Annonce

Indfør åbne grænser og lukkede kasser

Hent som PDF »      Hent som billede »

Det danske arbejdsmarked har brug for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Men Danmark har ikke råd til at betale for udlændinge, der ikke kan
forsørge sig selv. Derfor skal vi have åbne grænser og lukkede kasser. Her
er et ‘udlændingeprogram’, der er meget bedre end diverse pointsystemer.

1. Har du arbejde, er du velkommen. Er du udlænding, og har du fået tilbudt
job i Danmark, er du velkommen. Du får 3 års opholdstilladelse, der kan
forlænges med yderligere 2 år, så længe du er i arbejde og betaler skat.

2. Du skal være forsikret. De første 5 år, du bor i Danmark, skal du betale din
egen sygesikring, og du har ikke gratis adgang til sociale ydelser.

3. Din familie er velkommen. Men de skal også betale deres egen sygesikring
og har heller ikke gratis adgang til sociale ydelser.

4. Det tager 5 år at få adgang til sociale ydelser. Når du i 5 år har bidraget til
samfundet, har du og din familie optjent retten til permanent ophold og kan
få adgang til sociale ydelser på lige vilkår med danske statsborgere.

5. Iværksættere er velkomne. Du skal have mindst kr. 500.000 at komme
i gang for, og både du og din virksomhed skal betale skat, for at du kan
opretholde din opholdstilladelse.

6. Studerende er velkomne. Du må betale dit eget studium. Du skal være
sygeforsikret, og du har ikke gratis adgang til sociale ydelser.

7. Danske statsborgeres udenlandske ægtefæller er velkomne. Du skal
være sygeforsikret. Du har ikke gratis adgang til sociale ydelser de første 5
år. Du eller din familie skal betale skat i Danmark i mindst 5 år for at optjene
adgang til sociale ydelser.

8. Flygtninge er en forpligtigelse. Danmark har forpligtiget sig til at tage imod
flygtninge, og det skal vi blive ved med. Vi skal behandle asylansøgninger
hurtigere og mere effektivt. Godkendte asylansøgere bør have adgang til
sociale ydelser. Familiesammenføring bør være på samme vilkår som for
danske statsborgere.

Sværere behøver det sådan set ikke at være, og sygeforsikringen skal
naturligvis kunne trækkes fra i skat. Vi vil gerne have dygtige folk til landet. Og
vi hylder alle danskeres ret til at gifte sig, med hvem de vil, og til at leve i Danmark,
hvis de vil ... men vi mener, at man som udlænding må gøre sig fortjent til
at nyde godt af den danske velfærdsmodel ... og det sker, ved at man i mindst
5 år bidrager positivt til samfundet og betaler sine skatter.

Giv os (mindst) otte mandater. Så genindfører vi fornuften i dansk politik.

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Jeg støtter Liberal Alliance, fordi partiet kæmper for den personlige frihed. Danmark har brug for et parti, som vil give borgerne ansvaret tilbage. Jeg vil gerne selv bestemme over mit liv – og det giver Liberal Alliance mig lov til!

Anne Larsen