Skolerne vil gerne have lov at være i fred, men Lars Løkke vil gerne have gjort hovedrent i skolekøkkenet. (360 graders eftersyn) Skolen er for dyr og vores børn skal være bedre til at læse, forlyder det.
Det er rigtigt, at vi har en kostbar folkeskole, men jeg er oprigtig bekymret for, at det nye initiativ vil ende med et nyt sæt regler, kontrol og indberetninger.
Vi har ikke brug for mere "system"-skole, vi har brug for det omvendte, nemlig et langt højere fokus på elevernes trivsel og lærernes nære og inklusive relationer til eleverne. Kan man lide at være på skolen, bliver man også tiltrukket af det faglige. Er man glad for folkeskolen og skolemiljøet, så er der også langt mindre sandsynlighed for frafald senere hen.
De frø der bliver sået i hvert enkelt barnehoved, når det handler om livs lang læring, plantes i folkeskolen.
Elever, som ikke lærer at opbygge relationer til andre marginaliserer sig ofte i en klasse, fordi de ikke kan tage det nødvendige ansvar for sig selv, hverken i samfundet eller rent fagligt.
Lærere der konstant skal stå på mål for bureaukratiske kontroller og centrale regler, der foreskriver en fælles march over hele landet, kan naturligvis ikke samtidig komme dybt nok ind i relationerne til de enkelte børn og unge. Vi er ved at opbygge et system, der fostrer overfladenærvær, og ansvarsforflygtigelse i.f.t. den enkelte elev, fordi systemet skal fodres. Vi har brug for det modsatte,
nemlig at lærerne får det fulde ansvar for at elevernes trives. Mobning, rodløshed og afstumpet adfærd kan ikke forhindres af systemer og kontrol, men alene af ægte interesse og nære relationer til hver enkelt elev - hvorfor ikke kalde det 360 graders trivsel.
Villum - Overskriften kunne være :
TRIVSEL ER FORUDSÆTNINGEN FOR LÆRING.
Hvordan kommer vi den vej, som du og mange med dig gerne vil. Indholdet vil jeg ikke snakke om her, men derimod processen.
Hvad kan vi lære af madpakkefarcen. Folketinget ville i sin godhed forbedre maden. Lovgivning følger. NA-Seeberg var med. Folket (vælgere) protesterer, vil selv. Folketinget bakker ud, indser fadæsen. I bakker ikke helt ud. I bestemmer, at borgerne selv må bestemme !!! Sådan set bevares ordningen, men med den tilføjelse, at man skal aktivt melde fra. Processen er igang derude og vi har ikke hørt det sidste i den sag.
Big Mother overvåger stadig, at alt går rigtigt til.
I forhold til LA vil jeg døbe deltagelsen : En rigtig Seeberg.
I folkeskolen er der ikke en tilsvarende entydig folkelig tilkendegivelse, altså ikke et pres nedefra. Derfor vil folketinget ikke indse fadæsen, som er mange års statsstyring og kontrol. I vil ikke bakke ud og overlade pladsen til de fagfolk, der står midt i dagligdagen i skolen og i kommunerne. Måske sker der nogle småændringer, men magten slipper I ikke.
Mit budskab er : Det er ikke hvad der bestemmes, men hvem der bestemmer, der er det vigtige.
Det bør LA arbejde for at tydeliggøre.
Pas nu på. Lav ikke en Seeberg.
Efter min ringe mening, Leo, m.LA
Folkeskolen mangler ledelse.
En professionel ledelse af skolerne er den hurtigste vej til bedre resultater, herunder naturligvis ret og pligt til at fyre uduelige lærere og give de dygtige mere i løn. En forudsætning for en virkelig forandring af folkeskolen er: En reduktion af lærernes fagforenings magt, universitetsuddannelse af lærerne og et markedsorienteret lønsystem.
Bent Ernebjerg
Privat skoler
Jeg er meget enig med det der er blevet skrevet. Specielt at der skal ses på hvem der bestemmer på skolerne og i de offentlige institutioner. Dog skal man huske på at en del af alle reglerne blev indført fordi man måske i for høj grad havde et ”laden stå til”, hvor problemer kunne eksistere i lang tid uden de blev opdaget og rettet. Noget jeg tror bundede i at mange vigtige beslutninger blev taget på kommunekontoret og at der var for ringe konsekvens når omkostningerne ikke stod mål med det opnåede. Jeg har hørt historier om, at hvis man overskred sit budget, så blev det større næste år, mens det blev mindre hvis man ikke brugte hele beløbet.
Derfor skal samfundet stille krav til offentlige institutioner. I forhold til skolerne skal det politiske system bestemme hvad eleverne skal kunne på de enkelte klassetrin og der skal stilles krav til at skolen styre sin økonomi.
Jeg mener at man bør arbejde hen i mod at alle skoler er privat skoler. (ikke bruger betaling) Det vil bevirke at ueffektive skoler lukkes, mens bedre skoler spreder sig. Udover eksamener og etiske regelsæt, skal skolerne have fuld frihed til at strukturere hvordan de mener, at deres elever kan opnå den indlæring som der stilles krav om. Desuden skal der være en vis frihed til at hver elev kan havde et særligt interesse område.
Den største gruppe af privat skoler i Danmark i dag er efterskoler. Skoler som meget ofte fokuser på det sociale, så at privat skoler skulle føre til karterytter skoler tror jeg ikke på. Jeg tror derimod at en skole valgt af forældre og elev giver mere engagement, og en skole hvor lærerne har frie hænder til at vælge indlæringsmetoder giver mere effektive skoler. I de skoler hvor det ikke sker vil det med stor sandsynlighed føre til at der kommer færre elever og skolen bliver dyre og drive, som til sidst lukker.
En meget normal reaktion på forrige klumme er: Der er forskal på hvad det koster at uddanne hver elev og der er forskel fra egn til egn . Modsvaret til det mener jeg er: man har allerede et godt indblik i hvad disse forskelle er! Så derfor skal det beløb skolen modtager for eleven være afhængig af egn og elev. Og nej; i tyndt befolkede egne kommer der ikke 10 skoler man kan vælge imellem. På samme måde som at der kun er en bager i den by hvor jeg bor. Men jeg vil betydelig heller sende kommende børn hen i en skole som har specialiseret i sig i at drive en skole på landet.