I de bilndes rige er de enøjede konge. Det gælder også på Christiansborg!
Hent som PDF » Hent som billede »
Lad os se det i øjnene: Den siddende regering klarer jobbet elendigt. Jeg har det næsten dårligt med at anbefale dem – men tro mig, alternativet er værre!
Lad mig bare sige det lige ud: Den siddende regering har fuldstændig svigtet sine borgerlige rødder og i stedet besluttet at spille ‘velfærdspoker’ med So- cialdemokratiet om, hvem der kan love flest gaver til den halvdel af Danmark, der allerede befinder sig på en eller anden form for overførselsindkomst.
Regningen for denne massive bestikkelse har de overladt til en stadig mindre arbejdsstyrke, som betaler stadig mere i skat og afgifter – og det, som ikke kan betales i dag, sendes videre til kommende generationer.
Det er et svigt af monumentale dimensioner – og så meget desto mere fordi de sidste ni års borgerlig regering i den grad har haft chancen for at skabe et bedre samfund med respekt for værdien af at yde en ordentlig indsats og en velfærdsmodel, der beskytter de svage, men samtidig har orden i økonomien.
Er det ikke på tide at ændre kurs?
Tiden er kommet til at holde op med at stikke hinanden blår i øjnene. Danmark er i dyb krise – og trænger i den grad til vækst og nye arbejdspladser. Det får vi ikke ved at øge skatterne, sådan som Socialdemokratiet foreslår. Og vi får det heller ikke ved at lade som ingenting, sådan som VKO-regeringen foreslår.
Hvis vi skal klare os igennem krisen uden at blive et uland, så skal vi styrke landets konkurrenceevne, så vi kan skabe flere job. Det kræver lavere skatter, lavere lønninger, bedre rammevilkår for erhvervslivet og færre regler og bureau- krati. Det er ved at være sidste udkald – og alternativet er næsten ikke til at holde ud at tænke på.
Hvis du som jeg ønsker et samfund i balance – et samfund, der holder hånden under de svageste, men samtidig belønner dem, der yder en ordentlig indsats så bak op om Liberal Alliance – vi taler din sag!
Med de afgørende mandater som støtteparti for en borgerlig regering er der håb om, at vi kan gennemtvinge nogle af de mange reformer, der er nødven- dige for at få Danmark tilbage på fode!
Giv os de afgørende borgerlige mandater. Få Danmark på rette kurs!

Der er brug for Liberal Alliance i Danmark, fordi partiet har en ny måde at se tingene på, og for mig at se også den rigtige måde at se tingene på. Jeg ønsker Liberal Alliance alt held og lykke fremover.
Pernille Braae, studerende