Annonce

“Velfærdsturpas?” Reelle reformer er påkrævet...

Hent som PDF »      Hent som billede »

Ønsker vi virkelig et lommepengesamfund, hvor vi alle er sat under administration og bestikkes med
velfærdsydelser?

Den danske velfærdsmodel bygger på en nobel tanke: De bredeste skuldre må bære de tungeste byrder.
Vi understøtter de svageste, og vi har alle lige adgang til uddannelse, sundhedsvæsen, socialt sikkerhedsnet og pension.

I Liberal Alliance hylder vi den model. Vi ønsker et samfund, hvor social solidaritet går hånd i hånd med
den enkeltes ret til at forme sit eget liv. Men nu er modellen ved at bryde sammen under sin egen vægt.
Regering efter regering helt tilbage til Anker Jørgensen er kommet til magten ved at love stadig flere velfærdsydelser.

Det har skabt en enorm offentlig sektor - og verdens højeste skattetryk. Og det har skabt en forventning
hos os alle om at få mere og mere velfærd, fordi vi jo afleverer så meget af vores løn i skat.

Danmark er i realiteten blevet til et lommepengesamfund. Staten konfiskerer det meste og har dermed taget kontrollen med borgernes liv. Til gengæld for vores lydighed bliver vi bestukket med velfærd. Ikke alene er det en forkvaklet tankegang (som om vi ikke er selvstændige individer!) - det er efterhånden også en ubærlig møllesten om samfundsøkonomien. Bunden går ud af statskassen.

Lad os ændre kurs og tage mere ansvar

Liberal Alliance ønsker et samfund, hvor det sociale sikkerhedsnet beskytter de svageste - men ikke dem af os, der sagtens kan selv. Hvis vi fremover får lov til at beholde broderparten af vores løn, har vi jo også råd til at betale og bestemme mere selv.

Lad os genopfinde et samfund, der belønner flid og talent. Hvor der er højt til loftet og gode muligheder for at skabe sit eget liv. Og hvor vi husker at hjælpe dem, som ikke selv kan klare det.

Giv os mindst 8 mandater. Så giver vi Danmark en ny kurs.

FØLG LIBERAL ALLIANCE
FØLG MED
PÅ DIT MEDIE

Følg med Liberal Alliances initiativer og kampagner via dit foretrukne medie

Testimonial

Danmark har i mange år vist vejen. Økonomisk og socialt. Men nu er situationen en anden. Globaliseringen kræver andre svar på den økonomiske politik. Alle andre partier er bagvendt i deres syn på, hvordan samfundet skal organiseres. Velfærden skal jo betales. Derfor bakker jeg op om Liberal Alliance.

Carsten Hougaard, journalist