“Hvorfor LA?” Fordi vi trækker i den rigtige retning ...
Hent som PDF » Hent som billede »
Den halvdel af befolkningen, der stadig går på arbejde, risikerer at
blive de store tabere, uanset hvem der vinder valget!
Politikere elsker at bruge penge. Og de hader at spare. Klart nok, for de vil
jo gerne være populære. Men de glemmer bare, at pengene hentes op af
lommen på alle os, der står tidligt op, knokler dagen lang og sjældent kan
nøjes med en 37-timers arbejdsuge.
Der er dog ét parti, der stadig har fornuften i behold –– som klart tør melde
ud, at den offentlige sektor er for stor, at formynderiet er gået amok, og at
borgerne har krav på at beholde langt mere af det, de tjener.
Ganske almindelig sund fornuft!
At vores holdninger samtidig er sund fornuft, kan ikke diskuteres. Vi har
bedt DREAM (der også regner for bl.a. Økonomisk Råd og Finansministeriet)
beregne, hvad der sker, hvis vi sænker skatterne, slanker den offentlige
sektor og bliver lidt længere på arbejdsmarkedet.
De siger, at det vil sætte gang i væksten, skabe 210.000 nye job, vende
statens underskud til overskud –– og sikre en almindelig funktionærfamilie
75.000 kr. mere i hånden hvert år. Lyder det ikke som en meget god idé?
Vi kan gøre en forskel
Hvis du stemmer på os, kan vi ikke garantere at lykkes med alt –– men vi
kan love dig, at vi vil kæmpe hver eneste dag for mere vækst, lavere skatter,
en slankere offentlig sektor og langt mere personlig frihed.
Vi garanterer samtidig at råbe vagt-i-gevær, når politikerne overvejer at gå
på strandhugst i din pension, din opsparing, din friværdi etc. etc.
Giv os mindst 8 mandater. Vi trænger hårdt til noget sund fornuft.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen

Danmark er blevet et forbudsland fuld af uigennemtænkte "hovsa-love". Skattetrykket er højt, men velfærden svær at få øje på. Liberal Alliance står for alt det, jeg tænker og mener, der skal til for at få Danmark på fode igen.
Pia Nissen