Om få dage er 00'erne forbi, og vi kan se tilbage på et årti, hvor politikerne svigtede danskerne ved ikke at gennemføre de reformer, som alle ved er nødvendige. Siden årtusindskiftet for 10 år siden har økonomer advaret om, at udsigterne til flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder kræver omfattende reformer, hvis Danmark skal opretholde sit velstandsniveau - og dermed også sit velfærdsniveau, for velfærd kræver som bekendt velstand.
Senest var det den nye økonomiske overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som i søndags tændte den røde advarselslampe og forsøgte at få politikerne til at forstå det stadigt mere presserende behov for reformer.
Den demografiske udvikling sender de næste år de store årgange på pension og efterlader færre hænder på arbejdsmarkedet, alt i mens virksomhederne flytter deres arbejdspladser til udlandet. Danmarks eksportvare nummer ét, know- how, er også truet, for det høje skattetryk sender højtuddannede danskere til udlandet og får højtuddannede udlændinge til at gå i en stor bue uden om Danmark.
Konsekvensen er til at føle på. Generation 09' vil have et negativt nettobidrag til staten på godt 900.000 kr. per person - i et økonomisk bæredygtigt livsforløb kan en nyfødt maksimalt have et negativt nettobidrag på ca. 400.000 kr. Det betyder, at der skal ske noget drastisk med den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked på, hvis vi ikke langsomt, men sikkert vil udhule dansk økonomi.
Hvis vi ikke begynder 10'erne med at gøre det nødvendige - afskaffe efterlønnen, halvere dagpengeperioden og sænke skatterne - vil vi i fremtiden ikke have råd til basale velfærdsydelser som for eksempel offentligt betalt uddannelse og hospitalsindlæggelser uden regning. Velfærdsdanmark er simpelthen i knæ. Vi kan stadig nå at få hende på benene igen, men det kræver et politisk mod, som desværre ikke er at spore hos hverken regering eller opposition i øjeblikket. Lavere skat, færre danskere på overførselsindkomst og et mere åbent Danmark er ikke bare liberale mærkesager, men samfundsmæssige nødvendigheder.
Lad os håbe, at 2010 bliver året, hvor der bliver tænkt længere end til næste valgperiode, og hvor politisk forfængelighed ikke står i vejen for politisk beslutsomhed.
Indlæg af partileder Anders Samuelsen bragt i Børsen den 29. dec. 2009.
"Samfundsmæssige nødvendigheder"
LA`s slagvarer understøttes af adskellige økonomer og vismænd. Derfor kan de jo ikke "kun" være et partis ideologiske programpunkter. Det må være et rimeligt nytårsønske fra Anders Samuelsens side, at folketinget går i aktion med mod og mandshjerte og gør det nødvendige. Det spændende bliver, om flertallet og specielt regeringen er enig i, at den nødvendige politik er den, LA beskriver. Jeg tvivler.
"De store årgange" og efterlønnen.
En arbejdsmarkedsregulerende ordning blev opfundet af hensyn til ungdommen. Langsomt blev den forvandlet til en social, menneskelig ordning, som nu er en "rettighed" på linie med dagpenge. Den gælder kun i 5 år af vores liv, og derfor egentlig asocial. Faktisk er der tale om borgerløn i 5 år (for borgerlønstilhængere derfor også asocial). Hvis vi ikke benytter os af muligheden, får vi en kontant, skattefri belønning (ca 150.000)!! Endnu mere asocial. Derfor kan der kun være een forklaring på dens sejlivede eksistens : Slappe levebrødspolitikere med vælgerskræk.
Lang og kort bane.
Nu stiger ungdomsledigheden igen på grund af krisen med foruroligende konsekvenser. Det vil blive brugt som argument ift efterlønnen. Men den går ikke. Se lidt på tidsfaktorerne. En afvikling af efterlønnen tager mindst 7 år (2års varsel+ 5 års afvikling) og sandsynligvis med kujonernes medvirken 15 år.
Vi taler altså om den lange bane.
"De store årgange"
Fødselstallet toppede ved krigens slutning. (i folkemunde: mørklægningen blev ophævet). Derfor var det højeste potentielle antal efterlønsbegyndere i 2005 og afsluttere nu i 2010. Antallet er altså allerede begyndt et fald ift de mere normale fødselstal fra 1950 og videre. Hertil skal fratrækkes, de mange der slet ikke vil benytte sig af ordningen. Samfundsøkonomisk får den altså mindre og mindre betydning. Alligevel skal den afskaffes snarest, men argumenterne må supleres de ovenfor nævnte.
"Demografi" og uddannelse.
For ikke at blive helt hægtet af i den forøgede globalisering, skal der sættes kraftigt ind med uddannelse på alle niveauer, hurtig afskaffelse af efterlønnen og hævning af pensionsalderen. Udsigten til forøget deling af befolkningen i A og B borgere, forstærket af import af højt kvalificerede indvandrere, er uhyggelig. Vi må stort set kunne klare os selv, uden at vi, på nyimperialistisk vis, dræner andre lande for kloge hoveder. Hvis ikke, er der udsigt til en endnu større andel af danske borgere på overførselsindkomst.
"Offentlig betaling af...." og BNP.
Anders Samuelsen nævner mærkeligt nok ikke, at der bør gennennemføres en kraftig gennemgang og opklaring af alle de ordninger, som betyder, at mange kroner overføres til borgere , der kan betale selv. Listen er lang. Enorme beløb. Det må være helt rimeligt, at egne værdier anvendes før, der kan kræves støtte fra fællesskabet. Det er uforståeligt, at denne socialdemokratiske tankegang stadig opretholdes i stor udstrækning, da den i bund og grund er usolidarisk. Færre ordninger - mindre bureaukrati - flere hænder og hoveder til det, der skal gøre Danmark rigere. Det er udtryk for forøgelse af den "gode" del af væksten i bruttonationalproduktet.
Godt Nytår til Anders og alle andre.
Leo, m.LA
Efterlønssnak i hønsegården.
Mediegribbene har kig på hønsegården for tiden. Der foregår vigtige sager. En høne vil skubbe lidt til et årstal. En høne af anden race kagler ja-ja, vigtige økonomier er på spil. Kusinen til den første høne er aldeles forskræmt. Det er åndelig fattigdom at røre ved det årstal. Det er vi jo enige om, I kyllingehjerner! Den danske, sorte høne afviser totalt. Jeg vil ikke være med og det er mig der bestemmer. Skruk, skruk.
Jamen, hvad mener hanen da. Han er gået i skjul. De forvirrede høns er ikke til at holde ud. Hanen må fugte ganen. Væk, væk herfra.
Og livet går videre i hønsegården, skarpt overvåget af mediegribbene. Verden udenom undrer sig. Så meget snak om en lille fjer.
I et hjørne helt for sig selv hygger et par kyllinger sig. De har fundet et par guldkorn. Meget, meget vigtigere sager. De pipper og pipper. Men ingen lytter til dumme kyllinger. Fantaster, det er hvad de er.
Men bare vent, siger de. Hvis vi narrer slagteren, bliver vi også høns og haner. Så vil man se store, flotte fjer, så selv mediegribbene må erkende den åndelige rigdom.
Leo, m.LA
Efterløn
Hver gang man taler om at afskaffe efterlønnen, hører vi den gamle sang om den stakkels nedslidte arbejder der ikke længere kan klare arbejdet.
Dette argument - som er det eneste der taler for bevaring af efterlønnen - kan demonteres ved at erstatte efterlønnen, med et tilbud en nedslidningspension for de få over 60 år der virkelig er nedslidte. Naturligvis med langt mindre bureakrati end der er omkring Førtidspension.
Bent Ernebjerg