Alle vil have mere kvalitet i det offentlige. Men hvad betyder kvalitet egentlig? Ingen ved det, og mens de offentligt ansatte ihærdigt smøger ærmerne op og går i gang med kvalitetsarbejdet, forvandler kvalitet sig til bureaukrati. Og det er ikke bare et problem for de offentligt ansatte - det er et problem for os alle sammen, for en ineffektiv offentlig sektor hæmmer væksten i samfundet. Løsningen er mere opbakning til gode offentlige chefer og flere fyresedler til dårlige offentlige chefer.

Af Anders Samuelsen

　

Panikken er total hos De Konservative, der efter katastrofale meningsmålinger nu søger at så tvivl om Liberal Alliances relevans. Det var nok en bedre idé at selv at komme på banen med noget borgerlig politik.

　

De er sure, sagde ræven om de rønnebær, den ikke kunne nå. Således også David Pontoppidan, konservativt hovedbestyrelsesmedlem, der i Berlingske Tidende 18.08 beskylder Liberal Alliance for at være et parti, der er "alt andet end borgerligt" og Liberal Alliances politikere for at være "hæmningsløst opportunistiske".

　

Sandheden er imidlertid, at Liberal Alliance pt. er Danmarks eneste reelt borgerlige parti. VK-regeringen har siden 2001 med stor kynisme svigtet sine　borgerlige　kernevælgere til fordel for en næsten rendyrket socialdemokratisk politik, der　har haft til hensigt at fungere som lim på ministertaburetterne. Den offentlige sektor er vokset og vokset. De borgerlige frihedsidealer er erstattet af millimeterdemokratisk kontrol. Væksten er sat i stå, og Danmark har inden for de sidste par år mistet langt over 100.000 jobs.

　

Der var en gang, hvor Venstre bestod af liberale ildsjæle, der kæmpede for frihed og mindre stat, hvor De Konservative hyldede Gud, konge og fædreland, og hvor SF var socialister helt ud til fingerspidserne. Den tid er for længst ovre, og det traditionelle højre-venstre kontinuum, som mange skoleelever har stiftet bekendtskab med i samfundsfag, er godt og grundigt blevet udvisket. De store partier er blevet såkaldte folkepartier, der uden at skele til det enkelte partis oprindelige ideologiske ståsted fører overbudspolitik for at please de velfærdshungrende vælgere.

Siden regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om den såkaldte genopretningspakke, har oppositionen (læs: Socialdemokraterne og SF) haft travlt med at råbe op om, hvor forfærdelig den er. Ikke fordi den sætter skattetrykket op i verdens mest skatteplagede land. Ikke fordi den fastholder den offentlige sektor, målt i både antal ansatte og forbrugte kroner, på et niveau langt over det, som socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen præsterede i 90′ erne. Og ikke fordi den panisk holder fast i en række skatter og ydelser, som forhindrer både kort-og langsigtet vækst. Nej, oppositionens kritik handler først og fremmest om, at skatterne ikke bliver skruet nok i vejret, at de offentlige udgifter ikke stiger nok, og at regeringen endelig tager fat på reformarbejdet - selvom det kun er i det små.

Børsen skriver den 17. juni, at en halvering af selskabsskatten i løbet af de seneste 20 år har fordoblet provenuet og dermed har været en god forretning for staten. Med den viden er det direkte tåbeligt, at Helle og Villy med deres såkaldte "Fair Løsning" vil hæve selskabsskatten fra 25 til 28 procent, hvis de kommer til magten efter næste valg.

Liberal Alliance har gang på gang givet udtryk for, at det danske såkaldte vindeventyr må tages med et gran salt. Det er nemlig komplet urealistisk at forestille sig en total udfasning af fossile brandstoffer alene ved sol, vind og biomasse. Vi har talt for døve ører, når vi har påstået, at kernekraften som billig og driftsikkert supplement til den øvrige VE-industri ville være helt afgørende.

 

Kære Lene Espersen. I din grundlovstale her i weekenden kom du med en påstand, som jeg mener du bør føre bevis for. Det er ikke noget, du bare kan slynge ud. Helt præcist sagde du om jer Konservative, at »vi vil ikke tillade den løbske liberalisme à la Liberal Alliance og Saxo Bank, hvor alle er deres egen lykkes smed, og fanden tager de sidste«.

Kære Lene, du er faktisk partiformand - og dermed potentiel kommende statsminister. Jeg synes ikke, det er værdigt for dig at komme med en sådan påstand om en politisk konkurrent uden at konkretisere. Så det vil jeg bede dig om at gøre - at konkretisere din påstand. Hvad er det helt præcist, der er så løbsk og skræmmende ved Liberal Alliances politik?

Forhandlingerne om et nyt medieforlig er i fuld gang på Christiansborg. Eller som en journalist sagde til mig forleden: Vi forhandler om et nyt tv-forlig.

 

Det er ikke helt skævt, men skal man være endnu mere præcis, kan man kalde det for et DR-forlig. For rigtig meget handler om DR. Godt nok ikke det hele, men man skulle næsten tro det, når man læser aviserne. 

 

Det er godt, vi har fået en minister, der vil sikre ulandene frihed. Men vi skal også have en frihedsminister for Danmark.

 

Med den selvudnævnte titel som frihedsminister er udviklingsminister Søren Pind for alvor kommet i mediernes søgelys, fordi han har givet dansk udviklingspolitik en makeover og har bragt ideologien tilbage i en ellers ideologiforladt regering. 

 

Socialdemokraterne kalder det for landsskadelig virksomhed, at CEPOS har udtalt sig kritisk om den danske vindmølleindustri. Nu skal CEPOS fjernes fra listen over almennyttige foreninger, fordi Socialdemokraterne er uenig i tænketankens vurdering af det danske vindeventyr - et eventyr, der er svøbt ind i uigennemskuelige støtteordninger i en sådan grad, at ingen med sikkerhed kan fortælle os prisen på en kilowatttime produceret på vind.