruppemøde melder de Konservative nu ud,
at ‘erhvervslivet skal forkæles’, og ‘skatten skal ned på 50%’.
Hos Liberal Alliance er vi glade for at have været til inspiration.
Men der er nu én ting, der alligevel giver anledning til bekymring: Hvorfor
er det først nu, efter de konservative er gået tilbage i meningsmålingerne,
at man begynder at bekymre sig om erhvervslivet og lavere skatter?
Selvom de Konservative har siddet i regering de sidste 9 år, er de indtil
videre ikke lykkedes med andet end at hæve skatterne, lade den offentlige
sektor svulme op til gigantisk størrelse og vedtage den ene lov efter den
anden, der begrænser borgernes personlige frihed.
Man har været villig til at svigte sin ideologi og sine kernevælgere for at
blive siddende på taburetterne -- ud fra en fuldstændig kynisk betragtning
om, at kernevælgerne ikke havde noget alternativ og bare måtte finde sig i,
at man forgyldte midtervælgerne og diverse særinteressegrupper.
Nu findes der et alternativ i form af Liberal Alliance -- et alternativ, der står
for en klar og konsistent borgerlig politik med fokus på lavere skat, mere
vækst og mere frihed.
Politik som vinden blæser ... er det en god idé?
Pudsigt nok beslutter de Konservative sig for at sadle om og være ‘mere
erhvervsvenlige’ med fokus på ‘lavere skat’ præcis på det tidspunkt, hvor
de må sande, at de er ved at blive overhalet i meningsmålingerne af Liberal
Alliance. Men hvor længe bliver de ved med det? Sikkert kun indtil næste
gang, det er mere opportunt igen at søge ind på midten!
Liberal Alliance har fra første færd sagt, at skatterne skal ned, og så skal
der fokuseres på vækst og personlig frihed. Det sagde vi, da vi havde 0% i
meningsmålingerne, og det vil vi blive ved med at sige uanset hvor mange
eller få stemmer, vi kan samle. I modsætning til de Konservative designer vi
nemlig ikke vores politik som vinden blæser, men med udgangspunkt i det,
vi tror på og kan stå inde for.
Hvis du stemte Konservativt sidste gang og er skuffet over, hvad du fik ... så
stem på Liberal Alliance næste gang. Her får du den ægte borgerlige vare.
Giv os (mindst) otte mandater. Så genindfører vi fornuften i dansk politik.

Det koster mange penge at vedligeholde den danske velfærdstat – penge der ikke plukkes fra vore bøgetræer, men bliver skabt af en stærk og sund økonomi hos vores private virksomheder og balanceres med sunde offentlige investeringer, hvor fedtet er skåret fra. Jeg støtter Liberal Alliance, der forstår denne balance og kan føre Danmark ind i fremtiden som et land med en sund økonomisk balance.
Michel Larsson, studerende CBS