Regeringen vil om kort tid fremlægge en handlingsplan for, hvordan de offentlige udgifter kan nedbringes, så Danmark lever op til EU's krav om et budgetunderskud på maksimalt tre procent af bruttonationalproduktet. Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen glæder sig over, at regeringen vil bringe de offentlige finanser på ret køl.
"Statsministeren skal have ros for at koncentrere sig om økonomien og lade burkaer, kamphunde og knive ligge," siger Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen.
Han peger dog på, at spareplanen på omkring 25 milliarder kroner langt fra er nok til at sikre, at de røde tal på statens bundlinie forsvinder. Liberal Alliance efterlyser gennemgribende reformer.
"Vi kan ikke udelukkende bruge sparemetoden, hvis vi vil have velfungerende sygehuse, skoler og plejehjem i fremtiden. Der er brug for reformer på efterløns-, dagpenge- og pensionsområdet, som kan skabe vækst og velstand. Velstand er jo altafgørende for, at vi kan bevare den velfærd, som vi har i dag," siger Anders Samuelsen.
Kære Anders
Meget enig i din pointe om at focusere på de økonomiske problemer, men focus må primært være indgreb, som øger vores globale konkurrencevne samt at finde finansiering af budgetunderskud, hvor det er både socialt berettiget og muligt.
Blot at dække underskudet ved bredt at skære i overførselsudgifter, er asocialt og hjælper lige så fedt, som når SAS nu i årevis har forsøgt sig med at spare sig til vækst, i stedet for at satse på en mere offensiv strategi.
Det socialt mest rimelige og også beskatningsmæssigt mest lukrative er naturligvis at søge at inddrive de gevinster, som mange i forvejen velbjergede danskere scorede på at handle fast ejendom under boligboblens optur. D.v.s. de som solgte ejendom i perioden omkring 2005-2008. Er det ikke mere rimeligt, at disse mennesker nedkærer antal/størrelse af deres biler, sommerhuse/ferielejligheder/lystbåde samt ski/bade/solo/vennegruppe/flergenerations/storbyweekends-ferier end atter at skære blandt den gruppe af befolknigen, som aldrig har haft råd til at deltage på det private ejendomsmarked eller som blev sorteper da boligboblen bristede, fx. småbørnsfamilier, som jo må anskaffe bolig når pladsbehovet er der og ikke når en skiftende langtidstrend i markedet gør det mest opportunt.
For vores konkurrencevne er det iøvrigt meget væsentligt, at overenskomstforhandlingerne kan foregå med sikkerhed for især uændrede efterløns- og dagpengeordninger. Man kan ikke med rimelighed forvente at vores store lønmodtagergrupper først nu i årtier har måttet medfinansiere efterlønsordningen ved individuel løntilbageholdenhed og egetbidrag - dernæst det sidste tiår har måttet se "de andre" score på boligboblen, lukrative fratrædelsordninger og høje cheflønninger (uden ansvar når det gælder)- og så skulle udgøre "de brede skuldre" nu da boblen er bristet. Samfundet passer ikke til CEPOS's rigide handelskolemodeller, og hvis LA ikke snart indser det, bidrager de kun til en snarlig overdragelse af regeringsmagen "rød blok".
Historisk er det jo erfaringen, at kun SD kan håndtere at styre lønmodtagerorganisationerne, når samfundsinteresser gør det påkrævet, så når LA nu foreslår Løkke Rasmussen at tirre samme med en rød klud midt under forhandlingerne er det bare for tumbet, med mindre selvfølgelig LA er mere til et snarligt skifte til "rød blok".
Anders, jeg undrer mig ofte over, hvorfor du som c.s.p.'er af god ældre Aarhus-årgang blindt kan markedsføre CEPOS's snævre handelskoleagtige opfattelse af de meget komplekse sammenhænge i vores samfund. Og hvorfor iøvrigt søge rådgivning hos en tænketank, som jeg i alt fald ikke erindrer som særlig aktiv bannerføre for at køle "boligboblen" lidt ned før den bristede. Hvad er det egentlig for en logik som får dig til at tro, at CEPOS er bedre at lytte til i nedgangs-end i opgangstider?
Så ligesom du forslår Løkke at lade burka'er være, synes jeg du selv burde lade efterløn og dagpengeordningerne ligge, om ikke andet så dog i erkendelse af at indgreb i disse nu er utrolig bad timing.
MVH, Jørn Strand Nielsen
Ser på Politikens website, at Anders nu erkender, at det ikke er tiden for afskaffelse af efterlønnen, og at han i stedet efterlyser den effektiviseringsgevinst ude i kommunerne, som helt udeblev efter kommunalreformen. Kommunerne vil sikker med nogen ret hævde, at sigtet med reformen ikke var besparelser, men derimod et forbedret serviceniveau, idet amternes personale jo fulgte med de udlagte opgaver. Men at den samtidige sammenlægning af kommerne til færre, større enheder ikke har medført et fald i enhedsomkostninger på de traditionelle kommunale opgaver, eller da i det mindste på administrationen af samme, er naturligvis problematisk. Så Anders har ganske ret i, at der antagelig er pæne besparelser at hente hjem på det område. Men hvis disse mulige besparelser skal hentes hjem, må regeringen skifte metode. De sædvanlige indgreb i bloktilskudene virker jo kun hvis kommunerne spiller med, og det gør de jo erfaringsvis ikke. I stedet må enhedsomkost-ningernes omfang og evt. glidning over tid synliggøres for kommunernes egne borgere, så der internt i kommunernes opstår et politisk pres for reel effektivisering. Og denne synlighed opnås ganske banalt ved at Indenrigsministeriet som kommunal tilsynsmyndighed skærper praksis omkring den eksterne forvaltningsrevision, som kommunerne egentlig efter den Kommunale Styrelseslov er forpligtet til at lade udføre, men som i praksis hidtil er druknet i den traditionelle, finansielle revision. Indenrigsministeriet kan også gennem sit tilsyn skærpe kravet til den budgetinformation, som kommunen også er forpligtet til, så denne jo så meget passende bedre synliggjorde kommunens enhedsomkostninger for kommunens egne borgere, og vel at mærke enhedsomkostningsberegninger revisionspåtegnet af den eksterne forvaltningsrevision.
MVH, Jørn Strand Nielsen
@ Jørn Strand
Jeg kan se at dine holdninger til skattestigninger, bevarelse af efterløn og uendelige dagpengeperioder så rigeligt er repræsenteret i folketinget, du har frit slag med venstre, socialdemokratiet og socialistisk folkeparti. Der er faktisk ikke plads til flere partier som vil føre neosocialdemokratisk politik i det danske folketing.
V-O-S-SF alle vil belønne nyderne på bekostning af yderne, vel en en simpel kalkyle for når mere end 50% er på offentligforsørgelse og 25% er offentligt ansatte vil der formentlig altid kunne findes flertal for skattestigninger og mere tvang og bedre vilkår for nyderne.
Der imod er der en katastrofal mangel på økonomisk ansvarlige partier som vil gøre en indsats for mere frihed, bedring af dansk konkurrenceevne og øgning af det personlige ansvar - det er den niche som jeg håber Liberal Alliance vil fokusere på og lade populister være populister.
Forstemmende at Claus Hjort frederiksen tror at han kan nøjes med at finde 27 mia over tre år når samtlige eksperter, tænketanke, vismænd, kommisioner og OECD har fastslået at der er behov for at trimme statens finanser for 20 mia årligt - det vil sige at Claus Hjort vil placere en regning på 11 mia om året i børneværelset.
Vi bør straks fjerne efterlønnen og reducere dagpengeperioden, støttet med en fjernelse af topskatten og halvere selskabskatten således at dansk konkurrenceevne kan genskabes og vi kan sikre at der kommer vækst i dansk erhvervsliv.
Hvad med at spare på den offentlige støtte til Bjørn Lomborg, jf artiklen under overskriften "138 mio. kr til VKO's smagsdommer, Bjørn Lomborg" den 10.02.10 jf referencen http://blog.politiken.dk/engelbreth/2010/02/10/138-millioner-til-vkos-smagsdommer-bj%C3%B8rn-lomborg/ Hvad med Lad ham klare sig og sine synspunkter på de vilkår, som andre lektorer og professorer med særsynspunkter er henvist til inden for rammerne af den akademiske verden og den offentlige debat - uden benspænd, men også uden blankocheck?