Hvis vi vil overleve som en fri og velstående nation, er det nødvendigt med en modernisering af det danske samfund. Liberal Alliances politiske mål er gennemførelsen af de nødvendige reformer og den liberale vækstpolitik, der er forudsætningen for vækst, folkelig velstand og social sikkerhed.
Asger Aamund
Danmark står overfor nogle gevaldige udfordringer. Konkurrenceevnen er forringet dramatisk, og innovationen i samfundet er stort set ikke-eksisterende. Liberal Alliance tør pege på de nødvendige reformer. Klassisk borgerlig politik, hvor Liberal Alliance er det eneste parti, der fastholder fokus. Til glæde for os alle – til glæde for Danmark.
Jesper Øhlenschlæger, direktør Loophouse A/S
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi partiet kæmper for den personlige frihed. Danmark har brug for et parti, som vil give borgerne ansvaret tilbage. Jeg vil gerne selv bestemme over mit liv – og det giver Liberal Alliance mig lov til!
Anne Larsen
Det er virksomhederne, som skal tjene alle de penge, der skal finansiere vores velfærdssamfund. Derfor skal de bedste vilkår for vækst for netop disse virksomheder sikres. Og der er kun én vej: bedre uddannelser, mere forskning, flere iværksættere og lavere indkomstskat. At der så også er højt til loftet og en afslappet tolerance over for andre, gør ikke begejstringen mindre.
Suzanne Bjerrehuus
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi vi har brug for simpel, pragmatisk tænkning - særligt hvad angår lovgivningen. Dansk politik handler efterhånden kun om forbud og begrænsninger, og der bliver hele tiden lavet nye love som lappeløsninger.
Anne H. Christensen, Civilingeniør, Aalborg
Liberal Alliance siger det, de mener, også selvom det er upopulært. Det er forfriskende og nødvendigt.
Jeppe Bech, cand. mag.
Modsat nærmest alle andre partier siger Liberal Alliance, hvad der er brug for. Det er forfriskende! Og hvis vi i Danmark skal have et velfærdssystem i fremtiden, er jeg ikke i tvivl om, hvad vi har brug for - reel liberal politik.
Halfdan Timm, studerende
Der er brug for Liberal Alliance i Danmark, fordi partiet har en ny måde at se tingene på, og for mig at se også den rigtige måde at se tingene på. Jeg ønsker Liberal Alliance alt held og lykke fremover.
Pernille Braae, studerende
Liberal Alliance er det eneste parti, som tør føre liberal politik. Danmark står over for store problemer med et stigende antal ældre og folk på offentlig støtte. Mit håb og tro er, at Liberal Alliance er det parti, der bedst kan tage denne udfordring op.
Nanna Skytt, medicinstuderende
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi der er brug for et parti, der rent faktisk lytter til de økonomiske eksperter. Alle eksperter og kommissioner har talt. Liberal Alliance er de eneste, der hører efter. Vi har brug for et parti, der sætter Danmarks globale konkurrenceevne i højsædet.
Ole Amsnæs
Jeg er træt af formynderi og symbolpolitik. Danmark fortjener politikere, der ser en fremtid i nødvendige reformer, og det gør Liberal Alliance.
Steffen Kjærulff, Marketingskoordinator
Jeg frygter for fremtidens velfærdssamfund, hvis ikke vi får skabt mere vækst og dermed nogle flere penge at gøre godt med. Det nytter ikke blot at beskatte de mest velhavende i samfundet endnu hårdere. Millionærskat, pensionsskat og deslige er peanuts i forhold til, hvad vi kan få at gøre godt med, hvis vi skaber mere attraktive vilkår for erhvervslivet.
Katrine Voigt Rasmussen, civilingeniør
Liberal Alliance er de unges parti! Partiet vil rette op på Danmarks økonomi, så vi unge ikke står med en milliardregning, dårlige skoler og sygehuse, når vi vokser op og får børn. Derudover er det fantastisk med et parti, der tør give ansvaret tilbage til borgerne og lade dem udvikle sig selvstændigt. Vi er født som originaler, og jeg er glad for, at Liberal Alliance ikke vil have, at vi dør som kopier!
Carl Andersen, Lokalformand Liberal Alliances ungdom Rødding
Liberal Alliance er det eneste parti i Danmark, der fører en klar liberal politik.
Liberal Alliance spekulerer ikke i 'stemme-taktik', men holder sig til langsigtede, intelligente løsningsmodeller, som er nødvendige for at løse Danmarks små og store udfordringer.
Thomas Vidø, analytiker
Liberal Alliance tør sige, hvad det mener uden at pakke det ind! Maksimum 40 procent i skat, så Danmark igen bliver konkurrencedygtigt over for udlandet, og reformer af det offentlige. Lige hvad der skal til.
Johnny Nielsen
Vi overbelaster pædagoger, lærere og mange andre offentligt ansatte med krav om registrering, dokumentation, test, evaluering osv. Uforholdsmæssigt mange af vores skattekroner går til administration og kontrol, og alt for mange penge kommer slet ikke børn, handicappede og gamle til gode, fordi de går til bureaukrati.
Gunnar Langemark
Jeg har længe savnet handling og savnet nogen, som tør samle den varme kartoffel op og tage fat i den, selvom det ikke er populært. Liberal Alliance giver de bedste svar på, hvordan vi igen skal rejse os som samfund og klæde os bedst på økonomisk til at klare os i den stadig mere globaliserede verden.
Mikael Skaaning Sørensen, Assurandør
Danmark står foran enorme udfordringer, og der er kun ét parti i Folketinget, som tør tale om ægte reformer, der kan sikre arbejdspladser og vækst. Det er Liberal Alliance! Læg hertil kampen for den personlige frihed. Derfor støtter jeg Liberal Alliance.
PREBEN CARLSEN, BUSINESS DEVELOPMENT MANAGER
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi det er på tide, at den enkelte borger får mulighed for at tage ansvar for sit eget liv, blive belønnet for det samt få mulighed for at gøre en forskel og yde en ekstra indsats uden at blive straffet økonomisk. Et gennemskueligt samfund uden bånd.
Søren Christian Hartvig
Jeg er træt af, at jeg skal betale for mine forgængeres overforbrug, at staten skal styre mit liv, at politik skal handle om at være populær, og at vi mister de vigtige arbejdspladser i Danmark. Derfor støtter jeg Liberal Alliance - for jeg vil have min frihed tilbage.
Michael Christensen, Restaurant Manager
Liberal Alliance er det eneste socialt bevidste parti i Danmark. De stærke skal nok overleve manglen på reformer, men den store taber bliver de dårligst stillede, hvis ikke de nødvendige reformer gennemføres. Liberal Alliance er det eneste parti, der holder fast i, at skat er vækstpolitik, ikke fordelingspolitik.
Henrik Gregersen, Senior system Developer
Vi skal have initiativet tilbage til den enkelte borger. Dette sker kun ved større personlig frihed, mindre offentligt bureaukrati, mindre skat og bedre rammer for vækst i den private sektor. Kun på den måde får vi alle lov til at "stå på tæer" og blive det allerbedste, vi kan – til gavn for os selv og vores fælles fremtid.
Hanne Berg, Senior HR Director
Vi har et dansk samfund i økonomiske vanskeligheder. Denne problemstilling kan ikke løses ved at lefle penge ud til den offentlige sektor. Problemerne skal løses ved flere skattenedsættelser, som ville sætte gang i forbruget og øge væksten. Men danskerne skal også frigøres fra et fængselssamfund, hvor borgernes rettigheder konstant bliver indskrænket med nye love, så ofte som vinden blæser.
Anders Larsen, HHX-elev
Bliver Danmark rigere af at diskutere burkaer? Nej. Bliver Danmark rigere af at uddele point til udlændinge? Nej. Bliver Danmark rigere af at indføre millionærskat? Nej. Har Danmark råd til efterløn? Nej. Dette er bare nogle af de emner, som har betydet noget for mig, da jeg stod ansigt til ansigt med Liberal Alliance. Danmark bliver rigere på vækst, konkurrencedygtige virksomheder og troen på individet.
Søren Juliussen
Endelig har vi fået et politisk parti, som forstår at arbejde for samfundets grundværdier. Danmark skal udvikles og være konkurrencedygtigt – både på hjemmebane og internationalt. Forhåbentlig vil mange danskere indse, at det er nødvendigt med strategier og planer, som er bæredygtige og troværdige i fremtiden - til glæde for Danmark og alle dem, som tager ansvar og initiativ.
Klaus Abel, iværksætter
Danmark har i mange år vist vejen. Økonomisk og socialt. Men nu er situationen en anden. Globaliseringen kræver andre svar på den økonomiske politik. Alle andre partier er bagvendt i deres syn på, hvordan samfundet skal organiseres. Velfærden skal jo betales. Derfor bakker jeg op om Liberal Alliance.
Carsten Hougaard, journalist
Liberal Alliance kæmper for den personlige frihed, og partiet er seriøst interesseret i gode vilkår for erhvervslivet. Man anvender simpel logik og sund fornuft; tiden spildes ikke på bureaukratiske systemer, personsager og andre ligegyldigheder. Gode erhvervsvilkår gavner beskæftigelsen - også i metalindustrien.
LARS SKOVSBOE MADSEN, MASKINARBEJDER
Som "gammel" venstremand har jeg altid gået efter de liberale idéer. Tingene er dog gået i stå hos de borgerlige partier, og alle har berøringsangst for ændringer. Liberal Alliance har en klar, direkte og ukompliceret politik, som ikke andre formår at fremvise.
Jan Christoffersen, butikschef hos 4Sound i Aalborg
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi der er en chance for, at vi igen kan få en anstændig udlændingepolitik. Det kan ikke være statens opgave at bestemme, hvem borgerne skal gifte sig med.
Ole Christian Munch Bodin
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi det er på tide at nogen tør gøre op med en skattepolitik der medfører store tab af arbejdspladser og dermed manglende indtjening og finansiering af det velfærdssystem, vi jo alle så gerne vil værne om! Det handler IKKE om, at "de rige" skal blive rigere, men om at vi netop skal have råd til at hjælpe dem, der af forskellige årsager ikke kan klare sig selv. Befriende med et parti, der tør sætte de upopulære, men nødvendige tiltag på dagsordenen. Det hedder at tage ansvar i min bog!
Betina Liliendal, Area Manager
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi den personlige frihed virkelig betyder noget for mig. Som jeg ser det, er Liberal Alliance det eneste parti, der reelt har fokus på dette. Jeg ønsker et samfund, hvor initiativ fremmes og værdsættes, hvor forskellighed er en styrke, og hvor vi har overskud til at hjælpe medmennesker, der har behov for det.
Inge Christiansen, selvstændig speciallærer
Jeg stemmer på Liberal Alliance, fordi det er et parti, der baserer sig på saglige argumenter og ønsker at gennemføre de ting, som er nødvendige for at gøre Danmark til et rigt og fremtidssikret land, hvor man har lov til at nyde resultatet af egen indsats.
Lars Balle Andersen
Solidaritet og velfærd er nogle af Danmarks kendetegn, hvilket jeg håber, vil fortsætte fremover. Venstrefløjen glemmer dog, at der er en grænse for, hvor meget erhvervsdrivende vil udsættes for.
Flere i min branche er allerede begyndt at flytte til udlandet. Antallet bliver ikke mindre fremover - tværtimod - hvis skatterne samt bureaukratiet ikke sænkes i en fart.
Emil Blücher, Studerende og selvstændig
Egentlig er det meget simpelt: Når alle de andre partier kæmper om at fremstå mest socialdemokratisk og for at sikre maksimalstatens beståen og fortsatte vækst, er der intet alternativ til LA. Christiansborg er under kollektiv nedsmeltning, og LA er partiet, der skal trække os i en anden retning.
Klaus Aagaard
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi vi i Danmark trænger til at få ryddet ud i regler, kringlede afgifter og skatter. Vi bliver nødt til at løse vores problemer ad andre veje end blot beskatte borgerne. Problemerne skal løses med masser af job og indtægter til staten via eksport, viden og uddannelse istedet. Vi har brug for reformer - ikke flere forbud, skatter og regler. Reelle reformer vil Liberal Alliance.
Brian Hvilshøj, Officer Søværnet
Det koster mange penge at vedligeholde den danske velfærdstat – penge der ikke plukkes fra vore bøgetræer, men bliver skabt af en stærk og sund økonomi hos vores private virksomheder og balanceres med sunde offentlige investeringer, hvor fedtet er skåret fra. Jeg støtter Liberal Alliance, der forstår denne balance og kan føre Danmark ind i fremtiden som et land med en sund økonomisk balance.
Michel Larsson, studerende CBS
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi det er Danmarks mest liberale parti. Liberalismen er det bedste for både dansk økonomi og verdensøkonomien.
Den er med til at give virksomhederne flere valgmuligheder samt skabe flere job og lade folk leve lige det liv, som de selv ønsker.
Jeppe Pedersen
Alt bliver kontrolleret, overvåget og rapporteret til ingen verdens nytte. Liberal Alliance vil skabe et dynamisk samfund bygget på frihed, tillid og tolerance.
JP Andersen, Pjatfabrikant, SMUKFEST - Musik & Marketing
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi de har modet til at reformere Danmark. Vores land har økonomiske udfordringer, og LA kan trække landet i den rigtige retning: lavere skat på arbejde og lavere skat for virksomhederne. Vi skal også have gjort det offentlige system mere fleksibelt og enklere, så det passer til nutidens behov.
Lone Lyngdorf
Liberal Alliance er det eneste parti, der hudløst ærligt opridser Danmarks største udfordringer samt giver konstruktive gennemberegnede løsningsforslag herpå. Det kan man kun tage hatten af for.
JENS BLOCH, INDKØBSCHEF
For at bevare konkurrenceevnen i det globaliserede samfund, bliver vi nødt til at gennemføre reformer, der gør det mere attraktivt at tage en lang uddannelse, at arbejde hårdt og skabe nye virksomheder. Vi skal have et samfund, hvor der er plads til kreativitet og forskellighed, og hvor nye initiativer og virkelyst belønnes.
Jørgen Søberg Petersen, forskningsdirektør
Som det eneste politiske parti fokuserer Liberal alliance på værdiskabelse snarere end fordeling af stadig mindre velfærd mellem stadig flere forsørgede danskere. Kun LA har et seriøst svar på, hvordan vi får dygtige og jobskabende personer til at blive i Danmark; nemlig ved at nedsætte skatten på arbejde og entreprenørskab samt sikre en fuld personlig frihed under ansvar.
Bent Petersen, PhD, Professor of International Business
Danmark er blevet et forbudsland fuld af uigennemtænkte "hovsa-love". Skattetrykket er højt, men velfærden svær at få øje på. Liberal Alliance står for alt det, jeg tænker og mener, der skal til for at få Danmark på fode igen.
Pia Nissen
Hvis Danmark er Titanic, så har alle de andre partier travlt med at pudse sølvtøjet og fordele kaviaren. Liberal Alliance er de eneste, der har set, hvad der venter forude og insisterer på at ændre kurs.
Kasper Skårhøj, Studerende og offentlig ansat
Som virksomhedsejer er der ikke andre muligheder, hvis jeg vil overleve som dansk firma. Friheden og liberalismen skal tilbage til vores samfund. Venstre er blevet for “socialdemokratiseret” til at de trækker os i en liberal retning. Liberal Alliance eller udlandet? Jeg foretrækker LA og Danmark!!!
Ole Thiemer
Jeg støtter Liberal Alliance, da de er de eneste troværdige fortalere for frihed. Velfærdsstaten har udviklet sig til en formynderstat, hvor ansvaret i større grad bliver frataget borgerne, og hvor alle nærmest per definition er ofre. Denne udvikling skal stoppes og erstattes med en verden, hvor friheden og det personlige ansvar er fundamentet.
Thøger Mørk Nielsen
Jeg er meget glad for, at Liberal Alliance er kommet med et oplæg til en fair udlændingepolitik, der betyder at staten ikke blander sig i borgernes kærlighedsliv – når bare de kan forsørge sig selv.
Dina Cords Jensen, skolelærer
Det er tid til, at vi får et seriøst liberalt parti i Danmark så vi kan få vendt den kedelige tendens, hvor vores konkurrenceevne falder, og de store virksomheder flytter ud af landet. Vi har brug for en seriøs debat om vores alt for store offentlige sektor og vores høje skattetryk.
Jonas Schwartz, udvikler
Jeg kan ikke forlige mig med, at samfundet skal indrettes efter laveste fællesnævner. Jeg stemmer Liberal Alliance, fordi jeg glæder mig til at få penge i hånden for bare halvdelen af mit arbejde.
Klaus Riisberg, External Account Manager
Jeg stemmer Liberal Alliance, fordi det er det eneste parti, der tør stå inde for en liberal politik. Der er behov for politikere og ikke populister, hvis Danmark skal komme godt ud af krisen. Liberal Alliance giver ikke afkald på deres principper for at få indflydelse.
Jacob L. Kjellerup, selvstændig
Et velfærdssamfund med et moderne sundhedssystem, gode skoler, et socialt sikkerhedsnet m.v. kræver, at vi har nogle konkurrencedygtige private virksomheder, der kan tjene penge hjem til landet og skabe arbejdspladser. Derfor har vi brug for et erhvervsvenligt parti som Liberal Alliance, der vil arbejde for at styrke vilkårene for landets virksomheder.
Rasmus Thorup, direktør Bodylab Nutrition
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi partiet har det eneste konkrete forslag til en løsning på globaliseringens udfordringer for velfærdsstaten – nemlig økonomiske reformer.
Thomas Ole Brask Jørgensen, historiker
Big Mother statens motto synes at være, at hvad ikke alle kan finde ud af, det skal ingen have lov til. Hvad med om vi i stedet sagde: hjælp dem, der har behov for hjælp, og lad os andre være i fred?
Dennis Nørmark
Liberal Alliance er i dag det eneste reelle borgerlige parti i Danmark. Man har dels turde tænke langt frem, dels angivet konkrete og uafhængigt understøttede forslag til fremtidssikret vækst og velfærd. Det er befriende og fornyende i en tid, hvor næsten alle andre navigerer efter strømninger og leflen for midtervælgere i en tilsyneladende blind magtrus.
Carsten Aagesen
Det er ikke det offentliges opgave at bestemme over danskerne, heller ikke hvem de må bo sammen med. Kodeordene er frisind, frihed og medmenneskelighed. Det synes jeg, Liberal Alliance står for.
Ulla Jensen, Supervisor

Liberal Alliance er det eneste socialt bevidste parti i Danmark. De stærke skal nok overleve manglen på reformer, men den store taber bliver de dårligst stillede, hvis ikke de nødvendige reformer gennemføres. Liberal Alliance er det eneste parti, der holder fast i, at skat er vækstpolitik, ikke fordelingspolitik.
Henrik Gregersen, Senior system Developer