Hvad er det vigtigste politiske spørgsmål i dag? At dømme efter den offentlige debat kunne man fristes til at svare madpakker, kamphunde eller burkaer. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Det er heller ikke - på den mere seriøse bane - terror, klima eller fedmeepidemi. Det vigtigste politiske spørgsmål i dag er behovet for reformer.
For hvis vi ikke får gennemført de helt nødvendige reformer - særligt arbejdsmarkedsreformer - kan vi inden for det næste årti vinke farvel til det velfærdssamfund, vi kender. Så bliver der ikke råd til at tage hånd om de svageste, der bliver ikke råd til et moderne sundhedsvæsen, og der bliver ikke råd til ordentlige folkeskoler.
I skrivende stund har Danmarks gæld passeret 220 milliarder kroner, og en helt ny undersøgelse fra Ugebrevet Mandag Morgen viser, at gælden i 2050 vil være vokset til 2.000 milliarder, hvis vi ikke gennemfører de reformer, som regeringens egen arbejdsmarkedskommission har anbefalet - primært afskaffelse af efterlønnen, forkortelse af dagpengeperioden og en højere tilbagetrækningsalder.
Hvordan er det kommet så vidt, at vi - hvis vi fortsætter som hidtil - simpelthen ikke har penge nok til at opretholde velfærdssamfundet? Den nyudnævnte økonomiske vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen gav i forrige uge svaret i Jyllands-Posten: "De problemer har vi, fordi vi statsstøtter fuldstændigt raske og rørige mennesker på 60 år til at trække sig tilbage. Lad os fjerne den statsstøtte og gøre det til en privat sag, om man vil trække sig tidligt tilbage." Det er altså efterlønnen, der er den helt store synder.
I øjeblikket oplever vi stigende arbejdsløshed, fordi vi befinder os midt i en lavkonjunktur. Men det ændrer ikke ved, at Danmark i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft - rigtig meget arbejdskraft. Helt grundlæggende er det forkert, at staten bruger ca. 25 milliarder kroner om året på at betale folk i den arbejdsdygtige alder for at holde sig væk fra arbejdsmarkedet. Derfor bør hjørnestenen i en arbejdsmarkedsreform være en udfasning af efterlønnen.
Når behovet for reformer er det vigtigste politiske spørgsmål i dag, hvorfor er det så ikke dét, mine politiske kolleger taler om? Tja, nogle af dem har jo også forsøgt i den seneste tid. Først var det den radikale leder Margrethe Vestager, som lige efter nytår bankede i bordet og krævede efterlønnen afskaffet. Reaktionerne fra Helle og Villy kom prompte: Hvis de kommer til magten efter næste folketingsvalg, bliver der ikke rokket ved efterlønnen.
Derefter forsøgte den konservative leder Lene Espersen at bringe emnet på dagsordenen i forrige uge, men også hun blev banket på plads. Denne gang var det statsministeren, som på sit pressemøde efter regeringsseminaret på Havreholm Slot kom med det klare budskab til vælgerne, at han heller ikke vil pille ved efterlønnen.
Hvor er vi så henne, når hverken den siddende regering eller oppositionen vil tage hånd om den største udfordring, landet står overfor? I mine øjne er der kun én udvej: At vælgerne giver Liberal Alliance de afgørende mandater, så vi kan tvinge Lars Løkke til at gennemføre reformer.
Kære Simon
Ser i min loklae indiske avis idag, at Indien op til finanskrisen præsterede en BNP-vækst på over 9% - faldt under krisen til "kun" 6,7% - og nærmer sig nu de 8%. Og når jeg bevæger mig rundt i byen endda i en af de mere tilbagestående delstater er væksten meget synlig i form af omfattende nybyggeri af huse og veje samt en indtog af europæiske bilfirmaer, senest VW, og det er ikke POlo og derunder som udstilles. Hvordan er det nu lige med den danske BNP?
Forleden kunne jeg også læse, at Indien står for udviklingen af 25% af det nye russiske supersoniske jagerfly svarende til seneste Lockheed-klasse. Ikke noget papir-projekt, da flyet lige har gennemført første testflyvninger i russisk luftrum med fint resultat. Hvordan er det nu lige med dansk teknologisk deltagelse også i den nye generation af jagerfly?
Bare et par eksempler for igen at anskueliggøre, at der ikke er brug for at øge antallet af 60-62-årige med hensygnende kompetencer på det danske arbejdsmarked. Der er brug for:
(1) på kort sigt strandhugst efter højt uddannede unge mennesker i Indien og lignende teknologi-baserede vækstøkonomier
(2) på mellemsigt en effektiv integration af allerede indvandrede for også at sikre arbejdskraft til rutine og servicejobs
(3) på længere sigt massive investeringer i vores højere læreranstalter samt skifte til en åben, international rekruttering af deres lærerstab.
Så drop dog nu den der fikse ide med afskaffelse af efterlønnen, som set i globalt perspektiv kun vil have marginal effekt på vores konkurrenceevne, og som i værste fald blot udskyder det opgør med de sidste 10 års indvandrer-politik, som er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft, og dermed sikring af vores velfærd.
Selv Pia Kjærsgaard må jo om føje år lade sig tørre bagi af en dansker med fremmed herkomst med mindre hun mere er til de græske.
MVH, Jørn Strand Nielsen
Simon, min fulde tilslutning.
Jeg vil suplere, fordi efterlønnen altid og kun gøres til et økonomisk spørgsmål, en belastning af statsbudgettet.
Tilhængerne af ordningen argumenterer med, at den er for de nedslidte. Forkert. Beviset er, at der ikke stilles betingelser af sundhedsmæssig art.
Så kommer mit budskab, som burde have mere opmærksomhed i et retssamfund, hvor vi roser os af at være solidarisk med de svageste.
Der stilles jo ikke betingelser af nogen art (bortset fra at man selvfølgelig skal ha` været tilsluttet arbejdsmarkedet i en vis tid).
Derfor er ordningen et asocialt, uretfærdigt og usolidarisk ta`selvbord, dækket for størstedelens vedkommende med skattekroner.
(mindstedelen er efterlønsbidraget).
Dette gør ordningen helt speciel sammen med børnechecken ved at mangle en social, økonomisk eller sundhedsmæssig indikation.
Tillad mig på baggrund af den aktuelle situation om statsbudgettet at udvide emnet.
LA bør kraftigt stille det gammelkendte spørgsmål : Hvorfor skal ALLE BETALE TIL ALLE. Hvorfor skal borgere, der kan betale selv, ind over statens budget og modtage almisser som "trængende". Hvorfor skal borgerens samlede FORMUE ikke lægges til grund, og ikke bare den likvide beholdning og nettolønnen.(vi sørger selvfølgelig for at der den 30.dec ikke er for mange penge på kontoen, ha,ha! griner vi på vej hjem fra banken).
Og da jeg glad gik på arbejde og tjente min "gode" løn, istedet for at gå på efterløn, blev jeg gu`hjælpemig belønnet med en bonus svarende til en årsløn ! (minus mit eget efterlønsbidrag, som er en lille del heraf)
Nu kan jeg gu`hjælpemig få ældrecheck ! Hu-hej, hvor går det godt i lille Danmark.
Leo, m.LA
hej Simon
det er min opfattelse at efterlønnen var tiltænkt dem der havde brug for at gå på "pension" tidligere, eksempelvis med baggrund i dårligt helbred, men dengang var der en reel industriproduktion og hovedparten af de beskæftigede var ved landbruget og industrien, det må i sagens natur være muligt at forlade det aktive og nedslidende arbejdsliv, uden at skulle på fattiggården, langt de fleste med højere uddannelse der vælger at fratræde i tresårsalderen, har qua den livsindkomst de har haft, selv sparet meget op til pensionen, og efterlønnen er derfor stort set uden relevans for den gruppe vi gerne vil have til at arbejde.
Det må være et absolut minimumskrav at skolerne bliver reformeret, så den enkelte elevs fremskridt vurderes, og man ikke som nu følges ad i klasser, jeg forestiller mig at der for hvert enkelt fag laves tre linier, til henholdsvis høj, normal, og lav indlæring, og man så tilpasser bemandingen til hvert niveau, så er jeg godt klar over at der er nogen der vil sige at man sorterer de dumme fra, det vil netop ikke ske, det der vil ske er at de elever der er topmotiverede hurtigere kommer igang med en videregående uddannelse, og har dermed mindre risiko for skoletræthed, og de vil hurtigere komme igang med at betale tilbage til samfundet.
Som andre synes jeg er for meget fokus på efterlønnen og ældrebyrden, og for lidt fokus på at få sat gang i nogle reelle tilbud om uddannelse af ledige, på sigt er der jo ikke meget fornuft i at der fem chauffører til hver lastbil osv., der må og skal fokus på at få selv den mindste boglige kompetence videreudviklet, og så betale hvad der svarer til understøttelsen for at folk læser videre, så må det jo være sådan at denne løsning kun tilbydes til arbejdsledige der reelt har været igang med job, så må de alm. studerende jo bare acceptere at der ikke er lighed i alle tilfælde.
Til JSN's indlæg vil jeg gerne knytte en kommentar, nemlig den at sidst jeg så efter i en statistik, fik Indere betragteligt mindre i løn end vi skal have her i landet, og nu ved jeg ikke hvad JSN beskæftiger sig med, men mit gæt er at hans løn ligeledes er betragteligt mere end en inder med tilsvarende erhverv, det kan vi ikke konkurrere med så vi må finde på noget selv eller vente til alle får det samme som os, skulle JSN være i besiddelse af en anden statistik end den jeg så, vil det da være glædeligt.
Morten, ja indere har stadig et langt lavere lønniveau end os i Danmark, hvilket vi naturligvis hverken kan eller skal prøve konkurrere med. Men problemet for os er, at de nu også er teknologisk konkurrencedygtige, ja på flere områder simpelt hen bare mere dygtige.
Den indiske stat investerede for år tilbage massivt i de tekniske universiteter, og det er så det, som idag gør en forskel.
Så også derfor, at jeg i tidligere kommentar har forslået aktiv støtte her og nu af indvandring af teknologisk veluddannede unge mennesker fra Indien og lignende transitionslande, som uanset de ellers gerne ville, jo ikke alle kan komme til USA på et Green Card. De fleste af dem har aldrig hørt om Danmark, så måske et sted at starte.
Derudover foreslog jeg massiv investering i vores universiteter, og en større internationalisering af universiteternes lærerstabe gennem en helt åben rekruttering i stedet for den traditionelle selvsupplering.
Bertel Haarder mener selvfølgelig (stadig), at det er folkeskolen og gymnasierne som halter, men det er efter min mening helt forkert. Det er jo netop der vi skaber individuelle evner for fleksibilitet, samarbejde og kreativitet, som mere end før er væsentlige kurrenceparametre for et lille samfund som det danske, der kun kan overleve i niecer på det globale marked. Så at ændre i basale indlæringsparadigmer i folkeskolen ville være fatalt. Det eneste som også i folkeskolen kunne for forbedres er som på universiteterne en mere åben rekruttering, men naturligvis fortsat med respekt for de paedagogiske kompetrencer. Men 100% behøver vel ikke være uddannet på et lærerseminarie, og slet ikke hvis man går over til 2-lærer systemer, hvor et mix af faglig viden og pædagogik vel ville være et optimat mix.
MVH, Jørn Strand Nielsen