Her til eftermiddag er partierne bag madpakke-aftalen endelig nået til enighed om en ny ordning. Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll glæder sig over, at ordningen nu er blevet mere fleksibel. Den nye ordning lader det nemlig være op til forældrebestyrelsen i den enkelte institution, om man ønsker madpakker eller fælles madordning.
"Vi havde håbet, at det ville blive op til den enkelte forælder, om man ønskede ordningen for sit barn eller ej. Det var der ikke flertal for, men vi glæder os over, at ordningen trods alt er blevet valgfri for den enkelte institution. I nogle institutioner fungerer det jo fint med hjemmesmurte madpakker, og det er der ikke nogen grund til at ødelægge," siger Simon Emil Ammitzbøll.
Den seneste tids tumult omkring madpakkeordningen er dog ikke noget, der vækker begejstring hos Liberal Alliance. Allerede i juni opfordrede Simon Emil Ammitzbøll regeringen til at gøre noget ved ordningen, og i november skrev han et brev til finansministeren, hvor han advarede om de problemer, som ordningen ville føre med sig.
"Jeg synes ærlig talt, det er pinligt, at regeringen ikke trådte i karakter i tide, så vi havde været hele madpakke-cirkuset foruden. Ordningen var lige så dårlig i sommers, som den var for to uger siden," siger Simon Emil Ammitzbøll.
Læs mere her











Simon
Det var jo den mest praktiske og socialt lige løsning, og da det sundhedsmæssige mål samtidig tilgodeses, er det da et glimrende forlig. Så i stedet for at brokke, burde du sige tak til socialministeren, fordi hun fik reddet den i grunden tiltrængte ordning initieret af NA hel i land. LA må vel i et eller omfang vedstå arv og gæld fra NA, og i det her tilfælde var der jo ikke engang tale om gæld.
MVH, Jørn Strand
Fejlen fra tidligere tider er blevet rettet. Det er da fint. Positiv omtale af LA i flere aviser. Det kan da ikke være meget bedre.
Big Mother har talt
Simon er ikke helt tilfreds. Men politik er det muliges kunst, hedder det som bekendt.
Staten har nu bestemt, at vi selv må bestemme.
Forligsgruppen ville ikke træde helt tilbage til tidligere tilstand, hvor vi også selv måtte bestemme. Før var tilladt, hvad ikke var forbudt.
Nu er tilladt, hvad staten har tilladt.
Big Mother svæver stadig over vandene.
Farcen har nået nye højder.
Leo, m.LA
Endnu værre.
Den socialdemokratiske fru Ellerman sagde lige nu på TV, at forældrebestyrelsen skulle positivt framelde sig fælles madordning !!!!
Svære beslutninger ligger forude.
Leo, m.LA
LA glæder sig over madpakkeordning, det har jeg lidt svært ved at forstå? - hvad man end måtte mene om den danske madpakke tradition. Lad os være ærlige; statsfinansieret/koordineret madpakker kan vidst kun betegnes som socialisme i reneste form(som også weekend avisen skrev i forrige uge)- nuvel nu er det så lagt ud til den enkelte institution at tage ansvaret, men den individuelle frie ret er frataget forældrene. Derudover skal tillægges at mange institutioner idag har aftale med forældrene om eksempelvis at betale 50 kroner og så får børnene frisk frugt hver dag, det samme ville uden tvivl også kunne gøres med andre ting eksempelvis madpakker eller supplementer til madpakken, det kaldes frivillighed - som jeg som forældre ser det forbryder man sig mod to liberale kernedyder, den individuelle og frie valg, samt frivillighedsprincippet dertil tillægges at det så er lykkedes LA at være med til at vedtage en lov der ikke er brug for, da det allerede nu kan løses frivilligt i hver enkelt institution, jeg syntes ikke der er meget der er vær at klappe af, omtale eller ej.
/AH
AH - Du har helt ret, men :
"Vi havde håbet, at det ville blive op til den enkelte forælder, om man ønskede ordningen for sit barn eller ej. Det var der ikke flertal for,..", siger Simon.
Det interessante er derfor i LA sammenhæng, hvordan beslutningen er taget, flertal og derfor nedstemt ??
Eller var det muligt for LA at nedlægge veto eller at melde helt fra. Hvis ja, synes jeg bestemt, at Simon skulle have gjort det, hvilket du må være enig i.
Det spørgsmål er hermed stillet til Simon.
Leo, m.LA
Hvis det stod til Liberal Alliance, var hele madpakkeordningen blevet droppet. Men den bedste løsning under omstændighederne var at ordningen blev mindre "tvangspræget", hvilket Liberal Alliance var med til at sørge for. Derfor glæder vi os over, at ordningen ikke længere dikterer, hvordan forældrene eller institutionerne skal sørge for mad til børnene.
Simon - du svarer ikke på mit spørgsmål.
De andre ville vel osse gøre ordningen "frivillig".
Leo, m.LA
Det forlyder nu, at den reviderede lov ikke træder ikraft før juni 2011. Det er en plan, der kan ændre sig ydeligere.
Det giver frie hænder rundt omkring i landet. Mange er allerede igang og har været det længe, og vi vil se, at kommunerne overhaler folketinget indenom.
Det kan betyde, at loven bliver endnu mere overflødig, end den var i forvejen.
Det er en farce og bestemte politikere skulle søge engagement i Cirkusrevyen. Ellerman kan nøjes med at søge ind hos socialdemokraterne.
Leo, m.LA