Kan du heller ikke se forskel på Venstre og Socialdemokraterne?
Hent som PDF » Hent som billede »
Et hurtigt spørgsmål: Hvad er forskellen på Venstre og Socialdemokraterne i dagens Danmark? De to partier går trods alt efterhånden ind for stort set de samme ting. Er det egentlig ikke lidt uhyggeligt?
Der var engang, hvor Venstre markerede sig som ’Danmarks Liberale Parti’ og satte en dagsorden med fokus på økonomisk, politisk og individuel frihed.
I dag handler debatten mest om madpakker, burkaer og knivlove. Det er populisme, så det batter. Men det koster nok heller ikke lige så mange stemmer som at opføre sig ansvarligt og fjerne efterlønnen.
Den individuelle frihed er sparket til hjørne. Bureaukrati, kontrol, test og rapportering hersker overalt. Og reform eller ej, så har vi danskere fortsat verdens højeste skattetryk.
Kom dog tilbage i kampen!
Er du en af de mange tusinde vælgere, der havde håbet på en borgerlig regering med fokus på klassiske liberale dyder som frihed, råderum, tolerance og ansvar? Er du skuffet over de seneste års udvikling?
Her er et godt råd til jer alle: Kom tilbage i kampen og hjælp Liberal Alliance med at føre ægte borgerlig værdipolitik! Vi har fokus på fire mærkesager: Personlig frihed. Effektiv brug af skattekroner. Velstand gennem vækst. Og lav skat, så det kan betale sig at gå på arbejde.
Vi håber at kunne engagere vores kolleger i Venstre, Konservative og måske endda De Radikale i en debat om vigtigere emner end madpakker og burkaforbud. For eksempel hvordan Danmark fortsat kan få råd til sundhedsvæsen, uddannelse, pension og socialt sikkerhedsnet i en tid, hvor der snart er
flere uden for arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet.
Giv os otte mandater. Så genindfører vi fornuften i dansk politik.

Modsat nærmest alle andre partier siger Liberal Alliance, hvad der er brug for. Det er forfriskende! Og hvis vi i Danmark skal have et velfærdssystem i fremtiden, er jeg ikke i tvivl om, hvad vi har brug for - reel liberal politik.
Halfdan Timm, studerende