Mere for pengene
Danmark har et af verdens dyreste offentlige systemer
Liberal Alliance vil
  • Gøre op med kontroltyranniet og overflødigt bureaukrati
  • Indføre et regelstop
  • Sætte kommunerne fri og genoplive det kommunale selvstyre
  • Nedlægge regionerne

Danmark har et af verdens dyreste offentlige systemer. Alligevel er kvaliteten mange steder meget dårlig. Hvorfor? Fordi pengene bliver brugt alt for ineffektivt. Hele stabler af skattekroner bliver i dag brugt på blanketter, skemaer og endeløs kontrol. Det kan ikke passe. Liberal Alliance vil have mere for pengene. Vi vil have et mere effektivt offentligt system. Der er ingen grund til, at folkeskoler, sygehuse og socialkontorer ikke kan drives lige så effektivt som private virksomheder.

MERE KONKRET SERVICE, MINDRE BUREAUKRATI

Siden december 2006 er antallet af administrative medarbejdere i kommunerne og regionerne steget med 8.500 personer. Det er en helt forkert udvikling. Vi skal have flere offentligt ansatte, som yder en konkret service, og færre offentligt ansatte, som sidder bag et skrivebord. Vi skal lade være med at fylde den offentlige sektor med papirnussere og bunkeflyttere. Politibetjente, skolelærere og hjemmehjælpere skal bruge deres tid på borgerne i stedet for at sidde og udfylde skemaer.

REGELSTOP

Liberal Alliance vil gøre op med den herskende tendens til at kontrollere, lovgive og forbyde sig ud af alle problemer – vi vil have et regelstop. Hvert eneste år bliver der indført flere regler, mere papirtyranni. Det er unødvendigt, og det er spild af penge. Liberal Alliance har allerede taget medansvar for regeringens afbureaukratiseringsreform, men ambitionsniveauet skal hæves. Det kræver disciplin. Ikke mindst af politikerne på Christiansborg, som må lære at acceptere, at ikke ethvert problem kan løses med en ny regel eller et nyt forbud.

KOMMUNERNE SKAL SÆTTES FRI

På den ene side bliver kommunerne overdynget med anvisninger fra centralt hold, som forhindrer dem i at prioritere lokalt. På den anden side er sammenhængen mellem kommuneskatten og de lokale beslutninger så sløret, at borgerne har svært ved at placere et politisk ansvar. Liberal Alliance ønsker derfor at genoplive det kommunale selvstyre og overlade det til kommunerne selv at fastlægge service-niveau og skatteprocent uden indblanding fra staten.

NEDLÆG REGIONERNE

Liberal Alliance vil nedlægge regionerne. De fem regioner blev til i forbindelse med strukturreformen, og formålet var at effektivisere og mindske de offentlige udgifter. Men i stedet har regionerne bragt mere bureaukrati med sig. Det er svært at placere det politiske ansvar, og der er meget dobbeltadministration – for eksempel i forhold til opgaver, der både behandles i regionskontorerne og i de store administrative stabe på sygehusene. Danmark er et lille land, og derfor bør staten tage sig af den overordnede styring af sundhedsområdet.

Liberal Alliance Fakta
  • Siden december 2006 er antallet af administrative medarbejdere i kommunerne og regionerne steget med 8.500 personer.
  • En hjemmeplejer bruger i gennemsnit 39 minutter om dagen på dokumentation og registrering. Det er 12 minutter mere end for to år siden. Det svarer til, at mere end 1.000 hjemmeplejere alene registrerer og dokumenterer.
  • I 2010 ligger det offentlige forbrug 2,4 % af BNP over niveauet i 2001. Det svarer til, at udgifterne er steget med 41 mia. kr. på under ti år.
  • Privatansatte havde i 2007 ni dages fravær, mens kom-munalt ansatte havde 13,27.



Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

SMS 1212

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player