Annonce

Den dummeste spareplan i mands minde. For nu at sige det mildt!

Hent som PDF »      Hent som billede »

11 mia. kr. i nye skatter og massiv nedskæring
på børnecheck, forskning og uddannelse. Det er
simpelthen aldeles tåbeligt!

Regeringen indkaldte til forhandlinger den anden dag: Der skulle spares
24 milliarder kr. på finansloven. Ikke nogen uoverskuelig opgave, når man
tænker på, at det samlede offentlige forbrug er på ca. 1.000 mia. om året.

Liberal Alliance har forlængst anvist den fornuftige måde at spare hele 60
mia.: Væk med efterlønnen (18 mia.), øget udlicitering (15 mia.), mindre
erhvervsstøtte (10 mia.) samt en offentlig sektor på Nyrup-niveau (20 mia.).

Vi fik nej til det hele. Ikke fordi regeringen ikke godt ved, det er fornuftigt:
De er bare nogle ‘tøsedrenge’, der gør alt, hvad de kan for at klamre sig
til taburetterne. Og der er for mange stemmer i efterløn mv. til at lave
ændringer her og nu. Så hellere skære andre steder.

I stedet for at opføre sig ansvarligt endte VKO derfor med at finde de
24 mia. ved at hæve skatterne med 11 mia. kr. (det er oven i de 114
nye skatter, de også lige har indført) samt skære massivt i børnecheck,
forskning og uddannelse.

Det er dumt. Det er asocialt. Og det er på ingen måde borgerlig politik.
 

Som Frederik den 6. sagde efter bankerotten i 1813, da det blev foreslået
at skære i udgifterne til uddannelse ‘nok er vi fattige, men bliver vi også
dumme, så er der ikke noget tilbage’. Det var klogt sagt!
 

Kom dog tilbage i kampen!

Vil du som jeg have en borgerlig regering med modet til at gennemføre de
nødvendige økonomiske reformer? Så støt Liberal Alliance ved næste valg.
 

Vi har fire mærkesager. Skatten skal ned. Væksten skal i vejret. Vi skal have
mere for skattekronerne. Og så skal vi have større personlig frihed.
 

Det handler kort og godt om at føre en ansvarlig økonomisk politik til gode
for hele Danmark. At forsvare efterlønnen er i den forbindelse dybt asocialt.
 

Giv os (mindst) otte mandater. Så genindfører vi fornuften i dansk politik.

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Danmark står overfor nogle gevaldige udfordringer. Konkurrenceevnen er forringet dramatisk, og innovationen i samfundet er stort set ikke-eksisterende. Liberal Alliance tør pege på de nødvendige reformer. Klassisk borgerlig politik, hvor Liberal Alliance er det eneste parti, der fastholder fokus. Til glæde for os alle – til glæde for Danmark.

Jesper Øhlenschlæger, direktør Loophouse A/S