Akademikere, kommunikationsfolk og it-eksperter har indtaget kontorerne på rådhusene og i de danske regioner. 8.500 administrative medarbejdere - hvad der svarer til samtlige indbyggere i Sæby - er i løbet af de seneste tre år blevet ansat i den offentlige sektor. Det skrev Jyllands-Posten i mandags. Jeg mener, det er kritisabelt, at antallet af offentligt ansatte stiger. Flere ansatte i regionerne og kommunerne er en dyr og kortsigtet løsning, som hverken giver borgerne bedre service eller gør den offentlige sektor mere effektiv.
Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen har udtalt, at det høje antal af administrative ansatte kun er midlertidigt, og at antallet vil falde igen inden for få år, når de administrative medarbejdere har fået indført nye systemer, der skal lette de offentligt ansattes arbejde. Jeg tror ikke på, at antallet vil falde igen. Erfaringer viser nemlig, at når en ny medarbejder er trådt ind gennem Rådhusets hoveddør, er det meget svært at komme ud ad døren igen. Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, har kommunerne og regionerne fået ikke mindre end 33.000 nye kollegaer - og det er på trods af, at regeringens mål med Kommunalreformen har været at øge effektiviseringen og mindske bureaukratiet. For eksempel er Region Nordjylland den region i Danmark, der har fået flest nye administrative medarbejdere i løbet af de seneste to år. Det mener jeg er foruroligende af flere grunde.
For det første kommer det administrative personale ikke borgerne til gode. Patienterne på sygehusene i Nordjylland får ikke bedre behandling, pleje og omsorg af, at Region Nordjylland ansætter en flok akademikere og it-folk i regionens hovedsæde. Tværtimod medfører det, at sundhedspersonalet skal sætte sig ind i nye sagsbehandlingssystemer og andre tidskrævende rutiner, der tager tiden fra det vigtigste - nemlig behandlingen og plejen af patienterne.
For det andet betyder det stigende antal administrative medarbejdere, at borgerne får mindre for den store pose penge, som de afleverer hos SKAT hver måned. Som det er i dag, bliver en stor del af borgernes skattepenge brugt på at ansætte endnu flere medarbejdere i den offentlige sektor, fordi de nuværende medarbejdere ikke kan nå deres primære arbejdsopgaver på grund af besnærende regler, kontrolskemaer og andet administrativt arbejde.
Flere ansatte er ikke løsningen på kommunerne og regionernes problemer. Jeg mener, at vi i stedet skal se på, hvordan kommunerne og regionernes arbejdsgange kan gøres mere effektive og mindre bureaukratiske. Liberal Alliance kæmper for et færre regler og for en offentlig sektor, der er lige så effektiv som en privat virksomhed. På den måde får borgerne mere for deres skattepenge, og pædagogen, sygeplejersken og læreren får en mindre bureaukratisk og mere tilfredsstillende hverdag.
Glimrende indlæg af dig Anders, og god og konkret opfølgning på dit forslag om besparelser muliggjort af Kommunalreformen.
Der må iværksættes en uvildig evaluering af Kommunalreformen, ligesom det jo fx. er almindelig god praksis for alle større udviklingsprogrammer i udviklingslande, herunder også Danida's. Så hvorfor ikke også uvildig evaluering af større programmer i Danmark? Indenrisministeriet kan jo så bare søge hjælp hos Danida :.)
Herudover burde Indenrigsministeriets kommunale tilsyn sikre, at kommerne hver især iværksætter en årlig forvaltningsrevision (økonomisk kritisk revision). En sådan revision er forlængst forudsat i både styrelseslov for kommuner og regioner, men bortset fra mere selektive konsulentundersøgelser, er forvaltningsrevision aldrig blevet en reel del af kommunal revisionspraksis. I stedet bruges hele revisonsbudgettet på en traditionel finansiel revision, som har til formål at kontrollere, om kommunerne forvalter borgernes penge korrekt efter givne bestemmelser, men ikke om de nødvendigvis også forvalter dem effektivt. Som følge af det seneste tiårs mere driftorienterede styring af kommunerne, burde forvaltningsrevionen tilsvarende have en større vægt.
En indikation af denne manglende praksis er, at jeg selv siden 1996 har drevet et firma ved navn "Forvaltningsrevisionen", men uanset denne rimeligt præcise firmabetegnelse har jeg aldrig haft blot een henvendelse fra nogen dansk primærkommune, hvorfor mine kunder så over tid i stedet er blevet stat og kommuner i udviklings-lande.
MVH, Jørn Strand Nielsen
Kære Anders Samuelsen
Jeg mener, at forløbet viser, at kommunal politikere ikke er gode til at reducere administrationen, de har brug for lidt hjælp. I forbindelse med 0-vækst kravet har flere politikere bedt finansministeren angive hvor der skal spares.
Kunne du derfor ikke foreslå finansministeren at kræve, at kommunerne senest i 2011 skal have reduceret deres administrative stillinger herunder ledelsesstillinger med minimum 10%.
Det vil selvfølgeligt blive udskreget som indgreb i det kommunale selvstyre, men det er der meget der er, og landets økonomiske sundhed må vel vægtes højere end kommunalt selvstyre.
Venlig hilsen
Bent Ernebjerg
Bent, de 10% er muligvis realistiske, men svære at forholde sig til og derfor også svære at begrunde politisk.
Den kommunale virksomhed er jo ganske veldokumenteret på en god standardiseret facon, som letter sammenligning både over tid og kommuneren imellem. Syddanske Universitet har fx i årevis publiceret nøgletal for alle væsenlige dele af kommunernes virksomhed, og det er ganske spændende omend naturligvis lidt tør godnatlæsning.
Så jeg mener i stedet, at besparelsmuligheden bør beregnes ved sammenligning med et personale-basistal beregnet før Kommunalreformen, og desuden korrigeret for de udlagte opgaver med samt personale fra amterne. Og personaletallet skal ikke kun beregnes i stllinger, men også i lønkroner, fordi sammenlægningen af kommunerne jo per automatik løftede hele det det kommunale cheflønsniveau, som jo følger den enkelte kommunes befolkningstal. Først fik borgmestre og topchefer reguleret deres lønninger i forhold til de nye kommuners størrelser, og så dryppede disse stigninger ellers bare ned på alle degnene. Sådan gik det såman også før Kommunalreformen, og jo derfor fagforeningerne taktisk altid søger først at løfte i toppen.
Når man nu er igang med luppen, er det også værd at lade den glide over et par andre områder i kommunerne - Kommunalreform eller ej.
Det ene område er de kommunale forsyningsvirksomheder, der jo er helt brugerfinansieret, og derfor oftest lever godt i det skjulte på borgerns bekostning, og personalets omfang og lønninger er ingen undtagelse.
Det andet område er de ret store investeringer i en årrække i IT, som oftest begrundet i fremtidige personaletidsbesparelser. Men blev disse besparelses egentlig nogensinde udmøntet, eller gled de ikke også bare ind i den store kommunale husholdning? Eksemplet er etableringen af Borgerservice på rådhusene, som jo i nogle år var en lige så stort "must" for kommunerne som de senere rundkørsler.
Påvisning af og kravet om besparelser må komme udefra, da kommunernes personale ikke selv er habile i den vurdering. Trods sammenlægningen er de fleste rådhuse jo fortsat ikke større end de fleste kender hinanden fra arbejdet, boligkvarteret, børnenes skole, fritidsklubberne, etc., og man er simpelthen for tæt på til nøgtern at føre nogen sparekniv. Desuden plejer en del jo også landspolitiske interesser af en kulør, så en større besparelsesiver næppe er at forvente
Kommunerne vil nok hævde, at beregning og dermed sammenligning med det korrigerede basistal er invalidt, men dertil er kun at sige, at når der formodentlig er tale om beregnede besparelses-muligheder større end 10%, så er der jo rigeligt at give af også til hensyntagen til beregnings-usikkerhed.
MVH, Jørn Strand Nielsen
Jørn og Bent,
Et KV09 Ringsted-eksempel:
'Alt for ringe pædagog-normering' som fagforeningen BUPL forsøgte at bringe til torvs via DR radioavisen, TV2 og Regional-radioen Sjælland fra morgen til aften lørdag 10 dage før valgdagen.
Jeg citerer mine læserbreve lokalt:
Produktivitet i Ringsted Kommune: Landsrekord 12,3 børn pr. pædagog er et kunststykke som vores LA-viceborgmester Tulle Olsen har befordret som Børn- og Undervisnings udvalgsformand i denne og tidligere valgperiode(r), 28 år i Byrådet, en presse-tophistorie dagen igennem (7/11-09) med 2½ side i Berlingeren. Børneinstitutionerne er helt i top i Ringsted med pasningsgaranti og mangeårig natbørnehave !
Kunsten: Topuddannede pædagoger også ledelsesmæssigt (via kommunal efteruddannelse), decentralisering og selvstyre - så kan pædagogmedhjælpere og andre voksne også bruges optimalt. Og, børnene har det glimrende med fuldt tilstrækkeligt antal voksne omkring sig - det er ikke uden grund at Ringsted vokser dobbelt så hurtigt som sammenlignelige købstæder !
Mentalt overskud i børneinstitutionerne er der også når vi har en begavet politisk og faglig ledelse i den offentlige sektor i Ringsted, - for eksempel da ca. 100 børnehavebørn med voksenledsagere kom og sang fødselsdagssange i Vigersted Forsamlingshus på Tulles 70 års fødselsdag 14/9-09.
M.v.h., Erhardt Mogensen, formand, Liberal Alliance i Ringsted
Erhardt, jeg var egentlig per rygmarv gået igang med at fremføre det vanlige rådhus-argument om, at da det jo i enkelte tilfælde går galt derude i institutioneren, så er det fortsat nødvendigt at opretholde et beredskab på rådhuset til kontrol og back-stopping. Men kom så i tanke om nogle meget graverende enkeltsager de seneste år, hvor selv større rådhuse jo alligevel ikke forlods var på mærkerne, og til at vaske hænder og sender aber videre behøver man såmen ikke noget større rådhusberedskab.
Så tror bare man må erkende, at decentralisering/selvstyre som alle andre styreformer nogen gange kikser, og så iværksætte kurser for forældrebestyrelserne, så de er klædt på til selv at håndtere den ubehagelig sag, når/hvis den viser sig. Hvis man reelt gav forældrebestyrelserne mere ansvar, ville det jo også i sig selv tiltrække flere kompetente forældre, som ellers ikke vil spilde tiden i bestyrelsen.
Den eneste funktion som efter min mening aldrig bør decentraliseres, er den kommunale pladsanvisning, for så møder børnene hurtigt ikke længere "de andre", og institutionerne ændres hurtigt til A og B-institutioner. Da forældrene jo trods alt selv kun brugerbetaler en mindre del af de samlede institutionsomkostninger (er det ikke fortsat kun max. 35% af driftsudgifterne?), er det jo kun meget rimeligt, at institutionerne - trods decentralisering/selvstyre - også tager skyldig hensyn til kommunens borgere som helhed, herunder også sikring af en god pædagogisk udvikling og pasning af mere personalekrævende småbørn. En centralt styret timepulje af passende størrelse er således stadig nødvendig for at kunne give lidt ekstra timer til den børnehave, som også skal tage hånd om "skrækkelige Olfert" og den ikke dansktalende Mustafa. Men det har de sikkert også styr på i Ringsted, eller også måske alligevel en god lige at høre på BUPL, som jo har en stor faglig viden på området. Opera-huset var jo også blevet flottere for os og eftertiden, hvis Hr. Møller lige havde hørt en smule mere på Hr. Larsen. BUPL har da nogel intersser at pleje, men også stor viden, så da på sin vis OK at de også har en mening om institutioner i Ringsted. Er det iøvrigt ikke det liberal dialog handler om?
MVH, Jørn Strand Nielsen
Nu har også Lykketoft - omend med tre års latenstid - erkendt, at NOK ER NOK, og at Gitte Seeberg og således også de mange NA'er bag hende, havde og stadig har ret.
Løkke-Rasmussen har også - omend mere neddæmpet af hensyn til samarbejdet med DF - været lidt ude med samme budskab.
Nu mangler vi så bare det LA, som med sit udspring i NA jo forængst burde have været meningsdanneren på området. Både SD og V fisker nu åbenlyst efter de mange stemmer i lod bag jer, men i løber fortsat bare bevidstløst videre derudad på jeres marathon.
Dog stor anerkendelse til jeres blog, som nu i månedsvis har lagt spalter til mine utrættelige NOK ER NOK opråb. Bare trist at LA er sværere at vække end nu øjensynligt Lykketoft og måske også Løkke. Snork sover hele LA eller er der bare slet ingen tilbage ????????????
MVH, Jørn Strand Nielsen
@Jørn. Der er masser af debat om landets fremtid, og også om LA's bud på hvad der skal til, men det foregår altsammen over på www.180grader.dk Prøv at lave et par af dine NOK ER NOK opråb derovre, og så bare se hvad der sker.
Det er mildt sagt rystende, at være vidne til den omsiggribende kompetencemangel i kommunal ledelse.
En hvilken som helst privat virksomhed der aggerede tilsvarende ville mildt sagt ha det svært. de folkevalgte ledere hverken kan eller skal vi ændre på - der ligger vi precis ligesom vi har stemt til.
Men de ansatte ledere på statsligt og kommunalt niveau, er der nogen fornuftig grund til at de ikke er på kontrakt som i det private? altså udover misforstået personalepleje?
underforstået - nå resultater eller vi finder nogen der kan. dernæst må man selvfølgelig hjælpe sine folk til at være klædt på til opgaven. men en kæmpe ledelsesmæssig opgave står komunerne overfor, og når man er færdig med at ryde ud i ledelseslagende, så har man de varme hænder man mangler i SOSU faget, det er jo ikke sådan at fordi man har gået på UNI så er man for dygtig eller overuddannet ifht de mere jornærer og mindst lige så vigtige arbejds opgaver.
Dernæst med en trimmet kommunal sekter, kunne det jo være der kom fart i de private hjul igen, og så kunne de tidligere kommunale på (hva der må være) forhøjet overførselsinkomst. måske tjene deres løn i den private sektor, men pas på - der forventes en hvis arbejds insats for at nå målet!
mvh Frank Holm
I ovenstående indlæg tales generelt om rationaliseringer, som enhederne selv gennemfører og derefter selv foretager afskedigelser, evt med et mål som dikteres fra staten (Bents 10%). At stille krav om reduktion samtidig med at ville bestemme arbejdets struktur, art og omfang, er dømt til at mislykkes. Sygehusene og regionernes pengeproblemer er beviset.
Nogle af jer er sikkert off.ansatte og har erfaring på området. Hvornår har man set at et bureaukrati reducerer sig selv, nej vel.
BNP består af 54% off og 46% privat, og for 50 år siden tilsvarende 25% og 75%. Hvordan synes I selv, det går med den midtsøgende (læs socialdemokratiske) politik.(som Jørn så gerne vil ha`, at LA søger ind i og tager navneforandring til NA)
Selv om det utopiske skulle ske, at enhederne (embedsapperat og ansatte) fik magten overdraget fra højere sted, tvivler jeg på at der ville ske noget væsentligt ad frivillighedens vej. Selvfølgelig findes undtagelser, som nævnt af Erhard i Ringsted. Nævnes kan osse et i de kredse legendarisk plejehjem, ledet af Lotte. Det er eksempler, hvor ledere og ansatte tager et ansvar og går utraditionelle og modige veje. Eksemplerne viser nødvendigheden af ansvarsfulde kommunalpolitikkere, som overdrages kompetencen fra staten mest muligt, og dels pisker bureaukratiet, dels uddelegerer ansvar. Som et privat firma, der lever under skrappe økonomiske vilkår. Går det skidt i firmaet ligger årsagen som regel i toppen.
Som Anders beskriver det herover, skal folketinget trække sig tilbage fra magten og regelsanere, istedet for at vedblive med at sprede ordninger og love ud over landet.
Løkke har jo faktisk annonceret, at dette er regeringens agt. Alligevel fortsætter regeringen med den ene detailstyring efter den anden.
Liberal Alliance`s opgave er derfor, at holde regeringen fast på denne dagsorden.
I denne forbindelse er det passende at springe ud og tilstå, ganske politisk ukorrekt :
JEG ER TILHÆNGER AF BORGERLØN.
Også kaldet basisindkomst, ubetinget grundinkomst, borgerydelse osv.
Bevægelsen er international, Basic Income Earth Network, BIEN - www.borgerloen.dk
Er der noget der nedsætter antallet af administrative medarbejdere, så er det BORGERYDELSE, som jeg foretrækker at kalde det.
Ordet LØN er forbundet med en modydelse, hvilket der jo netop ikke er tale om. Mig bekendt, er der ikke partier, der bare antyder noget i den retning.
I vil blive forbavsede, når I ser hvem der er tilhængere (måske kun i teorien?).
Leo, m.LA
Leo, NA havde trods sit brede værdigrundlag, ikke specielt meget med SD at gøre, men var mest sammensat af borgerlige RV'er og socialt orienterede K'er/CD'er, samt uheldigvis nogle skabs-V'er, som trak NA helt skævt og til sidst helt fra hinanden. Der har da sikkert også været nogle tidligere SD'er, men jeg var ikke deriblandt, så forstår ikke rigtig hvorfor du hele tiden vil sætte mig i bås som SD-orienteret. Men NAs grundtanke var jo et opgør med blokdannelse, hvorfor det er meningsløst at definere sig og andre i forhold til et andet parti. Det er jo konkrete forslag det handler om, om hvis de er nyttige for DK, er jeg lige glad i begge ender, fra hvilket parti de stammer. Så hvis du fx. synes, at nogle af mine investeringsforslag er lidt SD-agtige, so what? Kunne du ikke i stedet forholde dig til selve forslagene.
Der er jo iøvrigt faktisk flere politikområder, hvor statligt initiativ erfaringsvis er nødvendigt for at sikre mere langsigtede og socialt afbalancerede investeringer, herunder ikke mindst uddannelsesområdet. Det er da bedst hvis finansieringen tilvejebringes ved besparelser på andre områder, men hvis ej muligt, er der jo kun skatten. Og so what?
Hvis LA ikke snart forholder sig mere konkret og midtsøgende til problemløsning, ryger i snart ud med badevandet. Det kan selv en blind jo føle med sin kæp. Men med sit udspring i NA ville jeg synes det var trist.
MVH, Jørn Strand Nielsen
Jørn - Når jeg taler om SD på midten, mener jeg at regeringen i 9 år er trukket mod midten, og at der ikke er megen forskel på regering og opposition set fra en liberal sidelinie (NA`s historik har vi talt nok om, uinteressant)
Men nu du gerne vil tale om din egen positionering, bekræfter du jo i ovenstående, hvad jeg mener om det.(som du ganske rigtigt har opfattet). Hvis du var politikker, hvordan skulle vælgerne så finde ud af om de skulle stemme på dig, når det eneste programpunkt, du kunne reklamere med, var at stå på midten.
Denne personkarakteristik er et billede af den politiske situation i landet, hvor det mest af alt drejer sig om magt og taburetter istedet for holdning og mod til at ville.
Ønsker du de politiske partier afskaffet ?
Ønsker du en magistratsregering ? (aktuelt stof)
Har du overhovedet en politisk holdning ?
Jeg tror vi er enige om at ville fjerne DF fra magten. Det er bare ikke nok til en politik.
For nu alligevel at nævne en NA-fejltagelse.