Meld dig ind
Doner

Liberal Alliance: Vækst skal fremtidssikre velfærdssamfundet

Socialdemokraterne og SF foreslår nu at udskyde de planlagte lettelser i topskatten og på den måde fylde hullet i statskassen med skattekroner, så der bliver flere penge til velfærd. Men ifølge Liberal Alliance bunder forslaget i en misforståelse:

"De planlagte skattelettelser vil faktisk være med til at give os råd til moderne hospitaler og gode skoler. Lettelserne vil nemlig øge arbejdsudbuddet. Det vil bedre kunne betale sig at arbejde, og det vil være mere attraktivt for virksomheder og medarbejdere at lægge deres kræfter i Danmark - alt sammen noget, der giver økonomisk vækst. Og det er vækst - og kun vækst - der kan fremtidssikre dansk økonomi og give os råd til velfærd i fremtiden," siger Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen.

Regeringen planlægger at hæve topskattegrænsen med 19.200 kroner i 2011, så man først skal betale topskat, når man tjener over 409.100 kroner om året. Anders Samuelsen vil dog gerne gå endnu længere:

"Der er så mange gavnlige effekter af en lavere skat, at man faktisk helt bør fjerne topskatten og sænke personskatten til 40 procent," siger han.


Share this post:
FaceBook

4 Kommentarer

Anders, dine argumenter er måske fine nok i teorien men holder jo ikke en pind i praksis. Trods det nuværende skattestop er arbejdsløsheden jo både for stor og stigende, fordi den er bestemt af helt andre faktorer end topskattegrænsen. Og når vi nu har et stort budgetunderskud, og ikke ønsker at lånefinansiere det, er der jo logisk ikke andre muligheder end mere skat eller besparelser. Underskudets størrelse taget i betragtning sikkert både og.
Iøvrigt er din skattefiksering jo heller ikke helt teoretisk korrekt. Hvis et merskatteprovenu anvendes til en offentlig investering (fx. uddannelse eller teknologiudvikling) som også gavner erhvervslivet, eller til sikring af pasning af småbørn også i ydertimer, så forældrene får flere timer til rådighed på arbejdsmarkedet, så kan en sådan skattefinansieret investering jo sagtens give en større vækst end en helt hypotetiske vækst som følge af nedsat skat.
Jeg synes du låser LAs politik fast i nogle alt for rigide antagelser om sammenhænge i vores samfund. Tænk dog lidt mere "scient politisk", og gerne meget snart.

MVH, Jørn Strand Nielsen

I følge den idag af Børsen publicerede vælgerundersøgelse af Greens Analyseinstitut, er tilslutningen til LA her i starten af marts nede på 0,4%. Samtidig er Anders's personlige score som partileder - omend opadgående - kun 5,0 på 13-skalaen.
RV har nu selv problemer med bare at holde seneste, historisk ringe valgresulat, og Margrethe Vestager har næst efter Anders den dårligste score med kun 6,4.
Samtidig er analyseinstituttets konklusion på undersøgelsen, at vælgerne søger økonomisk ansvarlighed, og derfor nu søger mod midten.
Men ikke til RV, fordi de strategisk tossedumt fortsat binder sig til rød bolk, og heller ikke til LA, fordi ???
Ja, Greens omtaler overhovedet ikke LA i sin resultattolkning, men jeg vil så for 117nde gang tillade mig at hævde, at det skyldes, at LA fejlagtigt har fjernet sig fra store dele af NAs vælgergrundlag for i stedet at lancere abstrakte, ultraliberale forslag.
Selv en blind kan jo føle med sin kæp, hvor der ligger mange tidligere NA- og RV-stemmer og flyder rundt, og at LA ikke bare går ind og henter de stemmer er fortsat helt uforståeligt for mig. LAs strategi er simpelthen irrationel, hvis altså det overhovedet er LAs mål at forblive i Folketinget, og det med et mandattal som kan gøre en forskel.

MVH, Jørn Strand Nielsen

Jørn - Jeg overså denne blog.

Du bliver ved med din dille om at LA skal ind mod midten. Det vil ikke ske, så glem det.

Jeg vil derimod tilslutte mig din skepsis vedr den førte skattepolitik. Økonomi er ikke eksakt videnskab, men ideologisk. Det viser historien.
De meget diskuterede dynamiske effekter er ren teori og økonomers meninger herom er stærkt delte. Regeringen baserer sin politik på dette og om et par år når resultatet omsider viser sig, vil starte en ny diskussion om det skyldes dynamisk effekt eller noget helt andet.

Men, men !
Liberal Alliance er meget andet end skattepolitik og ingen kan være 100% enig i, hvad et parti har i sit partiprogram eller hvad det via folketingsmændene kører frem aktuelt.
Det er afgørende (for mig), at det ikke drejer sig om magtens for magtens skyld, men om det politiske budskab. Så må enhver alm vælger opgøre, hvor meget der skal til, for at ens holdning indfries af et parti. For levebrødspolitikere og ditto spirer stiller sagen sig selvfølgelig anderledes.

Nyhed : I et valgbarometer netop nu ligger LA til 1.6 %.

Leo, m.LA


Det er indlysende nødvendigt med en langt mere effektiv forebyggende og behandlende indsats på alkohol- og stofmisbrugerområdet, ikke mindst over for fængselsindsatte og unge under 18 år. Men når skaden er sket, skal samfundet – i modsætning til i dag – garantere døgnbehandling, så følgevirkningerne for misbrugere og pårørende begrænses mest muligt.

Skriv en kommentar






SMS 1212

 
 

8. september 2010
Kan friheden sikres? En liberal forfatning ved professor Peter Kurrild-Klitgaard
Læs mere her

27. september 2010
3-retters middag med MF Simon Emil Ammitzbøll
Les trois cochons
Læs mere her 

2. oktober 2010
Årets liberale fest for Sjælland
Læs mere her 

2. oktober
Liberal Alliances Ungdom holder kæmpe liberal fest på Gazstation
Læs mere her 

15. oktober 2010
Kulturnatten, besøg Liberal Alliance på Christiansborg
Læs mere her

 

 

 

 

 
Copyright © 2010 Liberal Alliance