Annonce

Lad os få en borgerlig regering, der rent faktisk fører borgerlig politik

Hent som PDF »      Hent som billede »

Årets finanslov endte ganske forudsigeligt i den rene farce. I stedet for at fokusere på vækst og nye arbejdspladser øger regeringen størrelsen på den offentlige sektor. Regningen på 11 mia. kr. sender de videre til dig!

I USA bruger de udtrykket ‘lame duck’ om det at være sat uden for indflydelse. Den etikette kan statsminister Lars Løkke vist roligt hæfte på sig selv. Årets finanslov viser med al ønskelig tydelighed, at regeringen ikke har modet til at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at få gang i væksten og skabe nye arbejdspladser. Man er bange for at miste stemmer, og så skidt med landets
økonomi!

Hos Liberal Alliance siger vi tingene, som de er: Skal vi have råd til at betale for velfærd, kræver det et samfund i vækst med et stærkt erhvervsliv, der kan levere mange arbejdspladser. Der er kun én vej frem: Det er at sætte skatten ned og rydde op i den bizarre jungle af regler og rapportering, der kvæler erhvervslivets konkurrenceevne.

Finansieringen er nem at finde: Vi skal slagte de mange hellige køer, der lige nu skaber stilstand i dansk økonomi. Væk med efterløn, aktiveringsordning, iværksætterskat,
multimedieskat mv.

Pengene bruger vi til at sænke selskabsskatten til 12,5% og personskatten til 40%. Så kan vi pludselig konkurrere med omverdenen. Det skaber vækst og nye arbejdspladser. Og dermed et samfund, der har råd til at bevare velfærden og udbygge forskning og uddannelse.

Gå på www.finanslov2011.dk og se, hvor let det er! Hop på internettet, og byg din egen finanslov. Vi har lavet et online sparekatalog, hvor du selv kan se, hvor lidt der skal til for at få sat skatten ned og sparket væksten i gang. Måske burde Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen også
kigge en tur forbi ...

Årets finanslov lægger op til nye skatter på 11 mia. kr. Regningen sendes direkte videre til det hårdtarbejdende Danmark. Hvis du er utilfreds med det og gerne vil have en borgerlig regering, der fører borgerlig politik ... så stem på Liberal Alliance til næste valg.

Hvis vi får de afgørende mandater, vil vi bruge dem til at sikre lavere skatter, mere vækst, en mere effektiv offentlig sektor og større personlig frihed til alle. Sværere behøver det altså ikke at være!

Giv os mindst 8 mandater, og lad os trække regeringen i den rigtige retning!

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Solidaritet og velfærd er nogle af Danmarks kendetegn, hvilket jeg håber, vil fortsætte fremover. Venstrefløjen glemmer dog, at der er en grænse for, hvor meget erhvervsdrivende vil udsættes for.
Flere i min branche er allerede begyndt at flytte til udlandet. Antallet bliver ikke mindre fremover - tværtimod - hvis skatterne samt bureaukratiet ikke sænkes i en fart.
 

Emil Blücher, Studerende og selvstændig