Vi står overfor Danmarkshistoriens største materielindkøb på forsvarsområdet, og den forcerede beslutningsproces er alarmerende. Derfor vil Liberal Alliance udskyde beslutningen, hvilket vil give os et bedre beslutningsgrundlag.
Som en del af forsvarsforliget 2010-2014 er det besluttet, at der skal anskaffes nye kampfly for at opretholde en kampflykapacitet til løsning af nationale og internationale opgaver. Tidspunktet for anskaffelsen er imidlertid rykket fra 2016 til 2018, hvilket samtidig muliggør en udskydelse af valget af kampfly - og dette vil give et endnu bedre beslutningsgrundlag.
Valget af type vil få konsekvenser for Danmark de kommende 30 - 40 år, og det er derfor vigtigt, at Danmark træffer det rigtige valg på det absolut bedst opnåelige grundlag. Der er tre kandidater til valget af kampfly og som billedet tegner sig i dag, er der betydelige risikofaktorer for hver af dem.
To af dem er fx udviklingsprojekter, hvor den ene kandidat ikke kan tilbyde en fast og bindende pris på nuværende tidspunkt og er desuden ramt af stærkt stigende udviklingsomkostninger og forsinkelser og den anden er præget af usikkerhed vedr. udbredelse i andre lande. Den sidste kandidat, der har fløjet i mange år allerede, udgår formentlig af produktion i 2018-2020.
Fordelene ved en udskydelse er klokkeklare: Når de to udviklingskandidater er færdigudviklede, ved vi præcist, hvad risikoen er mht. pris, egenskaber og udbredelse i andre lande. Vi vil altså kunne foretage en fornuftig evaluering - baseret på det allerede foreliggende evalueringsarbejde - på et langt sikrere grundlag. Vi vil kunne indsamle bindende tilbud, udføre grundige tests og basere vores beslutning på testresultaterne.
Men er der ikke bare tale om et foreløbigt typevalg, hvor forhandlingsfasen vil bringe klarhed over de nuværende sikkerhedsfaktorer? På papiret jo, i realiteten nej. Det forlyder nemlig, at forsvaret vil gå hele vejen med den kandidat, der udpeges. Desuden vil forhandlingerne foregå på det nuværende - usikre - beslutningsgrundlag.
Når en del af forsvarsforliget for 2010-2014 først kan udmøntes i 2018, er det mere hensigtsmæssigt at afvente den nye forligsperiode for 2015-2018, herunder benytte tiden til en revurdering af den bagvedliggende militære strategi, som jo ellers vil have 10 år på bagen, når de pågældende fly anskaffes. Er det til den tid overhovedet den type våben som bedste passer til de forventede danske militære opgaver? Som lægmand forekommer der fx. at være et mere presserende behov for en flådestation på Østgrønland med tilhørende skibe udstyret til arktisk sejllads for at bedre håndhæve danske territorialrettigheder.
MVH, Jørn Strand Nielsen
Good point Jørn.
Den amerikanske flåde har tilsyneladende set potentialet i miljøvenlige flådefartøjer, jf artiklen http://www.solarsailor.com/media_uov_080508.htm
Jeg fik ikke i min første, korte kommentar forleden begrundet mit forslag om større militært focus på Østgrønland. Så derfor nu følgende.
Det er jo en god "husker" i strategisk planlægning aldrig at indføre for mange luftige projekter på bekostning af core businesses, og forsvar af vores danske territorium må derfor aldrig overskygges af projekter i mere eksotiske lande og farvande.
Grønland blev allerede i 1930'erne retligt anerkendt ved Haag-domstolen som værende dansk territorium, og selv den nylige Selvstyreordning er således blot i sidste instans en decentralisering, som det danske folketing til enhver tid kan ændre på samme måde som syddanske kommunalreformer.
Realpolitisk er vores adkomst til Grønland desuden stærkt understøttet af vores nære militære forhold i Nato-regi til USA, herunder ikke mindst på Grønland (base-tilladelser), og endda yderligere forstærket p.g.a. af vores deltagelse som USA allierede i krigene i Jugoslavien, Iraq og Afghanistan.
Desuden har den nylige syddanske kommunalreform jo givet klare anvisninger på, hvor store regioner bør være for at anses for bæredygtige, og da Grønlands befolkning fx. kun er godt en fjerdedel af Fyns, er det vanskeligt at se, hvorfor Selvstyrereformen fandt grundlag for øget selvstyre. Kommissionens eneste argument synes at være grønlændernes folkeretlige status som et "oprindeligt folk". Men dette forhold medfører jo ikke i sig selv bæredygtighed i en moderne tid båret af andet end kajakker, og for øvrigt er vi fynboer vel også et oprindeligt folk, eller?
Endelig har regeringen jo lige besluttet udfra realpolitiske hensyn, at medvirke til at hindre et andet oprindeligt folk, tibetanerne, i at opnå fuld selvstændighed fra Kina, så Grønland er og forbliver dansk territorium med følgende forsvarforpligtelser.
Så Østgrønland bør have større focus i den militære strategiske planlægning og kommende politiske forlig til finansiering af samme. Så selvom der måske fortsat er gode argumenter for nye jagerfly, må disse jo prioriteres i forhold til ændre behov på andre områder.
Forøvrigt burde regeringen i samme anledning genetablere Grønlandsministeriet til at sikre en mere bæredygtig plan for vores grønlandske region.
MVH, Jørn Strand Nielsen
Og hvorfor så lige øget focus på Østgrønland? Jo, (1)Østgrønland i flg. klimaforskerne det sted i verden, hvor havisen er smeltet hurtigst de sidste 10 år.
(2) Geologiske undersøgelser har vist stor lighed mellem undergrunden i Nordsøen og i havet nordøst for Grønland, hvorfor der med rimelig sandsynlighed er olieforekomster deroppe, hvorfor der allerede er begyndende diskussioner om fordelingen af kontinentalsoklen.
Klimaforandringerne vil ikke kun medføre lettere adgang til de sandsynlige olieforekomster, men også medføre adgang til øget havfiskeri langs Østgrønland, hvorfor der også vil være øget grundlag for bosættelser og infrastrukturer til støtte for fiskeriet.
Men det vil næppe blive et område med helt åbent hav hele året som langs Sydvestgrønland, hvorfor der er behov for udvikling af flådefartøjer til arktisk sejlads (fx. cross-over af fregatter og isbrydere, konventionelle U-både tilpasset til kystnær sejllads under isen og hurtige propeldrevne kanon-gummibåde til fleksibel brug både til havs og på isflader) samt meget vejrrobuste overvågningfly, som også kan lande på vand og is.
De pågældende sø- og luftfartøjer skal udover kystbevogntning også være indrettet til miljøinspektion.
Det er en helt gal antagelse, at naturfolk efter deres skifte til moderne livsformer stadig har miljøet som en primær prioritet, og hvem siger iøvrigt de overhovedet vil blive boende under ekstreme klimaforhold, hvis de pludselig kommer til penge. Mange penge. Iøvrigt vil en så lille befolkningsgruppe som den grønlandske aldrig selv professionelt kunne håndtere et "olieeventyr" som det norske i Nordsøen, så også af hensyn til det unike arktiske klima vil mere selvstyre slet ikke være bæredygtigt. Det vil uundgåeligt føre til, at store internationale firmaer kommer til at køre showet med et par hundrede Angmagsalikker som tilskuere.
Det vil også være rimeligt at revurdere, hvor store rettigheder som kan trækkes fra en status som "oprindeligt folk", og hvor omfattende denne status egentlig er for det grønlandske folk. Olien må vel rimeligvis komme en større gruppe mennesker til gavn, end 55.000 memmensker, som tilfældigvis bor på Grønland. Eller også investeres i en interantional sikring af miljø i og omkring det nordlige ishav. Vi kan ikke risikere at se et nyt Dubai skyde op i Nuuk. Så argumentet er såmen ikke, at evt. store gevinster skal gavne syddanskerne, men blot at de bør gavne mere end den lille gruppe norddanskere.
Iøvrigt kan grønlænderne såmen kun føre deres "oprindelighed" få hundrede år længere tilbage end vore vikingers første bosættelser deroppe, og således også langt mindre end vor egen syddanske "oprindelighed".
Danmark besluttede jo iøvrigt meget vist lige efter 2. verdenskrig 100% at modernisere Grønland i stedet for at efterlade den oprindelige befolkning som "reservat-eksimoer", og når man idag gæster Grønland er det jo åbenlyst og glædeligt, at det lykkedes. Grønland er IKKE længere en oprindelig kultur, men et moderne samfund med et udviklingstrin, som selv uden danske bloktilskud, ville være på niveau med fx. en mindre fiskerby i Portugal. Så oprindelighedsbegrebet er rent politisk elastik.
MVH, Jørn Strand Nielsen
Med hensyn til hvad der siges om Grønland af Jørn, så har jeg ikke så mange kommentarer, udover jeg kender en del til Grønlands østkyst, da jeg har været på Slædepatruljen Sirius godt 3 år (heraf 2 år som chef). Min interesse og kendskab til både Grønland og fly, herunder kampfly m.v. gør, at jeg ikke er helt enig i dine synspunkter Jørn, men ingen tvivl om der ligger en kæmpe udfordring i det enorme område.
Som det første, inden jeg fortsætter med kampfly, vil jeg lige gøre opmærksom på jeg bl.a. udfører noget eksternt konsulentarbejde for Gripen International.
Jeg vil ikke specifikt komme ind på de enkelte kandidater der er på tale til afløsning for vore F-16, men derimod kommentere beslutningen om typevalg.
Allerførst: Det eneste rigtige er at udskyde beslutningen. Der er så mange usikkerhedsmomenter nu og en masse ting der ikke er afklaret. To af kandidaterne er stadig under udvikling og den tredie produceres måske ikke efter år 2020.
En væsentlig årsag til en udskydelse er, at indtil flyene er i luften, har vi jo "kun" fabrikantens ord for, hvad flyene kan. Groft sagt kan de sige hvad de vil uden konsekvenser. Hvis vi derimod venter, så kan vi kontrollere mundtlige og skriftlige udsagn med, hvad flyene i virkeligheden kan. Så fanger bordet nemlig.
Det kan ende med en katastrofe/skandale af de helt store, hvis der træffes et typevalg (herunder også et foreløbigt) allerede i løbet af 2010. Man har jo udskudt beslutningen om, hvornår vi skal have de første fly med to år til tidligst 2018. Hvorfor så ikke også udsætte beslutningen om type til de flyver og kan afprøves?
Jeg har selv fløjet F-16 i 16 år og også helikopter. I forbindelse med nye helikoptere var jeg meget involveret på det operative område. Det er også med de erfaringer i bagagen jeg ikke kraftigt nok kan gentage: Udskyd beslutningen om typevalg.
Når vi så til den tid, kan foretage en afprøvning/kontrol af hvad fabrikanterne siger (hvoraf noget indtil nu ikke ser ud til at være helt rigtigt), så bakker jeg som Dansk statsborger og skattebetaler op om beslutningen.
Det sidste siger jeg også for at understrege, at jeg mener valget af type skal være "den rigtige" til Danmark. Der er ganske enkelt ikke grundlag nok til at træffe beslutning om typevalg (herunder et eventuelt foreløbigt) nu eller næste år. Uden problemer kan vi vente til 2012-14.
Altså er en udsættelse det eneste rigtige. Sagt på en anden måde: Fly-before-by.
Eller på godt gammeldags Dansk: Køb ikke katten i sækken.
Anker Steen Sørensen
Anker, jeg er som omtalt i min første kommentar jo bare lægmand hvad angår våbentyper. Min pointe i seneste dages kommentarer er blot, at fly - uanset type - anskaffet i 2018 vil være baseret på en militær strategi planlagt omkring 2008, hvorfor en opdatering af strategien er rimelig før der anskaffes noget nyt fly overhovedet. Og jeg har så argumenteret for, at der er alt for megen strategisk focus p.t. på missioner i eksotiske lande/vande på bekostning af forsvaret af vores eget territorium, herunder Grønland, og at Østgrønland oplagt kræver øget focus. Endelig har jeg argumenteret for, at eventuelle gevinster af olieforekomster i Nordøstgrønland bør nyttiggøres for natur og samfund i/omkring arktis udover Nuuk og omegn. Ved etablering af en multi-lateral arktisk fond med deltagelse af landene i/omkring arktis (og fast sekretariat i Danmark fordi det jo politisk set ikke kan ligge i et større land) kunne man på forhånd mindske interessekonflikter, sikre kapacitet til styring af olieforekomsternes udnyttelse, samt henlægge og fordele efter almene arktiske hensyn.
Jørn Strand Nielsen
Jørn jeg synes din argumentation er helt OK. Jeg behøver jo af den grund ikke være enig. Derimod forholder jeg mig klart til flyene, og her siger du noget om strategien bør opdateres. Jeg kan hertil blot anføre, at det er endnu et fornuftigt element i den proces der desværre (måske) er nødvendig for en udskydelse om beslutning af typevalg. Vi er der, hvor jeg vil sige, at enhver fornuftig politiker ikke kan være i tvivl om vi skal udskyde beslutningen. LA har meldt klart ud. Lad os nu håbe på fornuften "siver" ind hos de andre, så vi ikke køber katten i sækken. En hurtig beslutning om typevalg, er vel alt andet lige det samme som Rusisk Roulette.
Anker Steen Sørensen
I had got a dream to make my organization, but I didn't have enough amount of cash to do that. Thank goodness my dude advised to take the home loans. Hence I used the car loan and realized my desire.