Igen i dag raser debatten om den omstridte madpakkeordning. Som det første parti i forligskredsen kritiserede Liberal Alliance ordningen allerede i juni, og nu er alle partierne samt socialminister Karen Ellemann så blevet enige om, at der skal gøres noget.
Under en debat i DR's Deadline i går aftes var budskabet fra Liberal Alliances socialordfører, Simon Emil Ammitzbøll, klart: Det skal være op til forældrene i den enkelte institution, om man ønsker en madpakkeordning eller ej. Liberal Alliance ønsker ikke en barnepige-stat, hvor staten fratager institutionerne og ikke mindst forældrene retten til at bestemme, hvad deres børn skal spise til frokost.
Ordningen har udviklet sig i en grotesk retning, hvor forældre har måttet gå til Skatterådet for at få lov til at smøre madpakker til deres egne børn.
"Det er klart, at en sådan ordning, der umyndiggør forældre og institutioner, ikke hører hjemme i vores frie samfund. Derfor er det også glædeligt, at regeringen har lyttet til kritikken og ikke holdt fast i en dårlig og upopulær ordning, der gør mere skade end gavn," siger Simon Emil Ammitzbøll.
Simon Emil Ammitzbøll debatterer med Mette Frederiksen (S) i Deadline om den omstridte madpakkeordninger. Se hele indslaget her
OVERSKRIFTEN ER FORKERT.
Ordningen skal ikke være frivillig, den skal fjernes - fra statens regi. Det vil være glædeligt, hvis denne sag bliver katalysator for, at den såkaldte borgerlige/liberale regering indser at staten generelt har snuden for langt fremme. Eksemplerne stå jo i kø.
Det vil også være glædeligt, hvis vores MF`ere kan udnytte situationen til at tydeliggøre over for befolkningen, at LA er bannerfører i en sådan erkendelse.
Desværre har vi det handicap, at være medbesluttere i loven i den aktuelle sag. Her er en lære at drage for MF`erne : at holde linien - i alle politiske spørgsmål. Der har desværre været flere tilfælde, hvor I har sænket fanen. Jeg tror, det har skabt udbredt frustration i egne rækker, men selvfølgelig også tilfredshed hos andre, som er mere socialt tænkende.
Alt dette bør få partiet til at rette blikket indad, afklare sin politik og sikre, at der er overensstemmelse mellem medlemmerne og repræsentanterne i tinget.
Det kaldes medlems-styring/indflydelse/demokrati.
I tre er repræsentanter og tjenere for medlemmerne. Hvis det omvendte er tilfældet, ser jeg ingen grund til, at der overhovedet er noget, der hedder medlemmer og dermed en (allerede nu usynlig) hovedbestyrelse.
Så kan vi nøjes med at sætte vores kryds.
Leo, m.LA
OVERSKRIFTEN ER KORREKT
Det er tåbeligt, at forældre kan blive bundet til at betale for en madordning i deres børns børnehave, når de selv gerne vil smøre deres børns madder. Ordningen skal ændres, men ikke nødvendighvis fjernes. Madordningen kan, ligesom det kan være en byrde, også være en hjælp til familier. Derfor må det være op til forældrene og børnehaven at beslutte i den enkelte forældrebestyrelse i landets børnehaver, om en eventuel madordning er det bedste. Simon Emil, du gør det godt i DRs Deadline. Klø på LA!
Med venlig hilsen, Jesper (medlem af LA)
Jesper - vi er vist helt enige. Du overså bare den lille sætning "fra statens regi". Hvis loven annuleres, er det jo netop op til kommunerne og forældrebestyrelserne at tage hånd om tingene, som du siger.
Derfor min polemiske overskrift.
For ydeligere at præcisere nuancen :
Jesper, du har min tilladelse til at gå i biografen i aften.
Leo, m.LA
Danmark er hastigt ved at udvikle sig til et regel, og forbudsland helt uden sidestykke!
Det ville være flot hvis alle institutioner hvor børn og unge færdes (fra vuggestue til gymnasie) kunne TILBYDE et fornuftigt måltid.
Men ved lov reelt at forbyde mig, selv at sørge for mit barns behov er i den grad formynderisk, og hører nærmere hjemme i et socialistisk diktatur end i et moderne demokrati.
At overlade det til den enkelte forældrebestyrrelse at træffe afgørrelse om madordning eller ikke, lader mig ikke mildere stemt. Det vil nemlig blot betyde, at et flertals-diktatur skal bestemme, om jeg må give mit barm sin egen velsmurte og fornuftige madpakke med. Jeg har jo reelt ikke nogen valgfrihed med hensyn til hvilken institution mit barn komme til at bruge.
Fri os fra alle disse umyndiggørrende regler og love, og tro i stedet på at den almindelige dansker både kan og vil forvalte sit barns og egne interesser med fornuft og omtanke.
Og brug så i stedet tiden og ressourcerne på de få der ikke magter det!
Michael
Potentielt medlem
Peter Rohde fører p.t. vanligt liberalt korstog, idet han hævder, at madordningen hindrer forældre i selv at smøre madpakker til deres børn. Men sagen er jo, at madordningen bare er en del af det offentlige, delvist brugerfinansierede daginstitutionstilbud, som hr. Rohde jo pudsigt nok ikke finder er et tilsvarende statsligt overgreb. Ligesom hr. Rohde jo ikke er pligtig til at aflevere sine børn hver dag i daginstitution, er der næppe heller nogen daginstitution, som vil hindre Rohdes børn i at spise deres medbragte madpakke smurt af far.
Men ligesom hr. Rohde rimeligt nok må medfinansiere sine børns daginsitutionsplads gennem brugerbetaling samt indirekte over sin kommuneskat, må han jo også betale for sine børns mulighed for at benytte madordningen, som blot er en marginal andel af det samlede daginstitutionstilbud (pasning, indlæring, leg, tørring af overtræksbukser, frugt, håndmadder, julegløg til forældre, etc.)
Den hele ulykkelige misere skyldes jo blot, at madordningen p.g.a. af det liberal skattestop ikke lod sig skattefinansiere men kun brugerbetales, bortset fra de særlige statslige opstarttilskud, som takket være NA (Gitte Seeberg) blev afsat under daværende finanslovsforhandlinger. Madordningen var og er fortsat stærkt anbefalet af eksperter på social- og sundhedsområdet, samt formodentlig også af mange af de fortravlede småbørsforældre, der ikke har samme tid og mulighed for som hr. Rohde at smøre økologiske madpakker samt komme til orde i medierne.
Derfor hermed en stor tak til Gitte Seeberg, fordi hun lykkedes med sin sundhedsmæssigt og socialt tiltrængte indsats, og skam følge de, som p.g.a. skattepolitisk blokeringsangst og implementeringsteknisk sjusk, fik søsat den meget velmente ordningen med stor slagside. Kast dog nu en redningskrans ud i stedet for at lade synke hvad synke kan.
MVH, Jørn Strand Nielsen
Jørn - Du mener vel Jens Rohde, Europaparlamentet
Al respekt for de sundhedsmæssige intentioner,
Men :
Børnehaver er kommunale institutioner og kommuner vedtager, hvor stor brugerbetalingen er.
Hvorvidt det balancerer, og hvor stor evt skattefinanciering er i den enkelte kommune, er ligegyldigt her.
Så kommer folketinget/staten med sin godhed og formynderiske holdning. Her står vi så nu med al hurlumhejet. Hvorfor. Fordi staten, som i flere andre tilfælde, har snuden for langt fremme. Nu er der så bare bred protest. Demokratiet virker.
Folketinget er på tilbagetog. Fantastisk oplevelse.
I min avis idag nævnes, at der i Vejen Kommune allerede i 2006 gennemførtes en kampagne på en initiativrig institution for at forbedre frokosten - SAMMEN MED FORÆLDREKREDSEN. Succes !!!
Sådan er forskellen på vores politiske tilgang til dette som andre forhold.
At der var sjusk i gennemførelsen, har du ret i. Det ændrer bare ikke ved det principielle.
Leo, m.LA
NB, Du glemte tandpastaen.
Sagen udvikler sig.
I næste uge samles de 4 forligspartier igen. LA er desværre med i fadæsen. Ud over det statsformynderiske aspekt, melder sig et nyt. Kommuner melder ud med krav om erstatning for økonomiske tab. I november forlød at flere søgte om om dispensation jf en mulighed i loven. (se mit indlæg fra 21.11. under "Afskaf så den multimedieskat"). Det kunne man ikke få før loven VAR trådt i kraft nu i januar. Kommunerne var nød til at planlægge/udlicitere, altså bruge penge, hvis de ville overholde tidsfristerne.
Man må nu spørge : Hvem har egentlig formuleret så åbenlys tåbelige detaljer i denne lov. Er det embedsmænd. Er det ministeren. Har de 4 partier og andre , der stemte for, gjort det bevidst eller overset denne sammenhæng.
Egentlig glæder jeg mig over denne sag. Demokratiet virker. Folket har talt. Folketinget har fået en lærestreg.
Leo, m.LA