| |
Venstre har gennemgået en stor forvandling - og vi jyder har nu mistet en hel stribe ministre. Utilfredsheden ulmer i Venstres jyske bagland, og jeg må sige, at jeg forestår det.
»Danmark skal være blandt de ti rigeste lande i verden i 2020«. Sådan lød et af statsministerens ti pejlemærker, da han ved Venstres landsmøde i 2009 præsenterede regeringsplanen Den Danske Drøm - en plan for, hvordan Danmark skal se ud om ti år. Nu har regeringen så fremlagt sit arbejdsprogram »Danmark 2020«, som på alle måder er i modstrid med statsministerens drøm om at gøre Danmark til et af de rigeste lande.
Akademikere, kommunikationsfolk og it-eksperter har indtaget kontorerne på rådhusene og i de danske regioner. 8.500 administrative medarbejdere - hvad der svarer til samtlige indbyggere i Sæby - er i løbet af de seneste tre år blevet ansat i den offentlige sektor. Det skrev Jyllands-Posten i mandags. Jeg mener, det er kritisabelt, at antallet af offentligt ansatte stiger. Flere ansatte i regionerne og kommunerne er en dyr og kortsigtet løsning, som hverken giver borgerne bedre service eller gør den offentlige sektor mere effektiv.
Nu har det sidste argument for bevaring af multimedieskatten forladt Skatteministeriet. Multimedieskatten har skabt kritisable arbejdsbetingelser for ansatte i både den private og offentlige sektor, men skatteminister Kristian Jensen har hidtil skudt al kritik ned med argumentet om, at skatten var "nødvendig". Det argument holder ikke længere. Nye tal, der blev præsenteret i Børsen Digital i tirsdags, viser, at den omdiskuterede skat er blevet en udgift for staten frem for en indtægt.
Hvad er det vigtigste politiske spørgsmål i dag? At dømme efter den offentlige debat kunne man fristes til at svare madpakker, kamphunde eller burkaer. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Det er heller ikke - på den mere seriøse bane - terror, klima eller fedmeepidemi. Det vigtigste politiske spørgsmål i dag er behovet for reformer.
For hvis vi ikke får gennemført de helt nødvendige reformer - særligt arbejdsmarkedsreformer - kan vi inden for det næste årti vinke farvel til det velfærdssamfund, vi kender. Så bliver der ikke råd til at tage hånd om de svageste, der bliver ikke råd til et moderne sundhedsvæsen, og der bliver ikke råd til ordentlige folkeskoler.
Skolerne vil gerne have lov at være i fred, men Lars Løkke vil gerne have gjort hovedrent i skolekøkkenet. (360 graders eftersyn) Skolen er for dyr og vores børn skal være bedre til at læse, forlyder det.
Det er rigtigt, at vi har en kostbar folkeskole, men jeg er oprigtig bekymret for, at det nye initiativ vil ende med et nyt sæt regler, kontrol og indberetninger.
Vi har ikke brug for mere "system"-skole, vi har brug for det omvendte, nemlig et langt højere fokus på elevernes trivsel og lærernes nære og inklusive relationer til eleverne. Kan man lide at være på skolen, bliver man også tiltrukket af det faglige. Er man glad for folkeskolen og skolemiljøet, så er der også langt mindre sandsynlighed for frafald senere hen.
De frø der bliver sået i hvert enkelt barnehoved, når det handler om livs lang læring, plantes i folkeskolen.
Elever, som ikke lærer at opbygge relationer til andre marginaliserer sig ofte i en klasse, fordi de ikke kan tage det nødvendige ansvar for sig selv, hverken i samfundet eller rent fagligt.
Lærere der konstant skal stå på mål for bureaukratiske kontroller og centrale regler, der foreskriver en fælles march over hele landet, kan naturligvis ikke samtidig komme dybt nok ind i relationerne til de enkelte børn og unge. Vi er ved at opbygge et system, der fostrer overfladenærvær, og ansvarsforflygtigelse i.f.t. den enkelte elev, fordi systemet skal fodres. Vi har brug for det modsatte,
nemlig at lærerne får det fulde ansvar for at elevernes trives. Mobning, rodløshed og afstumpet adfærd kan ikke forhindres af systemer og kontrol, men alene af ægte interesse og nære relationer til hver enkelt elev - hvorfor ikke kalde det 360 graders trivsel.
Den utidssvarende danske lov om indfødsret forhindrer dobbelt statsborgerskab - og dermed borgerrettigheder og retssikkerhed - for velintegrerede danskere i udlandet og for velintegrerede udlændinge i Danmark. Derfor skal den ændres.
Tusindevis af danskere bor i udlandet. Her er de endt, fordi et spændende job, en smuk kæreste eller noget helt tredje har lokket dem væk fra de danske kornmarker. Mange af dem har dog en drøm om engang at vende tilbage til Danmark. Derfor ønsker de ikke at opgive deres danske statsborgerskab. Men her i Danmark tillader vi ikke dobbelt statsborgerskab, så tilvalget af det danske statsborgerskab er samtidig et fravalg af det udenlandske.
Om få dage er 00'erne forbi, og vi kan se tilbage på et årti, hvor politikerne svigtede danskerne ved ikke at gennemføre de reformer, som alle ved er nødvendige. Siden årtusindskiftet for 10 år siden har økonomer advaret om, at udsigterne til flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder kræver omfattende reformer, hvis Danmark skal opretholde sit velstandsniveau - og dermed også sit velfærdsniveau, for velfærd kræver som bekendt velstand.
Indlæg af partileder Anders Samuelsen bragt i Børsen den 29. dec. 2009.
Verdens ledere sidder i øjeblikket i Bella Centeret og diskuterer abstrakte klima-mål, mens medierne flyder over med gode klima-råd: Sluk lyset, drop kødet, tag cyklen. Men hverken Connie Hedegaards eller din og min indsats vil gøre nogen som helst forskel. Forskning og udvikling er nemlig det eneste, der kan få os helskindede gennem klimaforandringerne.
Kan du undvære din tørretumbler? Din bil? Din opvarmede stue? Dit varme bad? Din mobiltelefon - eller ungernes? For slet ikke at tale om flyturen sydpå, når du skal slappe af i solen, stå på ski eller? Nej, vel! Tror du, at kineserne og inderne vil opgive drømmen om bare at komme i nærheden af det, der er min og din levestandard i dag? Og ville det overhovedet være rimeligt at kræve af dem? Nej, vel!
"Hvor er det vi er på vej hen, hvis vi begynder at anholde talspersoner fra lovlige og ikke-voldelige politiske grupper", sådan spørger enhedslistens retsordfører, Line Barfod ifølge Politiken.dk
Baggrunden er en arrestation af en talsmand for organisationen Climate Justice Action. En forening, som er mere kendt for Action end for Justice. En forening, som i forleden opfordrede til at indtage det danske forsvarsministerium. Og en forening, der igen og igen har opfordret til at indtage Bella Centeret onsdag.
Ikke voldelig? Vorherre bevares!
Og ja, der er tale om en lovlig forening. Men det er sådan set ret svært at finde eksempler på ulovlige foreninger her i landet. I Danmark er både Hizb-ut-tahrir, Danmarks Nationale Socialistiske Bevægelse og Hells Angels lovlige. Derfor er der ikke noget særlig ophidsende i, at et medlem - endsige en talsmand - for en lovlig gruppering bliver arresteret.
Produktiviteten falder. Der er udsigt til lav vækst i de kommende 10 år.
Og på trods af en midlertidig konjunkturarbejdsløshed vil der i de kommende år være massiv mangel på arbejdskraft, hvis Danmark også i fremtiden skal være førende i velstand.
Og hvad har det politiske flertal på Christiansborg tænkt sig at gøre ved det? Intet. Desværre.
For nylig rejste jeg en forespørgselsdebat i Folketinget om, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved det. Svaret var gruopvækkende.
Beskæftigelsesministeren, Inger Støjberg, sagde, at hun selvfølgelig var helt enig i, at udfordringerne skal løses. Det bliver bare ikke lige nu. Citat slut.
Fra blog.politiken.dk
Ikke-voldelig, men konfrontativ. Sådan karakteriserer organisationen Climate Justice Action deres strategi om fysisk at indtage Bella Centeret under COP15-klimatopmødet. Man kan mene om klimaproblematikkerne og eventuelle løsninger, hvad man vil. Men vi må respektere, at folk har forskellige holdninger, og at det er de legitime repræsentanter for verdens lande, der er sat til at forhandle en klimaløsning.
Men de vil jo ikke lave den rigtige løsning, vil Climate Justice Action og ligesindede organisationer sikkert indvende. Den rigtige løsning. Prøv engang at smag lidt på det. Udgangspunktet er nemlig, at der er en rigtig - eller rettere én rigtigt - løsning og en række forkerte løsninger.
Det interessante er, at de idealistiske folk jo SELV definerer, hvad der er det rigtige. Og det er ikke noget, de har tænkt sig, skal afgøres på demokratisk vis. Det ville jo forhindre DEN rigtige løsning, og det kan vi jo ikke ha'...
Melodi: Fy fy skamme
Tekst: Mikkel Kruse, 2009
Må man ånde CO2 ud, må man fiske med en kutter?
Må man spise røde bøffer, når de kø'r de går og prutter?
Må man mæske sig i kvoter, og klemme klimabylden?
Må man gør' som Henrik Svensmark, og gi' solen hele skylden?
Næ næ næ næ næ, det må vi ikke.
Fy fy skamme skamme fy fy ah ah.
Slemme slemme fy fy næ næ nix nix, slut forbudt.
Men hvaaa' må vi så?
Må man køre i en rover, må man smelte indlandsisen?
Må man flyve væk på ferie, grine højt af oliekrisen?
Må man åbne køleskabet, og knuse sparepæren?
Må man gi' en omgang buksevand til klimakommissæren?
Næ næ næ næ næ, det må vi ikke
Fy fy skamme skamme fy fy ah ah
Slemme slemme fy fy næ næ nix nix, slut forbudt
Men hvaaa' må vi så?
Må vi gerne droppe bilen, må vi lægge vejen øde?
Må vi sidde musestille, må vi stemme på de røde?
Må vi sige nej til frihed, men ja til "Red en panda"?
Må vi syn's Al Gore er dygtig når han spreder propaganda?
Ja ja ja ja ja, det må vi gerne.
Næh sikke fin fin ja ja meget fin.
Stor stor klap klap fin fin flot flot, det var godt.
Nå, deeet må vi godt!
Hvad har forringelser af Green Card-ordningen til fælles med påbud om nye partikelfiltre på dieselbiler? De er eksempler på små sager, hvor det i denne uge har gjort en konkret forskel, at Liberal Alliance er repræsenteret i Folketinget.
Tirsdag aften kunne man læse på diverse netmedier, at regeringen og Dansk Folkeparti ville forringe den danske Green Card-ordning. Det er en af de ordninger, der gør det muligt for danske virksomheder at få velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft til landet.
Baggrunden for ønsket om at forringe ordningen er, at der er rigtigt mange af Green Card-ansøgerne, der aldrig bruger deres mulighed for at få arbejde i Danmark til noget. Dansk Folkepartis Peter Skaarup var straks ude at være bekymret over, hvilken svindel der måtte ligge bag.
Fra blog.politiken.dk
Befolkningen i Schweiz har ved en folkeafstemning besluttet at indføre et forbud imod minareter. Altså de tårne der er i en klassisk moske. Det er en trist beslutning. For det gør op med et godt liberalt princip om frihed til forskellighed.
Beslutningen kan skyldes mange ting. Frygt for det fremmede. Eller måske nærmere frygt for politisk islam. Som altid med folkeafstemninger er fortolkningsmulighederne næsten uendelige.
Men beslutningen er først og fremmest trist. Trist fordi det muslimske mindretal, selvfølgelig, vil føle sig trådt på. Trist fordi beslutningen er på kanten med ytrings- og religionsfriheden.
I Danmark har Pia Kjærsgaard straks jublet. Minareter. Sådan nogle vil hun heller ikke have i Danmark. Men minareter har vi såmænd allerede her til lands. Jeg bor selv meget tæt på Svanemøllen station. Der står en minaret, som vist er en del af vandsystemet. Og der står vist nok også en ude ved Hellerup. Må de så gerne stå der, bare de ikke er en del af en moske?
|
|
