210.000 NYE JOB. 75.000 KR. MERE I LOMMEN
Hent som PDF » Hent som billede »
Krisen fortsætter. Firmaer går konkurs. Ejendomsmarkedet er gået i stå. Nokia og
Novo Nordisk sender job til udlandet. Priserne stiger i supermarkedet. Benzinen
er røget over 12 kr. literen. Det ser sort ud for Danmark. Og pas på! Det kan hurtigt
blive værre endnu: Mens Sverige og Tyskland buldrer derudad med nye vækstinitiativer,
så har nedturen nu bidt sig fast som recession i Danmark.
Løsningen er ikke kompliceret
Ny vækst fordrer reformer, der giver reel grund til at investere i Danmark: Bedre vilkår
for erhvervslivet. Mindre bureaukrati. Større dynamik. Liberal Alliance fremlægger nu
en handlingsplan, der kan levere de ønskede resultater:
• 40% skat på arbejde
• 12,5% selskabsskat (en halvering).
• Afskaf multimedieskat og iværksætterskat.
• Afskaf særskatten på pensioner.
• Afskaf efterløn. Hæv pensionsalderen til 68 år.
• Afskaf bureaukrati. 15 mia. kr. fra udlicitering.
• 40.000 færre offentligt ansatte hen over 10 år (naturlig afgang).
Baseret på eksperters råd. Beregnet med DREAM.
Handlingsplanen er baseret på anbefalinger fra bl.a. Vismændene, OECD, Arbejdsmarkedskommissionen,
Skattekommissionen m.fl. Vi har fået forskerne bag DREAM
(den ultimative økonomiske beregningsmodel, der også anvendes af Vismændene)
til at beregne de resultater, vores handlingsplan giver frem mod år 2020:
• 210.000 nye fuldtidsjob
• 75.000 kr. ekstra udbetalt til f.eks. en alm. funktionærfamilie.
• Øgede investeringer i Danmark på op til 75 mia. kr.
• Offentlige udgifter bliver 83 mia. kr. lavere.
• Offentligt underskud vendes til overskud fra 2014.
• Eksporten styrkes med 112 mia. kr. og BNP med 166 mia. kr.
Kære vælger. Det gælder din økonomi. Vi kæmper for dig.
Liberal Alliances plan er den plan, regeringen burde have vedtaget for længst. Det er
kendt medicin. Det har ingen social slagside. Og det virker, som det skal.
Hvis du stemmer på os –– så vil vi kæmpe for at få så mange som muligt af disse
reformer igennem. Vi støtter en borgerlig regering –– og vil søge at sikre, at den fører
en fornuftig liberal politik. Lad os finde en løsning, der virker. Det giver tryghed, når
der er råd til fremtiden. Det fortjener både du og Danmark!
Giv os 8 mandater. Så genindfører vi fornuften i dansk politik.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen

Jeg støtter Liberal Alliance, fordi vi i Danmark trænger til at få ryddet ud i regler, kringlede afgifter og skatter. Vi bliver nødt til at løse vores problemer ad andre veje end blot beskatte borgerne. Problemerne skal løses med masser af job og indtægter til staten via eksport, viden og uddannelse istedet. Vi har brug for reformer - ikke flere forbud, skatter og regler. Reelle reformer vil Liberal Alliance.
Brian Hvilshøj, Officer Søværnet