Den rådne banan? Sikke noget pjat. Jylland kan sagtens klare sig!
Hent som PDF » Hent som billede »
Der foregår i disse dage en hed debat om ‘udkantsdanmark’. Tesen
er, at Jylland er ved at bukke under og nu nærmest skal gøres til et
særligt ‘socialt tilfælde’. Sikke en gang pjat. Løsningen er helt enkel:
Lad mig lige starte med at konstatere, at Jylland intet fejler. Nærmest tværtimod.
Det kan godt være, at magten i disse tider centraliseres i København ... men
folkesjælen, den sunde skepsis, driftigheden og evnen til at sætte tæring efter
næring lever fortsat i bedste velgående i Jylland.
Det sidste, Jylland har brug for, er at blive forvandlet til et ‘socialt tilfælde’ og
sat på ‘støtten’ med alle mulige underlige tiltag som at flytte den halve statsadministration
på landet. Det er noget pjat og en væmmelig leflen for galleriet.
Liberal Alliance kan gøre en forskel!
Det, som Jylland trænger til, er det samme, som hele landet trænger til: bedre
konkurrenceevne, så vi kan skabe nye arbejdspladser i stedet for at se dem
forsvinde til udlandet. Løsningen på det problem er ikke kunstige støtteordninger,
men derimod kort og godt at sætte skatten ned.
Når skatten sænkes, stiger konkurrenceevnen. Det betyder nye udenlandske
investeringer. Og det betyder skabelse af nye arbejdspladser. Med de nye arbejdspladser
følger vækst i servicefagene, øget omsætning i detailhandlen og
oven i købet nye indtægter til statskassen.
Lavere skatter er vejen frem til større vækst og mere driftighed. Det er også
den lige vej til et Jylland, hvor tingene fungerer bedre, og hvor der er råd til at
yde borgerne den service, de har betalt for
.
Liberal Alliance tror på selvstyre og lokal forankring. Beslutninger skal ikke
træffes hen over hovedet på folk, men gennem samarbejde og dialog.
Liberal Alliance er Danmarks eneste liberale parti. Vi driver værdipolitik med
fokus på fire væsentlige dyder: Personlig frihed. Effektiv brug af skattekroner.
Velstand gennem vækst. Og lav skat, så det kan betale sig at gå på arbejde.
Giv os otte mandater. Så genindfører vi snusfornuften i dansk politik.

Det koster mange penge at vedligeholde den danske velfærdstat – penge der ikke plukkes fra vore bøgetræer, men bliver skabt af en stærk og sund økonomi hos vores private virksomheder og balanceres med sunde offentlige investeringer, hvor fedtet er skåret fra. Jeg støtter Liberal Alliance, der forstår denne balance og kan føre Danmark ind i fremtiden som et land med en sund økonomisk balance.
Michel Larsson, studerende CBS