To caffé latte, tak! Og lidt mere økonomisk ansvarlighed!
Hent som PDF » Hent som billede »
Et hurtigt spørgsmål: Har du stemt radikalt, dengang de stod som garant for en fornuftig økonomisk politik, et humanistisk menneskesyn og en frisindet kultur- og socialpolitik?
Lad mig spørge dig lige ud: Undrer du dig ikke over, hvad der er gået galt i mellemtiden? Du havde nok ikke regnet med, at de Radikale ville være klar til at danne regering med Villy Søvndal? Eller at Klaus Bondam ville gå i alliance med Dansk Folkeparti? Men måske glemte man bare sit ståsted i kampen om en taburet at sidde på?
Hvis du er en af de mange tusinde vælgere, der havde håbet på en centrum/borgerlig regering med Radikal indflydelse – og som tror på de klassiske liberale dyder som frihed, råderum, tolerance og ansvar – så er hér et godt råd: Kom ind i kampen igen, og hjælp Liberal Alliance med at realisere en relevant borgerlig værdipolitik.
Otte mandater gør en kæmpe forskel!
Liberal Alliance er Danmarks eneste liberale parti. Vi driver værdipolitik med fokus på fire mærkesager: Personlig frihed. Effektiv brug af skatte-kronerne. Velfærd skal opnås gennem vækst. Og lav skat, så det kan betale sig at arbejde.
Vi håber at kunne interessere vores kolleger i Venstre, Konservative og måske endda de Radikale i en debat om vigtigere emner end madpakkeordninger og burkaforbud.
For eksempel hvordan Danmark fortsat kan få råd til at vedligeholde sundhedsvæsen, uddannelse, pension og socialt sikkerhedsnet, når vi efterhånden snart er flere uden for arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet...
Giv os otte mandater. Så genindfører vi fornuften i dansk politik.

Jeg støtter Liberal Alliance, fordi vi har brug for simpel, pragmatisk tænkning - særligt hvad angår lovgivningen. Dansk politik handler efterhånden kun om forbud og begrænsninger, og der bliver hele tiden lavet nye love som lappeløsninger.
Anne H. Christensen, Civilingeniør, Aalborg