Regeringens milliardcheck til landbruget er ren symbolpolitik. Skal Danmark også i fremtiden have gårde og marker, må vi tage fat om det egentlige problem: De konkurrenceforvridende og ekstremt bureaukratiske tilskuds- og afgiftsordninger, som politikerne plager landmændene med.
Snart vil det ikke længere være muligt at sætte tænderne i et dansk brød bagt på danske råvarer. I dag kommer 70 procent af den brødhvede, der bruges til danske brød, fra Tyskland og Sverige, og det ser ud til, at udviklingen fortsætter, så man om få år ikke længere vil kunne opdrive et helt igennem dansk brød. Årsagen er de skrappe danske miljøregler, som tvinger landmændene til at bruge så lidt gødning, at proteinindholdet i brødhveden bliver for lavt - og når der er for lidt protein i melet, kan det ikke bruges til bagning. Det er en absurd udvikling, for meget af gødningen fra de tyske og svenske marker ender alligevel i Østersøen, og de danske producenter af mel og færdiglavet brød brænder store mængder diesel af på deres ture ned gennem Tyskland for at hente korn.
Historien om det døende danske brød er kun en lille del af den store fortælling om dansk landbrug - en fortælling, som desværre ser ud til at være ved at slutte. I årevis har politikerne vendt ryggen til landbruget, og hvis det ikke snart ændrer sig, vil erhvervet simpelthen ikke overleve.
Med regeringens nye arbejdsprogram er der godt nok afsat en milliard kroner til landbruget. I 2011 og 2012 vil jordskatterne blive lettet med 500 millioner kroner i hvert af de to år. Men milliardchecken er bare en fremrykning af en tidligere beslutning om at kompensere landbruget for de nye pesticidafgifter, som ligger i regeringens Grøn Vækst-pakke - for at overholde skattestoppet, forstås. Det er ren symbolpolitik, for de lavere jordskatter vil ikke rokke en millimeter ved landmændenes grundlæggende problem: At politikerne har undladt at sikre lige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske landmænd - og imens har ladet nye skatter, afgifter og bureaukratiske tilskudsordninger regne ned over erhvervet.
Også vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd har vendt tommelfingeren nedad til regeringens milliardcheck til landbruget. Ifølge vismændene vil de lavere jordskatter bare trække den nuværende og komplet uholdbare situation i langdrag.
I 2010 vil dansk landbrug for tredje år i træk ikke tjene penge. Det er ikke situationen i andre lande. Hvorfor? Fordi vi i Danmark ikke har sikret landbruget lige konkurrencevilkår. Danske landmænd er dygtige, hårdtarbejdende og innovative. Det er faktisk den eneste grund til, at vi trods alle odds stadig har et landbrugserhverv i Danmark. Men der er selvfølgelig grænser, og så længe politikerne ikke anerkender de problemer, som dansk landbrug står i, vil det være en ulige kamp, som landmændene - deres evner til trods - ikke kan vinde.
Den eneste reelle løsning er at liberalisere landbruget. Vi skal af med hele det virvar af tilskudsordninger, som lader de dårlige landmænd overleve og gør livet surt for de dygtige. Men først og fremmest skal vi sikre, at de danske landmænd kan konkurrere på lige fod med de udenlandske. Det er jo helt absurd, at når regeringen med henvisning til EU-krav bombarderer landbruget med nye afgifter og kontrolkrav, går man netop imod selve ånden i EU-samarbejdet: Nemlig at give ethvert erhverv samme rammevilkår og samme konkurrencevilkår inden for EU's grænser. Sandheden er jo, at andre EU-lande ikke lever op til EU-kravene. Når danske politikere så vil lege klassens duks, er det landmændene, der betaler regningen.
Og det er ikke en lille regning. De økonomiske konsekvenser af den ulige konkurrence løber op i milliarder af kroner. Det handler blandt andet om ejendomsskatter, generationsafgifter og en lang række besværlige og særdeles omkostningstunge kontrolkrav.
Landbrugsbureaukratiet koster hvert år ikke bare landmændene, men også de danske skatteydere ufattelige summer. I dag er der faktisk flere ansatte til at kontrollere, at alt går rigtigt for sig, end der er ansatte, der rent faktisk dyrker jorden og passer dyrene.
Desværre er der ikke udsigt til forbedringer. Men regeringens nye Grøn Vækst-pakke vil landbrugets likviditet blive forringet med yderligere to milliarder årligt. Den grundlæggende tanke med Grøn Vækst er rigtig: At lade miljøbeskyttelse og økonomisk vækst gå hånd i hånd. Men i praksis er der tale om det stik modsatte. Pakken bygger videre på tilskuds- og afgiftscirkusset, og for landbruget er der kun tale om vækst i antallet af nye regler og kontrolkrav - ikke økonomisk vækst. Samtidig er miljøgevinsten i bedste fald usikker.
For eksempel vil man med Grøn Vækst indføre nye kvælstofkvoter. Men et kvotesystem vil med al sandsynlighed føre til større udvaskning af kvælstof snarere end mindre, fordi de mest sårbare jorder fortsat vil være i drift - landmændene kan blot købe ekstra kvoter. Liberal Alliance foreslog i stedet under Grøn Vækst-forhandlingerne at tage de mest sårbare arealer helt ud af drift og få tinglyst i skødet, at arealet skal henligge som natur. Den enkelte landmand ville så kunne få en engangserstatning. Det ville have været en langt bedre løsning både for naturen og for landmændene - og en løsning, som ville kræve langt mindre papir end det bureaukratiske kvotesystem.
Som landmænd vil vi jo gerne gøre vores for at passe på naturen. Som en af de eneste faggrupper i Danmark lever vi jo rent faktisk af den! Dansk landbrug er det mindst svinende i Europa, og den førerposition vil vi gerne beholde. Men naturbeskyttelsen skal foregå på en måde, som ikke undergraver hele erhvervet.
Når danske politikere vender ryggen til landbruget, må det skyldes ren og skær leflen for det flertal af vælgere, som ikke kender til moderne dansk landbrug, og som tror, at danske landmænd selv er skyld i det morads, de befinder sig i. Det kan i hvert fald ikke skyldes rationelle overvejelser. For landbruget bidrager hvert år med 115 milliarder til statskassen, og 165.000 danskere lever direkte eller indirekte af landbruget og dets følgevirksomheder. Derfor er det ikke mindre end en katastrofe for Danmark, hvis regeringen ikke snart vågner op og giver landbruget den opmærksomhed, det fortjener.
Af Leif Mikkelsen, landsformand Liberal Alliance
Med de seneste lempelser af landbrugsloven har landbruget fået den lov, som os rigtige liberale i erhvervet altid har drømt om. Vi skulle bare have haft den for 25 år siden.
Landbruget er sammenspist og uprofessionelt. En stor del af vores dårlige konkurrence-evne kommer af, at man i årtiger har ladet f.eks slagteriernes økonomi styre af repræsentantskaberne (bønderne selv), i stedet for at overlade det til en uddannet og professionel direktion.
Forbrugerne køber ind efter 6 kriterier.
1. fødervare-sikkerhed
2. Kvalitet
3. Pris
4. Dyrvelfærd
5. Miljøhensyn
6. Hensyn til arbejdernes velfærd
DK er klart bedst i verden til at opfylde de 2 første krav, men er i dag ikke istand til at høste af det forspring vi har til de andre. Vi bruger nemlig alt for lidt midler på at markedsføre det.
Leif skriver: "Sandheden er jo, at andre EU-lande ikke lever op til EU-kravene. Når danske politikere så vil lege klassens duks, er det landmændene, der betaler regningen."
Sikke noget, nu vil man ikke engang rette sig efter EU? Hvad foregår der? Det er for det første ikke vores opgave at være landmandspartiet,det kan Venstre få lov til at lege, selvom at jeg da godt kan forstå, at man gerne vil det godt for erhvervet. For det andet kan man ikke modarbejde EU-kravene, dem følger man.
Det handler da ikke om at være landbrugs parti eller ej, det handler om at være bevist om bevare et landbrug i fremtiden som Danmark er kendt for og skaffer Danmark milliarder af kroner.
At du kalder landbruget uprofessionelt, synes jeg ikke er fair. Dansk er landbruget er klart i top af verdens bedste, der er dog store omkostninger forbundet med det, bl.a. pga. folketingspolitikkerne gerne vil være klassens duks som Leif Mikkelsen skriver.
Jo, der har også været et problem med slagterierne, 2 ting. Høje lønninger og at slagterierne på deres lønningslister har offentlige ansatte. Ikke mange virksomheder som skal stå model til det.
I en anden sammenhæng hørte jeg en diskussion mellem nogle landmænd, om hvorvidt man gerne ville ofre EU-støtten for at kunne nøjes med at leve op til EU-kravene mht. miljø, jordskatter osv. Det var der klart flertal for.
Det synes jeg er meget interessant.
Hvis aktionær kredsen i Nestle gennem årene havde haft lige så stor indflydelse på firmaet udbetaling af udbytte som DC repræsentantskab og havde været lige så grådige, så ville de aldrig have noget at udvikle og markedsføre de mange, mange meget dyre special produkter, der i dag gør dem til en af de mest givtige firmaer i verden.
Og hvis danske bønder bare nu og da gad kigge op bag røven af køerne og se hvordan firmaer som Nestlé og Smithfield arbejder ville andeltanken ganske rigtig være død for længst.
Men nej. Man bliver ved med at have en ukuelig tror på, at hvis de elendige fjolser som de selv har ansat til at leder slagterierne og mejerierne ville gøre deres arbejde ordenligt ville de tjene lige så meget som aktionærerne i Nestlé og Smithfield. De kan ikke få ind i hovedet at et godt image som oftest koster mange penge.
Jeg mener heller ikke det er vores opgave at være landmandsparti, men jeg vil gerne at vi hjælper med at ryde bureaukratiske regler af vejen. F.eks er det ikke lovligt er brænde den faste del af gylle af idet plantedirektoratet ikke ved hvordan man skal håndtere de næringsstoffer i gødningsregnskabet. Der er også et nyt veterinær forlig på vej. I det bliver det lovligt for landmænd med husdyr at have færre årlige dyrlægebesøg, mod at de fremover skal udfylde stakkevis af papirer til "egenkontrol". Det var meget nemmere bare at åbne Vetstat for offentligheden, så alle kunne se hvilke landmænd der har styre på sundhed og medicinforbrug og hvilke der ikke har.
Når Danmark er et EU-land, så følger man de miljøkrav, som EU stiller. Det er uanset, om de andre lande vil lege bøller og ikke følge reglerne på bekostning af miljøet. Hvis alle lande i EU fulgte de miljøkrav, som EU stiller, ville der ikke være noget problem mht. dansk landbrugs konkurrenceevne i forhold til de andre EU-lande. Alle ville følge de samme regler, gøre det samme for miljøet og basere sine konkurrenceevner på samme grundlag.
Danmark mere end følger de miljøkrav der stilles fra EU. Kravene til grøn vækst opfylder vi allerede med vandmiljøplan 2. At kræve mere end det er atskyde sig selv i foden. Niels Busk oplyser at de i EU undres over at Danmark vil pålægge sig selv disse krav. Så det er alene regeringens overambitøse mål, der derved ødelægger Dansk landbrugs konkurence evne. Det er da også for dumt at vi har så strenge miljøregler at vi ikke længere kan dyrke brødhvede idet det kræver lidt mere gødning som man ikke må bruge i Danmark. Så importerer vi det bare og synes alt er iorden. Men fra det EU land, som typist er Tyskland eller Sverige, og som udleder til de samme fjorde og vande som os, bruger de jo så bare det mere gødning. Denne højværdi afgrøde kunne vi da selv dyrke i Danmark
I 2010 vil dansk landbrug for tredje år i tr... Vis mereæk ikke tjene penge. Det er ikke situationen i andre lande. Hvorfor? Fordi vi i Danmark ikke har sikret landbruget lige konkurrencevilkår. Danske landmænd er dygtige, hårdtarbejdende og innovative."
Der er skinbarlig LA-sludder. Landbruget har fået ti milliarder i jordskattelettelser i regeringens levetid samt en halv milliard pga Grøn Vækst samt 125 millioner til "gyllelugts-bekæmpelse" – plus det løse. I forvejen får de 40 procent af alt det vi allesammen betaler til EU. Der er tale om skævvridning af Danmark til fordel for landbruget, og i stedte for at blive ved med at forkælde dem, skal vi lade falde, hvad ikke kan stå.
Nye regler? Hvad fantaserer I om?