Annonce

Det offentlige koster 1.000 mia. pr. år. En efterlønsreform er ikke nok!

Hent som PDF »      Hent som billede »

Manipulation med tal og statistik er næsten blevet en videnskab
på Christiansborg. Til begge sider i salen er man mester
i at undgå den uhyggelige sandhed: Efterløn eller ej gør ikke
den store forskel!

Find lommeregneren frem – nu skal vi kigge på realiteterne i den danske
økonomi og se, hvor der kan gøres en forskel.
 

BNP på ca. 1.750 mia. kr. Sidste år tjente vi 1.750 milliarder kroner
i kongeriget Danmark. Heri indgår både eksport (540 mia.) og offentlige
lønindtægter (dvs. lønninger, der er betalt med skattekroner).

Offentligt forbrug på næsten 1.000 mia. Det offentlige system kostede
ca. 1.000 milliarder at drive i 2010. Penge til gode ting som
skoler, pension og uddannelse – men også til vores kæmpe jungle
af bureaukrati, regler og kontroller samt til tåbeligheder som efterløn,
aktivering og erhvervsstøtte.

Krisen har kostet 250.000 arbejdspladser. Når arbejdspladserne
fosser ud af landet, er det, fordi lønningerne pga. det gigantiske
skattetryk er så høje, at vi ikke længere kan konkurrere. Værdien
af de tabte arbejdspladser i tabte skatteindtægter kan opgøres til
ca. 30 mia. til næste år – dertil kommer, at de nye arbejdsløse jo
også koster på udgiftssiden med understøttelse, aktivering mv.

Der kræves mere end en efterlønsreform!

Man skal ikke være Einstein for at regne ud, at med økonomisk
krise, tab af arbejdspladser og en kæmpe 68-generation, der skal
på pension lige om lidt, så batter en efterlønsreform til 18 mia. om
året ikke meget. Det er en god begyndelse – men der kræves en
solid indsats på flere forskellige områder:

1. Besparelser. Afskaf uretfærdige og ineffektive ordninger som
efterløn (18 mia.), aktivering (20 mia.), erhvervsstøtte (15 mia.)
mv. Brug pengene på kerneydelser som sundhed, socialt sikkerhedsnet
og uddannelse.

2. Mere vækst og indtjening. Sæt skatten ned til 40 %. Halvér
firmaskatten. Ryd op i regel- og bureaukratijunglen. Skab
konkurrenceevne, vækst og nye job. Regeringen bør skabe
mindst 3 % vækst om året!

3. Mere for pengene. Fokus på et effektivt offentligt system.
Bedre indkøb og bedre udlicitering. Beløn de dygtige, og fjern
de uduelige (ganske som i det private erhvervsliv). Skab systemer,
der leverer ydelser og service til borgerne frem for administration,
bøvl og kæmpe udgifter.

Det kræver en målrettet indsats på alle tre områder at få Danmarks
økonomi tilbage på ret køl. Lad os fokusere på en velfærdsmodel,
der sikrer de svageste og leverer de nødvendige kerneydelser til
alle. Lad os bygge en smidig og effektiv offentlig sektor. Lad os
skabe de bedste rammebetingelser for vækst og nye job. Og lad
os sørge for, at det kan betale sig for det hårdtarbejdende Danmark
at levere den indsats, der skal til for at holde hjulene i gang.

Giv os de afgørende borgerlige mandater. Få Danmark på ret kurs.

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Som virksomhedsejer er der ikke andre muligheder, hvis jeg vil overleve som dansk firma. Friheden og liberalismen skal tilbage til vores samfund. Venstre er blevet for “socialdemokratiseret” til at de trækker os i en liberal retning. Liberal Alliance eller udlandet? Jeg foretrækker LA og Danmark!!! 

Ole Thiemer