Det går alt for langsomt med den økonomiske vækst, og danske virksomheder har svært ved at klare sig mod deres udenlandske konkurrenter på eksportmarkederne. Den eneste medicin, der for alvor kan helbrede økonomien, er reformer. Det er konklusionen i en ny rapport fra de økonomiske vismænd, og Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen er enig:
"Det er virkelig skadeligt for dansk økonomi, at både rød og blå blok har så travlt med at please deres vælgere, at de overhører rådene fra landets dygtigste økonomer. Vi har behov for reformer nu," siger Anders Samuelsen.
Vismændene forudser, at væksten i Danmark vil være på 1,7 procent i år og falde til 1,1 procent næste år. Derfor anbefaler de at sætte gang i reformerne - først og fremmest af efterlønnen - og sætte det offentlige forbrug ned.
"Vi skal have gang i væksten, så vi også i fremtiden har råd til sygehuse, skoler og hjælp til de svageste. Det er der slet ingen tvivl om. Jeg er helt enig med de økonomiske vismænd: Vi skal have gjort op med efterlønnen, og vi skal tøjle det offentlige forbrug," siger Anders Samuelsen.
Ja, vi skal gøre op med efterlønnen. Og ja, vi skal have råd til at hjælpe de svageste.
Men det er ikke stort nok tænkt. Vi skal gøre op med alle de ordninger, hvor samfundet betaler til borgere, der selv kan betale. Det er selve princippet der skal gøres op med.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I min avis i dag er du, Anders, refereret for at sige : Regeringen stjæler fra børnene og giver til efterlønnernes ferie i Sydfrankrig.
God punchline, men forkert oplysning om LA`s politik, som jeg ser den. Det er de svageste, der skal have børnecheck (indtægtsreguleret), ikke dem der kan klare familielivet selv.
Efterløn og børnecheck er fra samme skuffe.
OK,måske var referatet taget ud af en sammenhæng.
Men udtalesen hænger i luften i sydjylland.
Leo, m.LA
Anders - næh det er produktiviteten som blandt de mange, ganske almindelige, ikke topskattebetalende lønmodtagere. Den 6. ferieuge har altid været een for meget i forhold til andre lande, og også udover det, som de fleste har behov for, og som de rent praktisk kan få afpasset med ægtefællers og børns familie. Så rigtigt set af SD-SF-RV at øge arbejdstiden, men i stedet for at strese især børnefamiliers hverdag, er en afkortelse af ferien bedre.
Og selvfølgelig kan og bør der findes besparelser rundt omkring i de offentlige budgetter ved rationalisering og indførelse af ny teknologi, men provenuet skal geninvesteres af det offentlige i mere uddannelse samt støtte til teknologisk udvikling.
Vi som stærket nærmer os efterlønsaldereen, og som trives i udforderende jobs til gavn for den danske skatteopkrævning, går jo ikke før eller senere på pension uanset din efterlønsreform eller ej.
Og de travle ledere og medarbejdere, som betaler topskat, ændrer jo heller ikke længden af deres arbejdstid m/uden topskat. De arbejder jo allerede til grænsen af deres formåen, og i de stillinger, som de har, er det jo også "lugten i bageriet". Top direktørerne i Danmark besluttede jo fx. ikke, at holde fri hver fredag eftermiddag, da topskatten blev indført, og derfor har de selvføgelig heller ikke nu overskydende fritid at omsætte i mere arbejde, fordi topskatten afskaffes. Er der det i nogen tilfælde, er det jo snarere indikation af et for højt lønniveau i toppen af danske virksomehder, og så måske det LA burde se på.
Modelslutningerne holder simpelt hen ike, hvis man tænker igennem hvilke markante adfærdskifter de forudsætter. Tænk dem dog igennem på jer selv, og se om det holder en tødel. Nej vel?
Anders - næh det er produktiviteten, som er alt for lav blandt de mange, ganske almindelige, ikke topskattebetalende lønmodtagere. Den 6. ferieuge har altid været een for meget i forhold til andre lande, og også noget udover det, som de fleste har behov for, og som de rent praktisk kan få afpasset med ægtefællens og børnenes ferie. Så rigtigt set af SD-SF-RV at øge arbejdstiden, men i stedet for at stresse især børnefamiliers hverdag, er en afkortelse af ferien bedre.
Og selvfølgelig kan og bør der findes besparelser rundt omkring i de offentlige budgetter ved rationalisering og indførelse af ny teknologi, men provenuet skal geninvesteres af det offentlige i mere uddannelse samt støtte til teknologisk udvikling. Se det vil på sigt gavne konkurrenceevnen.
Vi som stærk nærmer os efterlønsalderen, og som trives i udfordrende jobs til gavn for den danske skatteopkrævning, går jo ikke før eller senere på pension uanset din efterlønsreform eller ej.
Og de travle ledere og medarbejdere, som betaler topskat, ændrer jo heller ikke længden af deres arbejdstid m/uden topskat. De arbejder jo sikkert allerede til grænsen af deres formåen, og i de stillinger, som de har, er det jo også "lugten i bageriet". Topdirektørerne i Danmark besluttede jo fx. ikke, at holde fri hver fredag eftermiddag, da topskatten blev indført, og derfor har de selvføgelig heller ikke nu overskydende fritid at omsætte i mere arbejde, fordi topskatten afskaffes. Er der det i nogen tilfælde, er det jo snarere indikation af et for højt lønniveau i toppen af danske virksomheder, og så måske det, som LA burde se på for at øge konkurrenceevnen.
Las generelle modeller holder simpelt hen ikke, hvis man tænker igennem, hvilke markante adfærdsskifter de forudsætter. Tænk dem dog igennem på dig selv og dine kolleger, og se om de holder en tøddel. Nej vel?
Det der på sigt virkelig kan redde dansk økonomi er, at der skabes aktivitet og udvikling indenfor det danske samfund. Ved at støtte en omlægning af energiforsyningen fra de fossile brændsler (olie, kul, gas mv) til udnyttelsen af de vedvarende energikilder (sol, vind, bølgekraft, biogas, geotermisk varme, jordvarme mv) til opvarming, elproduktion, transportformål mv, kunne man fra politisk hold skabe grundlag for innovation, nye virksomheder og arbejdspladser indenfor nye miljøvenlige teknologier. Samtidigt vil en sådan omlægning på sigt komme alle danskere tilgode, hvis man ikke længere behøver importere olie, kul, gas mv. Betingelsen er imdidlertid, at det gøre økonomisk attraktivt for danskerne at investere i miljvenlige løsningsmodeller, f.eks. via skattereglerne.
Problemet er ganske rigtigt produktiviteten og jeg foreslår at man gør noget mere for at motivere folk til at komme i arbejde
Fjern efterlønnen med det samme
hæv Pensionsalderen med et år
Nedsæt dagpenge perioden til 10 måneder og sænk ydelsen med 20 procent. Og sænk kontanthjælpen med 25-30 procent. Det vil motivere folk til at komme i arbejde - og en lavere skat vil være ekstramotiverende.
Folk på sygedagpenge, invalidpension, førtidspension pga nedslidning og alle mulige andre ordninger skal have deres sag revurderet mindst hver tredje måned for at se om de kan komme i arbejde igen hurtigst muligt.
Og endelig: Lad de unge komme i gang med at studere hurtigere. Indfør flere økonomiske sanktioner for sabat år (lavere SU) og fjern gerne et år af SUen, det vil motivere unge til at blive hurtigere færdige.
Jeg er træt af at det alt sammmen al tid gøres til samfundets skyld. Det er op til den enkelte at gøre noget ved sin sitaution, og den manglende motivation for at arbejde og gøre studier færdige er et kæmpe problem i vores samfund.
Jørn Strand: Du påstår at fjernelsen af topskatten ikke vil øge produktivitet, fordi alle topskatteydere allerede arbejder til grænsen af deres formåen. Det er en dristig påstand, specielt når du begrunder med et eksempel der går på topdirektører, som sikkert arbejder meget mere end 37 timer pr uge, men som alt andet lige udgør et fåtal i vores samfund.
Jeg er almindelig lønmodtager, arbejder approx 40 timer om ugen, og betaler topskat. Hvis topskatten blev fjernet ville jeg undersøge mulighed for supplerende beskæftigelse, for så ville jeg rent faktisk få et udbytte af det.
Der er mange flere af min slags, end der er af topdirektørernes slags, og jeg vil påstå at vi er så mange at vi godt kan gøre en mærkbar forskel.
Fuldstændig enig med Hans Jørgen, vi har et socialt system der luller folk i søvn og lærer dem IKKE at tage ansvar for deres eget liv.
Der mangler simpelthen incitement og motivation til at arbejde for landets mange bistandsklienter og dagpengemodtagere.
Og ja, folk på sygedagpenge, invalidpension og andre slags forsørgelse skal naturligvis løbende have deres situation revurderet.
I øvrigt bør vi også - synes jeg - reducere U-landshjælpen med mindst 50 procent. Vi har vores egne problemer i Danmark og kan som lille land ikke bære verdens problemer på vores skuldre
Kære Torben Klint - jeg forstår, at du er enig i, at toplønnede lønmodtagere sandsynligvis allerede tidsmæssigt arbejder til grænsen af deres formåen. Hvis vi så dernæst kikker på de selvstændige, som fx. mig selv, så er det min erfaring, at de fleste i min gruppe altid arbejder til grænsen topskat eller ej, og så er den kun de øvre funktionærgrupper i offentlige og private virksomheder tilbage. Men her bemærker jeg, at du "vil undersøge muligheden for supplerende beskæftigelse, hvorved jeg må slutte, at din egen chef så ikke allerede står på tæer hver dag for at betale dig for flere timers arbejde. Og hvis der er merarbejde vil han i alt fald inden for det offentlige bede dig afspadsere dit merarbejde, og derfor ikke betale dig for det. Og er du højere funktionær i en privat virksomhed, er der sandsynligvis p.t. slet ikke noget udækket merarbejdsbehov, fordi virksomheden har svært nok ved at skabe indtægtsgivende arbejde, til de faste medarbejdere. Tilbage er der så den lille gruppe af højteknologiske virksomheder, men de har jo kun merarbejde til fx. farmaceuter, biokemikere, it-ingeniører, etc., og hvor mange er der lige af dem? Supplerende arbejde kan selvfølgelig også være uden for din virksomhed, men du mener da ikke seriøst, at en større gruppe af højere funktionærer vil give sig til at konkurrere med deres egne børn om et avisjob søndag morgen eller en lørdagsvagt nede på Statoil-tanken. Jeg kan simpelthen hverken få øje på de mange, som kan arbejde mere og/eller kan finde meningsfuldt, supplerende arbejde. Og jeg synes iøvrigt LA’s meget rigide formidling af de økonomiske modeller er en direkte hån mod den faktisk pænt store gruppe af veluddannede medborgere, som p.t. forgæves skriver bunker af jobansøgninger. Kender vi ikke alle nogle af dem i vores bekendtskabskreds - jo ikke?
Under henvisning til mit indlæg den 03.06.10 kl 23:21 og Liberal Alliances besøg på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy den 12. april i år, jf referencen http://www.folkecenter.net/dk/news/fc/liberal_alliance/ benyttes lejligheden til at informere eventuelle interesserede LA medlemmer om muligheden for at deltage i en prisopgave indenfor vedvarende energi udskrevet af folkecentret med mulighed for at vinde 25.000 kr, jf nærmere beskrivelse under den direkte reference (link): http://www.folkecenter.net/dk/news/presse/prisopgave/
Til orientering for miljøbevidste LA medlemmer som måtte være blevet interesseret i udnyttelsen af de vedvarende energikilder kan oplyses, at
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy
http://www.folkecenter.net/dk/
virkelig et besøg værd. Folkecentret er beliggende i et naturskønt område Thy i Nordvestjylland. Man har mulighed for at blive medlem af støttekredsen http://www.folkecenter.net/dk/folkecenter/bliv_medlem/ , som afholder generalforsamling på centret lørdag den 19. juni 2010, kl. 14.00.
ja, man skal så absolut lytte til vismændene, men man skal også lytte til den almindelige borger.
På landets arbejdspladser og uddannelsessteder er vreden over den borgerlige regerings fattigdomsplan knyttet sammen med ønsket om et reelt politisk kursskifte i Danmark. Men det kommer ikke af sig selv ved at udskifte en regering med en anden.
Tiden er inde til, at Liberal Alliancetræder i karakter og markerer sig som en selvstændig kraft med sin egen politik.
Og i den forbindelse er det også vigtigt atfagbevægelsen og ungdommens interesseorganisationer kommer på banen og er med til at formulere fælles krav og aktivt rejse en kampagne for, at disse krav gennemføres af en hvilken som helst regering uanset bogstavkombination.
Den offentlige sektor skal udbygges - ikke afvikles. Privatisering og udlicitering er ikke vejen frem -heller ikke selv om man er liberal.
En solidarisk skattepolitik - de bredeste skuldre skal bære de største byrder. Rul de asociale skattelettelser tilbage - Væk med skattestoppet.
Beskat de multinationale selskaber.
Vigtigt er det også med en regulering af dagpenge, kontanthjælp og pensioner.
4 års dagpengeret bør genindføres - Væk med halve dagpenge til unge.
Fingrene væk fra efterlønnen, det er ikke her skoen trykker.
Stop udflytningen af danske arbejdspladser.
Igangsæt en massiv beskæftigelsesindsats, der gavner velfærd og miljø.
Forsvar den danske model.
Nej til løndumping.
Stop EU's pres mod de danske overenskomster.
Igangsæt en massiv uddannelsesindsats.
Ungdomsuddannelse til alle.
Garanti for praktikpladser.
Kompetencegivende efteruddannelse som tilbud til alle arbejdsløse.
Lige SU til alle - for en SU til at leve af.
Stop sygehuskrisen - sundhed for alle.
Ekstrabevilling til hospitalerne - Stop fyringerne.
Stop skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.
Nej til dansk krigsdeltagelse.
Træk alle danske soldater hjem nu.
Højere udviklingsbistand
For en bæredygtig udvikling.
Hurtig afvikling af de danske kulkraftværker - Udbyg den vedvarende energi.
Udbyg den kollektive transport.
Omlæg dansk landbrug fra kemisk til økologisk landbrug.
Udvid det almennyttige boligbyggeri.
Byg flere billige ungdomsboliger.
Hvor skal pengene komme fra?
Liberal Alliance skal være et socialt ansvarligt og et økonomisk ansvarligt parti. Men dets ansvar er primært over for den brede befolkning og dens velfærd
Der er penge nok i det danske samfund til at gennemføre ovenstående krav. Men det kræver strukturelle reformer med indgreb over for de store formuer og nationalisering af nøglesektorer i dansk økonomi. Og det kræver ligeledes brud med EU, som aldrig vil acceptere en politik, der skader storkapitalen.
For at kunne gennemtvinge disse reformer er det derfor nødvendigt, at der skabes et andet styrkeforhold i det danske samfund. Dette styrkeforhold må bygge på organisering, mobilisering og aktiviteter med udgangspunkt i arbejdspladser og studiesteder.
Liberal Alliance skal opfordre aktivt til, at de progressive kræfter i fagbevægelsen og ungdommens interesseorganisationer sætter sig i bevægelse med dette mål for øje.
Liberal Alliance bør på sigt kæmpe for et velstående, frit, solidarisk og bæredygtigt samfund og for et opgør med den kriseplagede socialdemokratiske politik.
Allan, hvad har du gang i?
Hvad har du røget?
Uanset om Allan har røget eller ej har han desværre ret i de fleste af de synspunkter han anfører. Spørgsmålet er naturligvis om LA er det rette politiske parti han har valgt til at få gennemført de reformer han ønsker?
Alan - Forkert parti - Tror du virkelig på at den politik, du beskriver, er liberal ? Jeg kan anbefale SF.
Leo, m.LA
Jeg synes I er nogle pikhoveder i Liberal Alliance
jeg synes I er nogle pikhoveder i Liberal Alliance
Kære dorte,
Det er da en underlig bemærkning at offentliggøre på en hjemmeside. Jeg ved ikke om det skal forstås som noget positivt eller noget negativt, For mig minder det mest af alt om et barn i børnehaveklassen, som higer efter opmærksomhed. Hvis du er en voksen person synes jeg, at du hurtigst muligt bør søge pskykolog behandling, da det virker somom du følelsesmæssigt er ude af balance. En totel mangel på empati overfor de mennesker, som søger at bruge debatforumet på LA's hjemmeside på en sober måde at debattere forskellige emner/artikler i relation til LA's politik. Jeg forstår ikke, hvorfor du ønsker at svine andre mennesker til.
Hej Jørn Strand,
Du skriver
"Men her bemærker jeg, at du "vil undersøge muligheden for supplerende beskæftigelse, hvorved jeg må slutte, at din egen chef så ikke allerede står på tæer hver dag for at betale dig for flere timers arbejde".
Her tager du grueligt fejl.
Jeg formoder, at det på de fleste arbejdspladser forholder sig sådan, at hvad man som lønmodtager laver efter fyraften, i weekender, og i ferier, er chefen uvedkommende.
Jeg tror på, at der er flere ressourcestærke lønmodtagere, som rammer topskatten med deres normale 37timers job, og som har ekstra ressourcer, som de kunne frigøre hvis ellers de fik mere end 30 øre ud af hver ekstra tjent krone. Som eksempler vil jeg nævne lønnet bestyrelsesarbejde, forfattervirksomhed, foredragsvirksomhed, censoraktivitet ved uddannelsesinstitutioner, og nu er det sikkert min begrænsede fantasi der gør, at jeg ikke lige kan komme på flere eksempler.
Hej Jørgen Strand
Jeg tror grundlæggende ikke på, at størstedelen af topskatteydere arbejder til grænsen af deres formåen.
Men der er mange andre ting at tage fat på for topskatteydere med ekstra ressourcer, udover at være tankpasser eller avisbud. Som eksempler på hvad jeg kalder 'supplerende beskæftigelse' vil jeg nævne bestyrelsesarbejde, skribentvirksomhed, foredragsvirksomhed, censorvirksomhed ved uddannelsesinstitutioner, alt sammen beskæftigelser som kan være lønnede. Det er hvad jeg lige nu har fantasi til at nævne, men jeg går ud fra at der er MASSER af muligheder, hvor det enkelte individ skal afgøre hvad han/hun går efter, og forhåbentlig får mere ud af det end 30 øre pr ekstra tjent krone. Det ville kun være sundt med større arbejdsudbud og konkurrence til aktiviteter som fx de ovenfor nævnte.
Til Jørn Strand igen igen,
.. og jeg skal lige rette mig selv, jeg kom til at gafle det forkerte citat fra dig ...
Jeg tror at du har ret i, at min arbejdsgiver ikke har mere arbejde til mig.