Liberal Alliance om regeringens nye arbejdsprogram: Knap så aktiv reformpolitik

Danmark 2020 indeholder faktisk mange gode initiativer, og de er hængt op på 10 klare målsætninger for Danmark i 2020. Det er også godt.

Smukke målsætninger gør det ikke, og der mangler rigtignok forslag til reformer af arbejdsmarked og tilbagetrækningsalder. Men derudover er der faktisk rigtig mange gode forslag til reformer af eksempelvis (uspecificeret hvordan) førtidspensionsordningen og SU, sigte mod en nulvækst i det offentlige forbrug (undtaget sygehusvæsen) osv.

Og i indledningen lyder der nye liberale toner, med skjulte citater af Hayek, fremhævelse af personligt ansvar og at "den offentlige sektor er til for borgernes skyld og ikke omvendt".

Det er derfor ikke så skidt endda, og regeringsprogrammet er et skridt i den rigtige retning.

Liberal Alliance kunne med fordel komme med sine egne forslag til reformer af ikke bare efterløn, men også arbejdsmarked, førtidspension, fleksjobordningen, SU - det ville være mere konstruktivt end at skælde ud på DF og "VKO-blokken". Overlad det til oppositionen.

Så har rygmarvsreflekserne allerede vist sig i kommunerne, når kommunale besparelser kommer på tale. Dels har den nuværende KL-formand straks forudset markante besparelser på især de mest følsomme serviceområder, og derfor bedt regeringen selv tage ansvaret. Dels har den kommende KL-formand foreslået regeringen i stedet at tage fat på efterlønsordningen for derved at holde kommunerne skadesfri.
De samme mennnesker, som burde være de fremmeste forsvarere for et ansvarligt kommunalt selvstyre, mener således henholdsvis, at staten må lokalstyre, når der er behov for mere kritisk lokalstyring, eller at kommuner og stat ikke er en del af samme samfund, hvorfor den økonomiske krise derfor ikke et kommunalt anliggende.

Det er faktisk de mest anvendte argumenter for centralisering, hvorfor de faktisk gambler med det kommunale selvstyre.

Jeg har tidligere argumenteret for, at reelle besparelser i kommunerne ikke er mulige uden (1) et skærpet Kommunalt Tilsyn, (2) En reel, ekstern forvaltningsrevision i hver kommune som supplement til den traditionelle, finansielle revision (3) samt synliggørelse for kommunens borger af "priser" på alle kommunale ydelser, herunder ikke mindst andelen af administrative transaktionsomkostninger.

Med de udmeldinger der allerede er kommet fra kommunernes "tunge drenge", er det mere end oplagt, at en løsning via de årlige forhandlinger mellem stat og kommuner ikke længere er et tilstrækkeligt redskab. Det er et aftaleredskab, som forudsætter ansvarlighed også for hensyn til samfundsmæssige interesser, og det er øjensynligt ikke tilfældet.

MVH, Jørn Strand Nielsen

Kære Erik Hansen.
Det hele handler ikke blot om nedskæringer. Hvis disse ikke finder sted i takt med yderligere liberaliseringer på et utal af andre kanter i samfundet, kan de i sidste ende ikke betale sig. Det vil vise sig, at en nedskæring på skatten sørgede kun for at visse mennesker, som i forvejen havde i sinde at pakke sammen og tage virksomheden til udlandet eller skraldepladsen, nu har blot flere penge til dette projekt - et projekt som knap kan kaldes at skyde gang i den danske økonomi. Self. er nedskæringen af skatter altid til fordel for markedet og os som mennesker. Men det skal ske i takt med nedskæringen af statsapparetet i andre henseender hvis vi vil finansiere velfærdssamfundet. Hvad nytter det at hjælpe entrepenører med at beholde en større del af deres penge, hvis de på forhånd ikke er interesseret i at investere.
Hvad angår den dynamiske effekt Anders Samuelsen taler om er det interessant at understrege den faktuelle dynamik ved et marked. At mennesker handler og skaber information hidtil ukendt er dynamik i sig selv. Det er denne dynamik, menneskets handle-kraft, som er vigtigt at frembringe. At reformere markedet i takt med øgelsen af individuel frihed vil sætte danmark på forkant med verden.
Får vi understreget

På de virksomheder, hvor jeg har været ansat, har arbejdstidens længde været bestemt af virksomeheden behov, virksomhedskulturen og chefens egen arbejdsliderlighed, og ikke en pind af mine personlige skattemæssige overvejelser. Hvis jeg konsekvent havde søgt at afpasse min deltagelse i presserende overarbejde efter personlige marginalskattehensyn, havde jeg fået en meget kort levetid i firmaet, eller i alt fald været sat ud på det spor, som ikke fører opad, og derved jo i begge tilfælde tabt langt større livsindkomst en lidt sølle marginalskatte-gevinst.

LA har måske også hørt om virksomheder, hvor de ansatte frivilligt går ned i løn eller på nedsat tid, fordi virksomheden ikke længere kan fuldtidsbeskæftige alle, endsige tilbyde overarbejde til de som stadig ikke helt har udnyttet deres marginalskatteloft.

Undre mig i stigen grad over, hvad det egentlig er for en verden de der økonomer i CEPOS og SAXO-Bank selv færdes i, og om de nogen gange bare et sekund lige tester deres teorier igennem på deres egen tilværelse.
Eller er CEPOS og SAXO-bank måske steder, hvor der ved den årlige medarbejdersamtale ikke kun tages hensyn til selvrealisering og trivsel på jobbet samt kvalitetssamvær med familien, men også til den ansattes marginale skatteprocent. "Chef, du må sætte mig på et andet projekt, for jeg har p.t. lidt problemer med min marginalskat. Selvfølgelig svarer chefen, du er ellers godt nok en nøgleperson i dit nuværende projekt, som derved risikerer svære forsinkelser med store tab for virksomheden til følge, hvis du står af. Men personlige marginalskatter er ikke at kimse af, så selvfølgelig skaber vi da bare et nyt og mindre tidskrævende projekt til dig. Hvor mange timer er det nu du gerne vil nøjes med - og var det kun for de næste tre måneder? Var der eller andet jeg kunne hjælpe med?"

MVH og ha nu en god aften,

Jørn Strand Nielsen

Teodore - nu var min kritik af marginalskatteadfærdsteori ikke ment som en generel afvisning af liberal økonomisk teori, men såmen blot en anmodning om, at læse og især kun anvende en sådan i praksis med et lille gran salt. Samfundet er jo en ret kompleks størrelse, og rigidt at implementere slutteser direkte fra økonomiske modeller uden hensyn til den samfundsmæssige kontekst, er derfor efter min mening mere risikabelt end gavnligt.

Løkke-Rasmussen har siden sin tiltrædelse ofte meget fornuftigt talt om den "nødvendige sammenhængskraft" i Danmark - for vel at bruge et andet udtryk end Anker Jørgensen, som kaldte det for den "nødvendige solidaritet". Men begge har jo fattet langt mere om, hvordan vores samfund fungerer ude i virkeligheden end CEPOS's unge økonomer. Det er jo nok også fandens svært at få sådan en "sammenhængs"-faktor passet ind i modellerne, men indtil det lykkes, synes jeg at LA som et rationelt parti burde lægge CEPOS- og SAXO-bankfolkene på hylden, og i stedet selv søge mere konkrete og socialt afbalancerede forslag. Der er jo kun et år endnu, så snart på tide at komme igang. For I mener vel ikke, at DF skal være betydende støtteparti een gang til?

MVH, Jørn Strand Nielsen

OK - og lige til den om at 30% går ind for at afskaffe efterlænnen, hvorfor det skal være LAs slagnummer ved det kommende valg.
Hvis LA vil forsøge ikke blot at forblive i folketinget, men også reducere DFs vægt som støtteparti, så er det da en tosset strategi at fiske vælgere fra V og K. Vælgerne skal selvfølgelig fiskes i det forladte NA-område, hvor der i sin td faktisk efter vælgerundersøgelser lå omkring 20 mandater! Iøvrigt tilbyder RV jo samme efterlønsvare, så hvorfor så stemme på LA, hvis man har hang til den vare?
Så LAs ultra-liberale strategi er i bund og grund fejlagtig. Med mindre i selvfølgelig helt har skift holdning til DF's indflydelse på dansk politik, og nu giver fanden i at genoprette anststændigheden i den borgerlige lejr? Jo kun jer som kan genoprette denne, så derfor jeg nylig sendte jer et par ord af Carsten jensen til almindelig opbyggelse.

MVH, Jørn Strand Nielsen